Ny løn og strukturreform knaster i ny OK

Forhandlingsfællesskabet KTO har med udspil til overenskomstforhandlinger lagt op til at splitte modstanden mod Ny Løn, samtidig med at de glimrer ved ikke at lægge deres holdning til problemerne med indførelsen af den nye kommunalreform ind i overenskomsterne frem

Tidligere protest mod Ny løn –
Flakhaven Odense

Der er minimum to store knaster ved de netop igangsatte overenskomstforhandlinger mellem omkring 650.000 offentligt ansatte og deres arbejdsgivere Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen (AR). Det drejer sig om Ny Løn, som har været drønende upopulær allerede inden lønsystemet var skrevet ind i den første overenskomst.

Ved hver eneste overenskomstfornyelse har systemet givet anledning til store sværdslag, hvor medlemmerne ikke kun har haft arbejdsgiverne som modpart; men også deres egen forbunds og forhandlingsledelse i KTO som modstander. Ved hver fornyelse har KTO-ledelsen truet medlemmerne med bål og brand, hvis ikke de kunne forstå, at det var det bedst opnåelige resultat.

Når resultatet er blevet stemt ned, har forbundsledelserne med daværende formand, Poul Winckler, i spidsen omtalt medlemmerne som børn, der ikke ved deres eget bedste. Efter sidste OK-fornyelse var utilfredsheden for sygeplejerskerne så stor, at de forlod forhandlingsfællesskabet KTO.

Mens problemerne omkring Ny Løn således er velkendte, så er den anden knast helt ny. Den nye kommunale strukturreform skal nemlig indarbejdes i overenskomsten, idet landkortet over de kommunale arbejdsgivere jo skifter totalt, hvilket ikke mindst kommer til at berøre et hav af lokale aftaler, og endnu vigtigere, så er strukturreformen bundet op på en lang række rationaliseringer, hvilket ikke gør denne knast mindre end den første; – måske tværtimod.

Fronterne er klare

Den ny formand for KTO, Dennis Kristensen FOA, har inden forhandlingernes start været tidligt ud med meldingen:
– Vi har en vifte af krav; men et af de krav, som kommer til at fylde meget i diskussionen er kravet om, at vi ikke længere vil have ny løn til at være et fælles anliggende for alle, udtalte han og fastslog, at det var et ultimativt krav.

Nu lyder det jo altid militant, når man benytter udtrykket: Ultimativt, og pressen har da også haft travlt med at citere KTO for at mene, at Ny Løn skulle afskaffes; men det er ikke, hvad Dennis Kristensen har sagt eller mener. KTO’s forhandlingsudvalg vil med deres forslag splitte kampen og utilfredsheden mod Ny Løn, så hvert af de 55 forbund KTO i dag består af kan vælge eller blive deres egen særlige model af Ny Løn-systemet. Herudover er der 11 forbund udenfor KTO, der forhandler.

KTO betragter dette splittelseskrav som så vigtigt, at det betegnes som værende konfliktudløsende. Det andet “konfliktudløsende” krav er sikring af reallønnen og en parallel lønudvikling med den private sektor.

Arbejdsmarkedsforsker, Flemming Ibsen, piller dog dramatikken ud af det markante ordvalg:
– Udmeldingen betyder jo, at hvis ikke kravene bliver opfyldt, så er der konflikt; men jeg synes ikke udmeldingen er særlig dramatisk, fordi det er nogle standardkrav, arbejdsgiverne ikke har problemer med at opfylde.

Foruroligende nok nævner KTO ikke noget om problemerne med at indarbejde konsekvenserne af strukturreformen i overenskomsterne. Sammenlægningen af kommunerne vil ellers få drastiske konsekvenser for de ansatte, normeringen, løn og arbejdsforholdene. Der er i kølvandet på sammenlægningen planlagt voldsomme besparelser og rationaliseringer, hvilket modparten – KL og AR – heller ikke lægger skjul på:

“Den kommende strukturreform sætter fokus på de kommunale og amtskommunale arbejdsgiveres mål om et enkelt og forståeligt overenskomst- og aftalesystem, der kan sikre en effektiv kommunal og amtskommunal opgaveløsning. En forudsætning for dette er, at der til stadighed sker forenkling og smidiggørelse af overenskomstsystemet.”
Så kontant lyder et af de overordnede krav fra arbejdsgiverne i indledningen af deres fremsendte krav.

Ny forhandlingsprocedure

De enkelte organisationer indleder i modsætning til tidligere år forhandlingerne, hvilket fratager KTO en gammel misbrugt metode, hvor de aftalte en samlet ramme, som de enkelte organisationer efterfølgende sloges om at få mest del i.

Det forårsagede, at sygeplejerskerne hver gang følte sig forbigået, hvorfor de til sidst forlod fællesskabet.
På den led kan det betyde en styrke, men faren for at arbejdsgiverne får held til at spille de enkelte organisationer ud mod hinanden er også til stede.

Netavisen 18. november 2004