11. september: Krig og terror i Den nye Verdensorden

inter_pres-kommentar

Krig, terror og uro. Tre år efter angrebene i New York og Washington afløser bomberne og attentaterne hinanden. Mdellemøsten er eksploderet – og Kaukasus er en anden krudttønde, som gidseltagningen i Besland på dramatisk vis illustrede.

Kaukasus: Fakta/Baggrund



Klik på kortet og forstør

Den nordlige del af bjergskæden Kaukasus, med det 5.642 meter høje Elbrus som højdepunkt udgør grænsen mellem Rusland og Grusien(Georgia i anglo-amerikanske medier).
De sidste 14 år har fire forskellige krige hærget det kaukasiske område, som huser syv russiske delrepubliker og to grusiske udbryder-republiker.

Delrepubliker i det sydlige Rusland

* Adygejen er 7.600 km2 stort og har 447.000 indbyggere. Hovedstad:Majkop. Få rapporter om uroligheder,trods at adygejerna er muslimer som lever i det overvejende kristne russiske Krasnodar-området.

* Karatjajevo-Tjerkessien 14.100 km2, 439.000 indbyggere. Hovedstad:Tjerkessk.
Karatjajerne udgør knap 40 procent af indbyggerne – ligesom der bor balkarer, ingusjer och tjetjene. Uroligheder i 1999 iblandt tjerkesserne, som udgør cirka tio procent, da de krævede selvstyre. Attentat mod Præsidenten i fjor.

*Kabardino-Balkarien 12.500 km2, med 900.000 indbyggere, hovedstad:Naltjik. Indførte en kort undtagelsestilstand efter separatist-uroligheder i 1992. Derefter for det meste roligt bortset fra enkelte kidnapningar og bombesprængninger.

*Nord-Ossetien 8.000 km2 med 710.000 indbyggere, hovedstad: Vladikavkaz.
Hovedsaglig ”kristent” område, krig med Ingusjien i 1992 efter ballade om retten til Prigorodnyj-området. Huser store russiske militærbaser, blandt andet i Mozdok, som udsættes for flere tjetjenske attentater.

*Ingusjien 4.000 km2 med 470.000 indbyggere. Hovedstad: Magas.
Tidligere en del af den autonome republik Tjetjeno-Ingusjien. Stadig mere uroligt de sidste år. Den største by Nazran blev angrebet af separatister i sommer.

*Tjetjenien 17.300 km2 med 1.100.000 indbyggere. Hovedstad:Groznyj.
Krig 1994-96 og fra 1999.

*Dagestan 50.300 km2 med 2.584.000 indbyggere. Hovedstad: Machatjkala. Beboes af mere end 30 forskellige muslimske nationaliteter.
Flere sprængattentater og regulære kampe mellen hæren og tjetjenske rebeller.

Udbryder-republiker i Grusien

*Abchazien 8.600 km2 med 250.000 indbyggere. Hovedstad: Suchumi.
De facto selvstændigt efter to udbryderkrige i 1990´erne. Forhandlingerne med Grusien er fastlåste.

*Syd-Ossetien 3.900 km2 med 70.000 indbyggere. Hovedstad: Tschinvali. Udbryderkrig 1991-92, vil slutte sig til Nord-Ossetien (og Rusland).
Flere grænsekampe med grusiske tropper i august i år.

Længre sydpå er der ikke opnået nogen løsning på den langvarige konflikt mellen Armenien og Azerbajdzjan om bjergområdet Nagorno-Karabach efter krigen 1992-94.

Kilder: Nyhedsbureaet TT/Proletären/inter_pres

Krig og terror i den “Nye Verdensorden”

Næsten på tre års-dagen for angrebene på World Trade Center kom gidseltagningen i Beslan som endnu en påmindelse om den af Præsident Bush erklærede ‘Nye verdensordens’ blodige virkelighed.
Efter næsten 3 års ”krig mod terrorismen”, som Georg W. Bush erklærede i efteråret 2001, er langt over 50.000 mennesker blev dræbt i denne krig, de fleste ligeså uskyldige, som de massakrerede og dræbte børn i Beslan.

New York 11.09.2001: Twin Towers

Indenfor den sidste måned er Rusland blevet ramt af flere terrorattentater:
To civile passagerfly blev bombesprængt og et bombeattentat ved en Metro-station i nærheden af Kreml tog livet af ialt et hundrede mennesker og nu den bestialske gidseltagning i Beslan.

Hyklerisk kritik

Tidligere, som ved gidseltagningen af 700 mennesker i Dubrovka-teatret i Moskva (oktober 2002), var de borgerlige medier i Danmark og andre Nato og EU-lande meget ivrige for at kritisere – ikke terroristerne – men Ruslands regering for at være medskyldig i terroren.

FN-chefen Kofi Annan udtalte på en pressekonference i onsdags (8.sep) i Mexico City:
– ”Kampen mod terrorismen skal føres med respekt for loven. Landene må samarbejde. Vi må også sikre os at disse angrebsmåder ikke undergraver loven og grundlæggende borgerlige rettigheter”.

Det var en kritik af Putin, som har proklameret, at man er klar til at slå til mod terrorbaser over hele verden, i forebyggede sigte. Annans udtalelse bør kopieres og sendes til Washington (Pentagon og CIA) og Tel Aviv. Det er først og fremmest der, den behøver blive læst og lært udenad.

Kofi Annan og de samme borgerlige redaktører og som taler om ”respekt for loven” og “forståelse for baggrunden for terror-aktionerne” i Rusland viser “stor forståelse for de zionistiske ledere i staten Israel som hver eneste dag myrder, torturerer og mishandler palæstinenere, “uden respekt for lov og menneskerettigheder”. De samme redaktører er fanatiske modstandere af alle former for sanktioner mod staten Israels terror.

Et flertal i FNs sikkerhedsråd påtvang Iraks folk sanktioner, som ifølge FNs egen organisation har betydet mere end en halv million børns død fra 1991-2001. En farlig og hyklerisk anti-terrorpolitik holder hånden over den zionistiske terror i Palæstina og den amerikanske i Irak, Haiti, på Cuba og andre lande.
For eksempel holder amerikanske myndigheder 5 cubanske statsborgere indespærrede. De fem cubanere afslørede i Florida omfattende terrorplaner. Terrorattentater som skulle udføres på Cuba.

Derfor har Ruslands præsident Vladimir Putin ingen problemer med at afvise kritikken fra Nato og EU-landene.

Terrorismen og Sovjetunionens opløsning

I fjernsynet ser vi grædende forældre og søskende der sørger over deres børn som mistede livet på skolen i russiske Beslan. Og vi forstår dem. Og sørger med dem. Og forfærdes.
Alligevel er det ikke nok at forfærdes over forbrydelsen og at lide med ofrene. Også terrorismen må sættes ind i en social og politisk sammenhæng.
Så bliver billedet betydeligt mere anderledes end det fremstilles i de borgerligt-reformistiske medier.

Sorg i Beslan 3 år efter 9/11

De formodede bagmænd bag 11.september 2001 – Osama bin Ladin og Co – blev uddannet, trænet og financieret af CIA/Pentagon og deres allierede i Saudi-Arabien og Pakistan for at føre “hellig krig” mod den “ugudelige kommunisme” i Afghanistan i 80`erne.

I begyndelsen af 90’erne var den politiske magtkamp i Sovjetunionen kommet så langt, at den daværende russiske præsident Boris Jeltsin opmuntrede til nationalistisk splittelse for at udmanøvrere den sovjetiske præsident Michail Gorbachov og de kræfter, som havde deres magtgrundlag i unionen.
Men opsplitningen gik længere end Jeltsin-gruppen havde tænkt sig, da den også ramte Rusland.

I november 1991 erklærede Dzojochar Dudajev, generalmajor i det sovjetiske flyvevåben, at Tjetjenien ikke længere var en russisk delrepublik, men en selvstændig stat.
For Rusland var det en farlig udvikling: dels ligger Tjetjenien i et område rig på naturressourcer og strategisk ved Sorte Havet, og hvis det lykkedes Dudajev at rive Tjetjenien ud af Rusland ville det opmuntre andre delrepublikker til at bryde ud.

I det magttomrum, som opstod i Tjetjenien, efter at Moskva tabte kontrollen, udbredte lovløshed og kriminalitet sig. Det ramte også de tilgrænsende russiske delrepublikker.

Tjetjenien og spørgsmålet om ‘Islamisk stat i hele Kaukasien’

Men Jeltsin-gruppen og de russiske generaler var ikke indstillet på at bruge militær vold mod Tjetjenien. Men Jeltsins store forbillede var USA, og da Præsident Clinton åbent opfordrede Jeltsin til at sende den russiske hær ind i Tjetjenien, for det havde USA altid gjort i Latinamerika, blev Jeltsin overbevist, men mange russiske generaler (bl.a Aleksander Lebed) var stadig modstandere.

Men i november 1994 gik russiske tropper i aktion for at stoppe udbryderne i Tjetjenien. De russiske medier viste åbent hærens brutale fremfærd, som især ramte den tjetjenske civilbefolkning, samtidig med de russiske tabstal voksede. Den stærke folkelige antikrigsopinion tvang Jeltsin til at indgå en fredsaftale med rebellerne efter to års krig. De russiske tropper blev trukket tilbage, og spørgsmålet om delrepublikken fremtidige status skulle løses indenfor fem år.

Efter at Dudajev blev dræbt under krigen, blev der udskrevet valg i januar 1997, og Aslan Mashadov,Tjetjeniens Øverstbefalende, blev valgt til præsident. Men selvstændigheden skabte igen problemer.

Tjetjenien, som endelig blev en del af Rusland i 1860´erne har aldrig haft sin egen statsdanelse. Selvom den russiske delrepublik blev industrialiseret og levesstandarden steg under sovjettiden, ligesom tjetjener fik fremtrædende militære og politiske stillinger i unionen, overlevede det århundrede gamle, dybt rodfæstede feudale klansystem.

Klanledere, som altid havde passet sig selv og ikke brød sig om indblanding udefra , fortsatte med at handle på egen hånd. Det samme gjaldt de krigsherrer, som skabte sig en magtposition under krigen 1994-96.

Tjetjenien forfaldt i lovløshed og anarki. Kriminaliteten steg , ligesom kidnappninger blev “populært”, mest eftertragtet var udlændinge. Og det blev et hurtig måde at berige sig på. Lovløsheden og kriminaliteten spredte sig videre til de russiske nabo-delstater.
At den russiske bistand udeblev gjorde ikke de store menneskelige, sociale og politiske problemer og kriminaliteten mindre .

I august 1999 blev det klart for hele verden, at de indflydelsesrige tjetjenske kræfter havde betydeligt mere vidtgående planer end nationel selvstændighed for Tjetjenien. Rebellederen Sjamil Basjajev, kendt for flere spektakulære gidsel-tagningar under krigen og senere premierminister i Mashadovs regering, gik med nogle tusind mand ind i naborepubliken Dagestan og okkuperede et antal byer.

De erkærede, at deres mål var en islamisk stat i hele Kaukasien. Det tog de russiske styrker flere uger at drive de islamistiske rebeller ud.

‘Hellige krigere’ – trænet af CIA

Begivenhederne viste, at den ekstreme islamisme havde styrket sin stilling i det muslimske Tjetjenien, hvilket skræmde Rusland. Dette var en udvikling som allerede tog fart i 1980’erne, hvor tusinder af radikale muslimer strømmede til til Afghanistan fra hele verden for at deltage i den “helige krig”, jihad, mod den “ugudelige kommunisme”.
Blandt disse gudskrigere, som både uddannedes og bevæbnedes af det amerikanske CIA, fandtes også tjetjenere.

Den “Hellige krig” startede for alvor i Afghanistan i 70’erne. da Brezhnevs Sovjet-hær invaderede landet med hvad der skulle blive mere end 100 000 soldater. Det var den ene part. Den anden part i denne krig var en folkelig afghansk modstandsbevægelse som blev infiltreret af CIA, der med saudi-arabisk finansiel og pakistansk efterretningsstøtte forsynede religiøse grupper – de “hellige krigere” – med våben i krigen mod hvad Præsident Reagan kaldte den “ugudelige kommunisme”.

Den islamiske modtandsbevægelse i Afghanistan voksede sig stor og militært avanceret med amerikanske våben og saudiske petro-dollar. Da Sovjet-hæren i slutningen af 80’erne bliver trukket ud af landet, optrapper de hellige krigere, stadig med CIAs og saudiarabernes støtte krigen, nu mod den kommunistiske og demokratiske modstandsbevægelse i landet. Da den sovjetstøttede regering falder i 1992 tog disse unge mujahedin-krigere tilbage til deres hjemlande.

USA/CIA spillede det religiøse kort i Afghanistan, men den religiøse bevægelse som den amerikansk-saudiske alliance financierede og forsynede med våben, voksede over hovedet på “bagmændene”.

Den infiltrerer Pakistan og spreder sig til andre lande som Saudi-Arabien,Tjetjenien, Jugoslavien, Sudan og andre lande. Og danner netværket al – Qaeda. Den ekstreme islamisme fik fodfæste ikke bare i Tjetjenien, men i hovedparten af de tidigare sovjetrepubliker i området.
Her fandtes forbindelser til talibanerne, som erobrede magten i Afghanistan 1996, til bin Ladins al-Qaeda, begge kræfter som fra begyndelsen havde USAs støtte.

Inspiration fra Nato-krigen mod Jugoslavien

Det der fik bægeret til at løbe over var terror-udåden i Moskva i september 1999, hvor en boligblok blev udsat for et bombeattentat, som kostede over 300 mennesker livet.

Russisk bombardement i Tjetjenien

Myndighederne udpegede straks “tjetjenske terrorister” som skyldige. Med den russiske opinion i ryggen tog den af Jeltsin nyudnævnte statsminister Vlaidmir Putin fat på at knuse “terrorist-rederne” i Tjetjenien. Og startede den anden krig i Tjetjenien.

Angrebet skete bare nogle måneder efter at USA/NATO, med Nyrup-regeringens fulde støtte, sønderbombede Jugoslavien. Russiske generaler udtalte at de havde “lært meget af Natos militærtaktik”. Konsekvensen blev, at Tjetjenien udsattes for massive flyangreb, inden tropperne på jorden indtog de byer, som lå i ruiner.

Akkurat som i 1994-96 udeblev den hurtige sejr. De tjetjenske rebeller er ikke bare militært veluddannede – enten i den sovjetiske Røde Hær eller i krigen mod den Røde Hær i Afghanistan – men også velbevæbnede.

Dels lagde tjetjenerne beslag på de sovjetiske militærlagre, da unionen brød sammen, dels har de i deres arsenal våben, som USA oprindeligt forsynede mujahedin-krigerne i Afghanistan i 1980’erne.

Se også
Det borgerlige hykleri og 11. september
Af Ole S. Larsen, Netavisen 9. sept. 2004

Tjetjenernes amerikanske venner
Af John Laughland, Stop Terrorkrigen

Massakre i Kaukasus
Af Klaus Riis, Kommunistisk Politik 18, 2004

Netavisen 12. september 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater