“Fælles front mod Fogh”

Odense Congress Center var udset til at være rammen for et landsdækkende tillidsmandsmøde lørdag den 28. august, hvori omkring 700 deltog fra 192 faglige organisationer – offentlige som private.

Det blev af initiativtagerne, Fagligt Ansvar, LO-Storkøbenhavn og LO-Storbyerne, betegnet som ikke mindre end en historisk konference. Ifølge arrangørerne selv bestod det bemærkelsesværdige også i det faktum, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten deltog i konferencen.

Det vigtigste i den historiske begivenhed var imidlertid, at man nu igen i fagbevægelsen “tør diskutere politik”:
“Efter at de formelle bånd mellem parti(er) og fagbevægelse er kappet – og fagbevægelsen de seneste år ikke har villet eller turdet diskutere politik – er konferencen et afgørende vendepunkt”.

Formålet med konferencen var klart: “Fælles front mod Fogh” lød den entydige overskrift, hvilket indhold blev gjort klart umiddelbart i den vedtagne udtalelses start:
“Fagbevægelsen og arbejderpartierne samler kræfterne op til den forestående valgkamp. Målet er en anden regering – og en anden politik.“

Der kunne ikke høstes nogen uenighed på spørgsmålet om, at “Fogh er på gal kurs”. Ønskerne om og kravene til en anden politik er såmænd forankret grundigt på såvel arbejdspladserne som blandt de udstødte.
Konferencen fastslog da også, at “Vi vil en helt anden vej”.

Den gik over en selvransagelse i fagbevægelsen, idet konferencen fastslog, at VK-regeringen magtovertagelse blandt andet skyldtes, at fagbevægelsen “gennem flere år havde glemt eller forsømt at tage de politiske og ideologiske debatter” med medlemmerne. Denne selvransagelse mente konferencens initiativtagere nu at have rådet bod på ved dels at have forberedt et sæt af politiske krav til en kommende regering, og dels ved at samarbejde med de tre ovennævnte erklærede arbejderpartier.

SD og SF var repræsenteret af deres respektive formænd, Mogens Lykketoft og Holger K. Nielsen, mens EL med dets flade struktur var repræsenteret af Søren Søndergaard – og Line Barfoed. Alle tre takkede hjerteligt for det gode samarbejde og erklærede sig enige i det fremlagte forslag grundlag.

Konferencen nærmest osede af idyl og fordragelighed. Banen til næste folketingsvalg er kridtet op: Alle var i ord enige om, at Socialdemokratiet måtte sikres rorpinden efter næste valg – helst i form af en arbejderregering. Der var ingen, der afkrævede Socialdemokratiet en selvransagelse på baggrund af Nyrup-regeringens forbrydelser i de ni år, hvor fagbevægelsen “glemte” at rejse politiske og ideologiske debatter.

På trods af at det politiske grundlag har været to år undervejs bedømte initiativtagerne, at det skulle til endnu en “behandling” på en ny konference til foråret; – nærmere bestemt lørdag den 12. marts 2005.

Såfremt folketingsvalget skulle blive udskrevet inden, så vil konferencen falde på den tredje dag efter udskrivelsen af valg, idet grundlaget for en kommende arbejderregering så vil blive forceret til vedtagelse:
“Herefter vil vi være klar med et fælles grundlag for at slå Fogh-regeringen af banen – og en god ledetråd for arbejderpartierne i Folketinget, når en ny politik skal udmøntes efter valget.” – udtrykte konferencen.

Af andre aktiviteter – besluttet på konferencen – kan nævnes, at den 2.oktober er udset til at være dagen, hvor man lokalt kan “markere ønsket om en anden regering og en anden politik”. Desuden lægges der op til fælles lokale aktiviteter til støtte for Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i den kommende valgkamp.

Konferencen vedtog også en udtalelse “Danskerne har fortjent bedre!”.

Initiativtagerne, arrangørerne og de erklærede arbejderpartier er fulde af fortrøstning til, at deres selvransagelse har åbnet en ny verden, hvor fadæsen efter Nyrup-regeringens valgnederlag er analyseret grundigt, hvorfor de trøstende indbyrdes og afsluttende konstaterer:

“Alt i alt er der skabt et godt udgangspunkt for at undgå fadæsen fra valgnederlaget i efteråret 2001. Men vi er kun lige begyndt! Vi håber, at endnu flere faglige organisationer – klubber, fagforeninger og forbund – går med i aktiviteterne og er med til at føre debatten derud, hvor den hører hjemme: På arbejdspladserne, i boligområderne, på uddannelsesinstitutionerne – overalt hvor fagbevægelsens medlemmer og deres familier færdes. Det er herfra, forandringen skal komme!”

Se også programdokumentet Faglige krav til en anden politik

Reportage fra konferencen
Netavisen 31.08.2004

Den anden vej
Faglig Kommentar, Kommunistisk Politikk 18, 2004

Netavisen 11. september 2004