Antallet af fællesmøder på industriens område er mangedoblet fra 66 i 2001 til forventet 266 i år, mens antallet af mæglingsmøder er steget fra 315 til forventet 466 i år. Et fællesmøde holdes, når en af parterne har brudt overenskomsten. For eksempel i forbindelse med en arbejdsnedlæggelse.
Men antallet af strejker er ikke steget de senere år, tværtimod. Det er arbejdsgiverne, der stadig hyppigere bryder overenskomsten. Billedet er det samme, når det gælder mæglingsmøderne, som også er steget betragteligt i antal. Mæglingsmøder holdes, når der er uenighed om fortolkningen af overenskomstens regler.
Forretningsfører i SiD’s Industrigruppe, Arne Sørensen, har undersøgt udviklingen de sidste tre år og vurderer, at årsagen til den eksplosive stigning skyldes, at industriens arbejdsgivere, der presser regler og arbejdsforhold til det yderste.
Forretningsføreren, der også bærer titlen “kontorchef”, mener, at der trods er noget forståeligt og naturligt ved arbejdsgivernes skærpede profithunger:
– Det er et billede på, at virksomhederne er presset økonomisk, fordi konkurrencen på eksportmarkederne er blevet så meget hårdere. Man er blevet utrolig fokuseret på omkostningerne og vil kun betale det, der er strengt nødvendigt, undskylder Arne Sørensen og fortsætter med at udviske de regulære modsætningsforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere:
– Industriens overenskomst er også en mere kompleks størrelse, end den var i “de gode, gamle dage”. Det vil selvfølgelig føre til flere sager, men der er en tendens til mere juristeri. Vi kan godt slås længe om en detalje, der var fuldstændig enighed om, dengang overenskomsten blev forhandlet.
Netavisen 25. august 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
