Danske virksomheder skræmmes væk fra Irak

A.P. Møller og sikkerhedsfirmaet Shields er nogle af de eneste, der p.t. vover at være med. Men de danske rustningsfirmaer har alligevel kronede dage.

De stod på spring for at være med, da den såkaldte ‘genopbygning af Irak’ blev udliciteret. Danske firmaer i snesevis søgte at få givtige entrepriser. Der blev investeret masser af penge i at tilbyde dansk knowhow m.m. – f.eks. med en stor eksportmesse i Kuwait.

Men et år efter aggressionskrigen er der kun ganske få danskere i Irak, bortset fra soldaterne i besættelses-armeen. De danske virksomheder holder sig væk. ‘Sikkerhedssituationen’ er simpelthen for ‘dårlig’ – eller den irakiske modstandskamp mod besættelsen er ganske enkelt for omfattende til, at virksomhederne vover at være med.
De var der eller alle sammen, eller næsten alle sammen. Men F.L. Schmidt, Danfoss, AEC og mange andre har for tiden opgivet de store planer:
– Det ville også være ren galimatias at sende danskere ind i landet nu, siger Jan Hyttel fra AEC, der producerer biologiske rensningsanlæg.

Den såkaldte magtoverdragelse til en amerikansk lakajregering under ledelse af CIA-agenten Allawi har ikke ændret noget ved dette. Den har ikke lagt en dæmper på den fortsatte modstandskamp. Stadig flere virksomheder fra forskellige lande opgiver deres engagement i Irak – ikke mindst efter en serie af bortførelser. Den amerikanske politik for at ‘irakisere’ og samtidig ‘internationalisere’ besættelsen – dvs. inddrage soldater fra nye lande – er også løbet ind i vanskeligheder. Filippinerne har således måtte trække sine soldater hjem, også som et resultat af den massive modstand mod krigsdeltagelsen i landet selv.

Heller ikke det store propagandanummer i form af annonceringen af den farceagtige ‘retssag’ mod Saddam Hussein har ændret ved situationen.

APM-Maersk bider sig fast

Der er dog undtagelser. A.P. Møller-Maersk, som er tæt forbundet med det amerikanske militær-industrielle kompleks, og giver store økonomiske bidrag til amerikanske politikere fra dette kompleks, har bidt sig fast i Irak. Det løser en lang række transportopgaver for den amerikanske hær, og dets containere ses over hele landet.

Det indgik også en 25-årig kontrakt med den amerikanske besættelsesmyndighed om at drive den tredjestørste containerhavn i Irak – Khor al Zubair ved Basra – hvorfra der også udskibes olie. Kontrakten annulleredes ved ‘magtoverdragelsen’, og det forlød, at Maersk helt ville miste kontrakten. Nu er der imidlertid indgået en aftale om, at Maersk fortsætter driften resten af året – og chancerne for at få en ny langtidskontrakt er store, medmindre der sker større udviklinger i modstandskampen.

Også det danske ‘sikkerhedsfirma’ Shields, der har annonceret efter lejesoldater til opgaver i Irak,
opretholder sit engagement der – men meddeler samtidig, at det p.t. ikke har nogen konkrete kontrakter i landet.

Shields siger om sig selv:
“Flere af Shield Group’s medarbejdere deltog aktivt i golfkrigen 1991 og senere igennem bl.a. FN organisationen og Verdensbanken igennem 1990’erne. I 2003 har vi bl.a. været involveret i rådgivningen via CPA til det nye politi trænings center som er placeret i Jordan. Vi laver endvidere analyser, sikkerhedsrådgivning og evakueringsplaner i mellemøsten frem til foråret 2005.
Vores kendskab til området er meget omfattende og det har vist sig at være til stor fordel for flere interessenter det sidste år. Vi har assisteret flere udenlandske organisationer og virksomheder i forskellige sikkerhedsmæssige tiltag og løsninger i selve Irak.”

Raketter mod de danske besættelsesstyrker

De danske soldater i det forholdsvis rolige sydlige Irak – i den såkaldte Camp Eden – har i den seneste tid for første gang været udsat for to raketangreb og en bombe, beregnet på militærpatruljerne.
Angiveligt blev ingen dræbt eller såret ved raketangrebene. Hærens presseofficerer forsøger at forklare dem som ‘hævnaktioner’ – for at opretholde dets image af at være vellidte blandt irakerne, besættelsens ‘pæne drenge’.

I forbindelse med den logistiske reorganisering af besættelsesstyrkerne omkring magtoverdragelsen har britiske tropper fået større opgaver i tidligere amerikansk kontrollerede områder, mens de danske soldater har overtaget et større område, der tidligere var under britisk kontrol.
Den eneste rimelige forklaring på raketterne mod den danske lejr er simpelthen, at modstandskampen nu også er nået dertil.

Det må forventes, at der vil blive sårede og dræbte danskere. Ansvaret for det ligger på krigsmagerregeringen Fogh og det folketingsflertal – indbefattet Socialdemokratiet og de Radikale – der støtter besættelsen.

Våbenindustrien bugner: Terma

Har de danske virksomheder måttet udsætte deres store Irak-planer, går det til gengæld særdeles godt for den danske våbenindustri, som er blevet kraftigt udbygget gennem de senere år.

Et af dens flagskibe er Terma, der er kendt for sin produktion af avancerede styringssystemer til F16-fly, som bl.a. bruges af Israel mod palæstinenserne. Terma har indgået en stor kontrakt som underleverandør til Lockheed-Martin, der producerer F16 og kommer til at spille en central rolle i udviklingen af dens afløser Joint Strike Fighter.

Til Politiken siger salgsdirektør i Terma Ole Fogh:
– Vi har set et stabilt, svagt stigende salg. Det er jo desværre sådan, at der nok altid vil være konflikter i verden, og konflikterne i Irak og Afghanistan har øget interessen for vores produkter. Ikke mindst, fordi tendensen er, at nationer, der deltager i fredsbevarende missioner, ikke har lyst til at sætte deres egne soldaters liv på spil.

Det er svært at glæde sig over Termas voksende profitter. Det er blodpenge, spundet på døde palæstinensere, afghanere og irakere.

Netavisen 29. juli 2004