Privatiseringens omkostninger

Strøtanker
Kommunistisk Politik 13, 2004

Gartner Group, de visionære ledelsers bedste informationskilde, har på eget initiativ foretaget en kortlægning af 25 danske statslige institutioners it-arkitektur og regnet sig frem til, at der skal investeres mindst 2,5 mia. de næste fem år i at rette op på de værste fejl og mangler.

De har fundet systemer, der ikke samarbejder, ikke genbruger, ikke er dokumenterede, ikke er ensartede. Systemer, der er et rodsammen af kommunikationer på kryds og tværs (spaghetti-integration) eller helt mangler kommunikation på tværs (silo-arkitektur), og data, der oprettes og vedligeholdes mange forskellige steder (redundans). Dertil kommer ledelsernes manglende viden om og overblik over systemer, værktøjer og platforme samt ukendskab til fordelingen af omkostningerne mellem udvikling, vedligeholdelse og drift.

Der var engang en statsinstitution, der hed Datacentralen, og som var ejet i fællesskab af stat og kommuner. Den opstod og udvikledes sammen med udviklingen af CPR-systemet og kildeskatten. Mange problemer, der ikke var løst andre steder i verden, blev der fundet løsninger på her af en entusiastisk medarbejderstab. Problemløsninger, der også tog hensyn til løsningen af de problemer, der er beskrevet i Gartner-rapporten, med den tids teknik.

Statsinstitutionerne kunne bestille rettelser og ændringer i systemerne uden først at skulle søge ekstra bevillinger – det blev klaret i finansloven i slutningen af året, så alle parter arbejdede sammen om at få de bedste løsninger (ideelt set; i den sidste ende brugte told-skat større beløb, end der var dækning for).

I slutningen af firserne startede privatiseringen af Datacentralen. I dag udføres mange af opgaverne af en amerikansk koncern, CSC (som også ejer det berygtede lejesoldatfirma, Dyncorp), i skarp konkurrence med Mærsk Data. Samtidig betyder EU’s udbudsregler, at mange nyudviklinger, rettelser og ændringer i systemerne sendes i udbud. Resultatet er alles kamp mod alle om at få en bid af kagen.

Har det noget med ineffektive it-systemer at gøre? Ja, i højeste grad. Når udbuddet omfatter udvikling af et it-system, så byder alle så lavt som muligt. Det betyder, at det billigste system bliver et discount-system, hvor alt det, der gør systemet velegnet i det daglige arbejde, er tillægsydelser, der selvfølgelig kan laves bedst og billigst af dem, der lavede discount-systemet.

Skræk-scenariet for dette er vores alle sammens dejlige Amanda, AF-systemet. Altså jo sværere det er for andre at gennemskue systemet, des større sandsynlighed er der for også at få ordren på at rette systemet. Dette er der arbejdet systematisk for på CSC.

Når it-systemet så er lavet, skal det i køre drift, dvs. fungere i det daglige. Der har været en voldsomt stigende konkurrence på denne del af arbejdet gennem de sidste 20 år, fordi det her er muligt at udnytte mellemregninger mellem afdelinger i forskellige lande og lignende koncern-tricks til at presse priserne. Samtidig er Mærsk Data gået ind og har underbudt priserne. Arbejdsvilkårene for driftsmedarbejderne og dermed driften har båret præg af det. Der har været forskellige folk på og ikke tid til at sætte sig ind i og følge retningslinjer m.m. for den enkelte opgave.

Så hvorfor dokumentere så grundigt, når ingen bruger det til noget? Og der bliver også tjent penge på at rette fejlene, der opstår.

En stor virksomhed går efter en stor profit, så de har ingen interesse i at udføre alle de små og mellemstore opgaver, der kunne have rettet op på mange af de fejl og mangler, der er ved at blive graverende nu, og udbudssystemet gør, at det heller ikke kan betale sig at indhente tilbud på små opgaver. Samtidig betyder besparelserne på de offentlige budgetter, at der ikke er ansat personale i den enkelte statsinstitution til den slags arbejde. Altså forfalder it-systemerne, til det bliver dyrt nok at rette dem.
Det er markedet for disse rettelser, Gartner Group har undersøgt.

Rapporten:
http://www.e.gov.dk/sitemod/upload/Root/Om%20projektet/Gartnerrapport.pdf

Netavisen 19. juni 2004