Bombe under overenskomster

– Kan I så forstå det! er meldingen fra EU-Kommissionen til den danske regering med to nye direktiver.
Efterlønnen skal fjernes, og danske overenskomster skal ikke overholdes.

Det lykkedes EU-tilhængerne at sætte dagsordenen ved det netop afholdte EU-Parlamentsvalg. Eksempelvis blev den kommende traktat holdt fuldstændigt ude af debatten. Andre ømme ligtorne, som har betydet eller vil betyde forringelser på det danske arbejdsmarked, blev heller ikke berørt.

Det gælder ikke mindst EU-kommissionens henstilling om at fjerne efterlønnen samt direktivet om tjenesteydelser.
Danmark har modtaget et “vink med en vognstang” fra selveste kommissionen, hvori det hedder, at regeringen skal “fjerne de tilbageværende tilskyndelser til tidlig tilbagetrækning, især efterlønsordningen”! Tydeligere kan det ikke siges.

Det forklarer også, hvorfor regeringen – og Socialdemokratiet i øvrigt – har så travlt med deres såkaldte dokumentation om ældrebyrden. Dokumentationen, som er skudt i sænk af alle selvstændigt tænkende faglige ledere, arbejdsmarkedsforskere m.v., rummer den absurde påstand, at vores samfund ikke har råd til at lade arbejdere trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de fylder tres. Påstanden fremkommer i en situation, hvor 800.000 er stødt ud af arbejdsmarkedet.

Direktivet om tjenesteydelser

Det kommende direktiv om tjenesteydelser i det indre marked er mindst lige så alvorligt. Det vil udgøre ikke mindre end en bombe under gældende overenskomster, idet det tillader en udbyder af tjenester at aflønne de ansatte på hjemlandets overenskomster.

Den nugældende lovgivning er slem nok. Den bygger på EU’s udstationeringsdirektiv fra 1996. Loven betyder bl.a., at den udenlandske arbejdsgiver ikke er bundet af danske overenskomster. I praksis er der mange eksempler på, at udstationerede arbejdere underbetales.

Mulighederne for, at fagforeningerne kan kræve overholdelse af de gældende overenskomster, er i forvejen ikke store, oplyser Ole Krarup og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU:
– Men efter tjenesteydelsesdirektivet vil de helt forsvinde, eftersom direktivet simpelthen forbyder danske myndigheder at kræve de relevante oplysninger om den udenlandske lønarbejder som eksempelvis arbejdsretlige dokumenter. Hverken staten eller den relevante fagforening må kræve nogen form for registrering af de udenlandske arbejdere.

I masser af situationer har netop adgangen til lønsedler været afgørende for, at den involverede fagforening har været i stand til at komme underbetalingen til livs. Det oplevede de danske bygningsarbejdere på A.P. Møllers operahus i København, da portugisiske håndværkere gik til en langt lavere løn. Kampen sluttede faktisk med sejr og løn til portugiserne efter danske overenskomster, da historien var for pinlig for den danske monopolkapitalist.

Den eksisterende lovgivning betyder i forvejen, at udenlandske arbejdsgivere ikke er bundet af danske overenskomster.
– Men med østudvidelsen og det nye direktiv bliver det, som før var illegalt arbejde, nu legalt. Polske, italienske og estiske lønninger vil fremover hærge på det danske arbejdsmarked – uden at de danske fagforeninger kan røre en finger. Retsløsheden bliver retstilstanden på det danske arbejdsmarked, oplyser Folkebevægelsens repræsentanter.
– Det skal vi have forhindret, hvilket først fremmest kræver, at fagbevægelsen protesterer mod direktivet og dets konsekvenser for medlemmernes løn- og arbejdsforhold.

Netavisen 18. juni 2004