FN og stormagterne optrapper krigen mod det irakiske folk

Af Carsten Kofoed,
talsmand for Komiteen for et Frit Irak
11. juni 2004

Den 8. juni lykkedes det USA og Storbritannien at få deres nye Irak-resolution igennem FN’s Sikkerhedsråd. Resolution 1546, der betyder FN’s godkendelse af den amerikanske plan for ”magtoverdragelsen”, blev enstemmigt vedtaget til glæde for Bush, som vil bruge den til at forsøge at lukke munden på sine mange kritikere og i præsidentvalgkampen samt til at presse andre lande til at involvere sig i den brutale besættelse af Irak med det formål at nedkæmpe det irakiske folks voksende modstand.

FN’s Kofi Annan var også i godt humør, for resolutionen taler om en øget rolle for FN, blandt andet i forhold til at hjælpe med at afholde valg, skrive en ny forfatning og flere andre opgaver. Annan vil også bruge resolutionen til at forsøge at overbevise nye lande om at bidrage militært i Irak, men det er højst tvivlsomt, om det vil lykkes. Overalt er krigen i Irak upopulær, så kun regeringer, der absolut vil skabe problemer for sig selv, vil sende tropper til Irak.

Og ”krigsmodstanderne” i FN’s Sikkerhedsråd – Frankrig, Kina og Rusland – bakkede resolutionen op efter at have rejst diverse ”ultimative krav”. Der har været gang i de politiske afpresninger og studehandler i korridorerne, mens der blev sjakret med Irak og dets 25 millioner indbyggere. Nu håber disse stormagter – gennem deres støtte til den amerikanske supermagt – dels at få noget indflydelse og lidt af de økonomiske lunser i Irak, som amerikanerne indtil nu kun har tildelt sig selv og de øvrige lande, herunder Danmark, der deltager i besættelsen af Irak, og dels at ”hele sårene” fra krigen mod Irak, så de fortsat kan være med i det amerikansk ledede spil om magt og indflydelse i verden.

Hele dette groteske teater har fundet sted til falske toner om overdragelse af suverænitet til det irakiske folk. Ifølge resolution 1546 vil besættelsen af Irak afsluttes den 30. juni 2004, og Irak vil få fuld suverænitet.


Arrestation af demonstrant under G8-topmødet mellem de imperialistiske stormagter, der fandt sted på en isoleret amerikansk ø. G8-mødet støttede også den amerikanske Irak-plan

Men Irak hverken har eller vil få suverænitet, ligesom Danmark heller ikke havde det fra den 9. april 1940 til den 4. maj 1945, da Hitler-Tyskland havde besat Danmark for at ”beskytte Danmark imod en britisk-fransk besættelse”, som nazisterne dengang sagde. Suverænitet er noget, som man enten har eller ikke har. Enten kan man bestemme over samtlige landets forhold, eller også kan man ikke.

Og i Irak er det både før og efter den 30. juni de amerikanske generaler, der bestemmer. Alt andet – inklusive den nyindsatte quislingeregering i Bagdad – er rene kransekagefigurer, der skal forsøge at dække over de virkelige magthavere i Irak.

Den nye, midlertidige ”regering” i Irak er illegitim. Den er ikke valgt af irakerne, og den repræsenterer ikke det irakiske folk. Den er udpeget af USA, blåstemplet af FN og er blot genbrug af det gamle Regerende Råd, kollaboratørregeringen, som USA oprettede i juli sidste år. At USA – efter mere end et år i Irak – ikke har kunnet finde andre end den årelange CIA-agent og eksbaathist Iyad Allawi til posten som Iraks ”leder” udstiller med al ønskelig tydelighed besættelsesmagtens store upopularitet og isolation i den irakiske befolkning.

På mange måder er Irak i dag i samme situation som Afghanistan, hvor den ligeledes amerikansk indsatte Karzai kun hersker i kraft af tusindvis af udenlandske besættelsestropper, der har FN’s fulde støtte.

Så den irakiske modstandskamp, som resolution 1546 i klar modstrid med FN’s Charter betegner som terrorisme, vil fortsætte. Patriotiske irakere har nemlig intet andet valg, for de ”valg”, som der efter planen senest den 31. januar 2005 skal afholdes til en midlertidig nationalforsamling i Irak, vil hverken være frie eller demokratiske. Det er umuligt i et besat land.

Forstærket solidaritet med den irakiske modstand er nødvendig

I dag er irakerne ofre for en gigantisk sammensværgelse: Verdens imperialistiske stormagter, anført af et på grænsende til fascistisk USA, og amerikanske vasalstater som Danmark i tæt samarbejde med FN vil tvinge det irakiske folk til underkastelse. Og med hensyn til FN er det på høje tid at se virkeligheden i øjnene.

I Irak kostede FN’s sanktioner fra 1990 til 2003 mere end to millioner irakere livet. Derefter så FN blot på, mens USA i spidsen for en mafia af olierøvere indledte den ulovlige angrebskrig mod Irak i marts 2003. To måneder efter blåstemplede FN med resolution 1483 besættelsen af Irak. Dernæst anerkendte FN i oktober 2003 med resolution 1511 det amerikansk indsatte Regerende Råd som ”Iraks midlertidige regering”. Og nu senest med resolution 1546 kalder FN et besat Irak for et suverænt Irak med en suveræn regering. Dette har intet som helst med global retfærdighed at gøre. Det er forbrydelse efter forbrydelse.

Med den nye FN-resolution har verdens forenede imperialistmagter, under amerikansk lederskab, indledt en ny og intensiveret offensiv imod det irakiske folk. FN deltager i besættelsesadministrationen i Irak og har her særligt den rolle at opbygge et lydigt irakisk civilsamfund, mens den amerikansk ledede besættelsesmagt fører terrorkrig imod det irakiske folk for at knuse dets modstandsbevægelse. FN er en del af besættelsesmagten i Irak.

For antikrigsbevægelsen nødvendiggør denne udvikling, denne kæmpemæssige imperialistiske sammensværgelse imod det irakiske folk, at antikrigsbevægelsen utvetydigt må erklære og til stadighed forstærke sin solidaritet med den irakiske modstand, hvis fremgang og i sidste ende sejr er den eneste vej til at gøre en ende på besættelsen og befri Irak fra de torturerende imperialisters kvælertag.

Og netop behovet for denne solidaritet og dens internationale udbredelse, koordination og styrke er baggrunden for, at der den 15. maj i Paris afholdtes den første internationale konference til støtte for det irakiske folks modstand, en konference, som støttedes af hen ved 1000 politiske partier, fagforeninger, sociale organisationer, personligheder og repræsentanter fra omkring 50 lande og vedtog en sluterklæring, der opfordrer til fuld støtte til den irakiske modstand i alle dens former.

For den eneste allierede, som det svært mishandlede irakiske folk i dag har, er nemlig verdens folk, der i alle verdenshjørner bekæmper deres egne krigeriske regeringer. Vi i Danmark må ikke svigte irakerne, for de kæmper også for os og kommende generationer, præcis ligesom vores egne, tapre modstandsfolk gjorde under den tyske besættelse af Danmark. Så vi må og skal støtte den irakiske modstand, den civile såvel som den væbnede. Ikke at gøre det vil være en forbrydelse imod vores egen historie.

Netavisen 12. juni 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater