COKE er dødspatruljens drik

Af Ron Ridenour

Kommunistisk Politik 11, 2004

“Coca Cola came to Colombia seeking lower wages.
They got just what they came for …but the workers
didn´t like the sound of their children´s hungry cries,
so they said we´ll join the union and they began to organize.
So Coke called up a terrorist group called the AUC …
These thugs went to the plant killed two union men told the rest,
`you leave the union or we´ll be back again´ …
Some folks say it’s the nectar of the Gods
but Coke is the drink of the Death Squads …”

Teksten er skrevet af folkesangeren David Rovics – statsborger i USA – der rejser verden rundt, også i Danmark, med sine moralske, politiske og musikalske budskaber.

Politikens Niels Stensgård skrev d. 21/11/99: “Flasken er blevet billedet på den amerikanske drøm – ‘The Real Thing’.”
For Rovics, ligesom for mig og millioner af andre mennesker i verden, er Coca Cola symbolet for egoisme, chauvinisme, krig for penge, junkfood og miljøbeskadigelse.

De står bag mord

Coca Colas colombianske tapperier står bag mordene på mindst otte fagforenings-organisatorer samt en hustru til én af disse, hævder SINALTRAINAL, nærings- og nydelsesmiddelarbejdernes fagforening.
Fagforeningens anklager bakkes op af Colombias LO (CUT) og flere fagforeninger i USA, bl.a. USWA (Metalarbejderne), kommunikationsarbejderne, havnearbejderne, blikkenslagere og rørlæggere på vestkysten, servicearbejdernes afdeling 73 samt flere forbund i Latinamerika, Canada, Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland.

Men hvad med Danmark? Er der nogen interesse her for etiske spørgsmål, for begrebet solidaritet, for at Coca Cola står som symbol for USA’s økonomiske og militære verdensherredømme?
Træ-Industri-Bygs afdeling 27 i Valby er måske den eneste danske fagforening, som bakker deres ‘brødre og søstre’ i Colombia op.
“Vi mener, at Coca Cola Danmark/Carlsberg må tage afstand fra volden mod og undertrykkelsen af ansatte, der søger at organisere sig fagligt,” siger Jens Borking, næstformand i TIB, afd. 27.

I marts stoppede afdelingen salg af Coca Cola, indtil forholdene bliver forandret, og opfordrede alle fagligt organiserede til at boykotte Coca Colas produkter. Der er andre afdelinger, som ikke sælger Coca Cola, men som lader være med at fortælle højt hvorfor.

Forbundslov
I flere forbunds love er der lignende formål som i SiD’s stk. 13, der lyder: “At medvirke til styrkelse og fremme af det internationale faglige samvirke – herunder for fred i verden, for faglige rettigheder og en ny økonomisk verdensorden.”
Da jeg er medlem af SiD, tog jeg emnet op på generalforsamlingen på Bornholm d. 31 marts.
Mit forslag til dagsorden lød således: “Jeg opfordrer medlemmerne til at beslutte, at SiD-Bornholm ikke køber eller sælger Coca Cola og dets produkter.”

Jeg begrundede forslaget med det nedenfor nævnte:
Jeg fortalte, at der er mange andre store virksomheder, man kunne tænke sig at lave boykot-kampagner mod, men at man skal vælge én eller få for at blive effektiv, og at Coca Cola er en af de værste. Jeg tilføjede, at boykot-kampagner har været effektive i nogle situationer, f.eks. af fransk vin i forbindelse med Frankrigs afprøvning af atomvåben, af Dow Chemical for at dræbe vietnamesere med napalm og af Shell for at støtte Sydafrikas apartheidsystem.

Og nu er der boykot af alle israelske produkter, fordi Israel undertrykker et helt folk, palæstinenserne, og ignorerer FN’s resolutioner endnu mere, end Saddam Hussein gjorde. SiD støtter boykotten, hvilket der dog ikke er mange, der lægger mærke til.

Omfattende boykot

Faktisk er Coca Cola nu konfronteret med en omfattende verdens-boykot. Verdens Sociale Forum erklærede d. 22/7/03 en international aktionsdag mod Coca Cola, og dermed markeredes retssagen mod Coca Cola, der er rejst af USWA og ILRF (Institut for internationale arbejderrettigheder) to år tidligere i Miami, Florida.

Organisationerne anklager Coca Cola for systematisk at have benyttet paramilitære grupper til at kidnappe, torturere og myrde fagligt aktive på firmaets fabrikker, især to colombianske tapperier: Panamerican Beverages og Bebidas & Alimentos.

Fagforeningerne beskylder også regeringen, ledet af Alvaro Uribe, for at samarbejde med dødspatruljerne og for at sende hærens soldater til USA’s “School of the Americas” i Fort Benning, Georgia, hvor der trænes i brug af tortur, så soldaterne er rustede til at bekæmpe fagligt aktive og modstå organisationernes kamp for kollektive overenskomster.

Distriktsdommer

Miamis distriktsdommer har besluttet, at sagen kan føres i USA mod tapperierne, fordi den colombianske stat kunne være medskyldig i anklagerne på grund af hærens nære forbindelser til de paramilitære grupper.

Dommeren afviste dog, at sagen kan føres mod selskabet i USA, fordi loven frikender moderselskaber over for datterselskabernes handlinger.
Men “blot et ord herom fra Coca-Cola ville stoppe terrorkampagnen mod faglige ledere”, mener ILRF’s talsmand Terry Collingsworth.

Coca Colas arbejdere i Colombia er kun en del af ofrene for privatvirksomheders grådighed. I 2002 blev 184 colombianske faglige folk myrdet, flere mord mod fagligt aktive end i alle andre lande. Igennem de sidste 15 år er ca. 4.000 fagligt aktive blevet myrdet af regeringsvenlige dødspatruljer.

Ofte bliver arbejderne dræbt, når de vinder overenskomstforhandlinger eller står midt i en forhandling med ejerne. Et eksempel er Adolfo de Jesús Múnera López, som blev fyret fra Coca Colas Barranquilla-fabrik for “undergravende virksomhed.” Landets højeste domstol erklærede, at Múnera var blevet fyret illegalt og skulle genansættes. Næste dag, d. 31/8/02, blev han skudt ned for øjnene af sin mor.

Sådanne tilfælde er set på flere af Coca Colas tapperier, og derfor vil USWA og ILRF gerne have tapperi-ejerne retsforfulgt med henvisning til USA’s anti-terror love, der straffer for at give materiel støtte til terrorister. Dødspatruljen AUC (Det Forenede Forsvar for Colombia), er så groft voldelige, at U.S. State Department klassificerer organisationen som en paramilitær terrororganisation.

Dødspatruljernes mord har ført til et fald af faglige medlemmer fra 2.500 til 500 på tapperierne.
Ved flere lejligheder er dødspatruljer kommet til en arbejdsplads med våben og har truet arbejderne til at forlade fagforeningen eller blive skudt.

I marts måned i år begyndte 30 arbejdere en sultestrejke på otte Coca Cola-fabrikker i protest mod mordene og truslerne om mord og for en kollektiv overenskomst.

De sultestrejkende stoppede aktionen d. 27 marts, efter at tapperiets ledelse gav en usædvanlig indrømmelse: Ledelsen fik udarbejdet en avisreklame, hvis formål var at tage modet fra AUC’s dødstrusler mod de strejkende. AUC havde sendt en pressemeddelelse ud med dødstrusler og krav om, at 65 arbejdere og deres familier skulle rejse ud af landet.
Indrømmelsen og de strejkendes sejr kom blandt andet, fordi mange tusinde studenter i USA organiserede solidariske aktioner i marts og i nogle tilfælde stoppede salget af Coca Cola på skoler. Der var også faglige aktioner i USA og flere lande i Europa.

Andre grunde til at boykotte Coke

1. Coca Cola og tapperierne har brugt de samme voldelige metoder i flere andre lande, især i Guatemala i 1970-80’erne, samt i Brasilien, Filippinerne og Zimbabwe.

2. I november 2000 indrømmede Coca Cola i Atlanta, at de havde diskrimineret sorte arbejdere i USA, og betalte 192,5 millioner dollars i erstatning.

3. Coca Cola betaler ingen eller meget lidt skat i Danmark (og andre lande, der ofte betragtes som bananrepublikker under USA’s kontrol) på trods af, at profitten ligger mellem fire til fem mia. dollars hvert år.

4. Coca Cola er kendt i USA for at bruge dobbelt så meget korruption som gennemsnittet for store virksomheder. De har tabt retssager og betalt erstatninger i mange bedragerisager i forbindelse med markedsføring og regnskab. En tidligere finansdirektør, Mathew Whitney, lagde sag an mod Coca Cola for at have begået bedrageri for 2 milliarder dollars, og i maj 2002 betalte Coca Cola 8,1 millioner dollars i kompensation til 2.000 arbejdere for underbetaling af løn.

5. USA’s Federal Competition Commission har dømt Coca Cola og 89 tapperier for at modarbejde den fri konkurrencepolitik.

6. Der er anlagt adskillige sundheds- og sikkerhedssager mod Coca Cola, inklusive for at have rotter og andre skadelige dyr i deres produktionsfaciliteter.

7. I januar 2004 opfordrede American Academy of Pediatrics (børnelægernes nationale forening) til at stoppe salget af Coca Cola (og alle andre sukkerrige sodavand) i alle skoler. Folk, som drikker meget Coke, har større risiko for sukkersyge, fedme og kræft. Californien har allerede sådanne forbud, mens det samme er til diskussion i 20 andre statsparlamenter. Mange gymnasier og universiteter er holdt op med at sælge Coca Cola efter stort pres fra studenterne.

8. I Indien har regeringerne forbudt salg af Coke i flere områder, blandt andet i parlamenternes cafeteriaer. Og man har forbudt Coca Cola at bruge kildevand pga. forurening.

Tilbage til generalforsamlingen

Hvad skete der med mine 120 SiD-kolleger?
Kun én tog ordet. Han sagde, at den eneste, som ville være tilfreds med sådan en beslutning, ville være mig, fordi flere SiD-arbejdere ville miste job hos Carlsberg, hvis en boykot blev effektiv.

Jeg tænkte på våbenindustriens arbejdere.
Ville det ikke være godt, hvis de blev arbejdsløse og kunne omdanne våbenindustrien til noget brugbart for mennesker, for fred, for broderskab, som fagforeningerne snakker om?

Herefter kom den ny formand Gunnar Larsen på talerstolen. Han bød mit initiativ velkomment og afviste det bagefter for at være – som Carlsbergs mand sagde – imod danske arbejderes interesser og for at være for snævert til at fremlægge for den danske befolkning.
Afstemningen blev 9 for boykotforslaget og over 100 imod.

I god tro

Jeg vil gerne tro, at Gunnar og Carlsbergs mand handlede i god tro, da de bedre end mig ved, hvordan danskerne er: penge først, moral bagefter.

Sådan er det sandsynligvis næsten alle steder, især i de rige lande, hvor mange arbejdere har det så godt, som de har det, fordi mange flere arbejdere i de fattige lande har det så dårligt, som de har det.
“Sådan er det bare!”

Eller kan det være anderledes? Vi har lige oplevet påske, og der er to milliarder erklærede kristne i verden. Hvad ville Kristus have ment om dette her? Er det “for abstrakt”, for “langt væk”? Eller kan vi ikke holde en pause i vor travlhed med “at tjene penge til sommerhus, for …” og kigge lidt på vores følelser, vores følelser for os selv med vore medmennesker.

Der er også grunde af kød og blod til at værne om hinanden.
Hvis verdens magthavere med deres profit-økonomiske system forsætter, som de har gjort, er det oplagt, at flere og flere fattige vil lave opstand på alle mulige måder.

David Rovics synger:

“Well now that´s the situation
what are you gonna do …
We can let Coke run the world and see what future that will bring
or we can drink juice and smash the state
Now that´s the real thing”

Se også:
New Yorkers can Coca-Cola
by Maria Engquist, ANNCOL

Netavisen 26. maj 2004