Arbejdspladser overgår til jobtræning

På kun tre år er udviklingen af uordinære arbejdspladser i kommunerne steget med 30 pct. Med ekstraordinære arbejdspladser menes jobs, som er offentligt støttet. I nogle tilfælde opnår de ansatte med kommunens støtte arbejde på overenskomstmæssige vilkår – i andre tilfælde ikke.

Hvad der gælder for begge slags ansættelser er, at de ikke genoptjener dagpengeretten. Det vil sige, at efter afviklet ansættelse havner i den stadige udsigtsløse tilværelse i arbejdsløshedskøen, hvor de efter senest fire års arbejdsløshed ender som kontanthjælpsmodtagere.

Konsekvensen af dette er ikke bare en nedsættelse af overførselsindkomsten; men samtidig en fortsættelse af kravet om aktivering. I dette tilfælde til en aflønning der svarer til bistand.

Fagforbundet SiD har netop offentliggjort, at antallet af ordinære SiD’ere og gartnere i kommunerne er faldet fra 15.400 i 1998 til 13.700 i 2003. Samtidig er antallet af jobs med løntilskud indenfor samme kategori steget fra 1.000 i 1998 til næsten 2.200 i 2003.

Forbundet har således fat i en lang ende, når det peger på, at kommunerne benytter sig af en kassetænkning, der gavner kommuneøkonomien på bekostning af de arbejdsløse og de mange ansatte, der af samme årsag er truet af kommende arbejdsløshed.

Det er ikke kun kommunerne, der benytter sig af denne form for kassetænkning. Staten har gjort det i årtier. For staten har det haft en dobbeltsidet fordel. Staten har ikke blot kunne reducere den almindelige lønudgift derved; men siden overdraget kommunen udgifterne til kontanthjælp.

SiD bebrejder regeringen for at se passivt til, mens denne udvikling fortsætter. SiD glemmer til gengæld, at det var Nyrup-regeringen, der i 1993 indførte den arbejdsmarkedsreform, der fratog de arbejdsløse genoptjeningsretten ved “støttet” arbejde, hvilket netop er årsagen til, at det kan betale sig for kommunerne at benytte sig af kassetænkningen.

Den samme mangel på ret til at genoptjene retten til dagpenge ramte titusinder af arbejdsløse, som samtidigt fik reduceret deres dagpengeperiode fra syv til fire år.

Netavisen 18. maj 2004