– Barselsfonden ryster ikke stemningen

Interview med Ivan Pedersen
næstformand i Toms fabriksklub og tillidsmand for aftenholdet
Kommunistisk Politik 8, 2004

Forbundstoppene gør et stort nummer ud af, at barselsfonden er indopereret i mæglingsforslaget.
På Toms fabrikker lader kvinderne sig ikke kyse af sukkermaden.

Toms chokoladefabrik er en halvstor virksomhed, der ligger i Ballerup i udkanten af Storkøbenhavn. Ved dette års overenskomstfornyelse for 650.000 gør de 400 ufaglærte beskæftigede på fabrikken den kendt for andet end dens søde produkter, fortæller Ivan Pedersen:
– Forhandlerne gør jo et stort nummer ud af, at de har gennemtrumfet en barselsfond, men det er kvinderne på Toms, som udgør omkring 80 pct. af arbejdsstyrken, nærmest ligeglade med. Det samlede resultat er simpelthen for svagt. Indtil videre har tre fjerdedele stemt, og så vidt jeg fornemmer det, så bliver tale om et klokkeklart NEJ.

I modsætning til SiD, KAD, Metal og HK – som alle anbefaler et JA – så har Ivan ikke kendskab til, at hovedbestyrelsen i Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes Forbund (NNF) har taget stilling til resultatet, men 200 tillidsrepræsentanter fra Landbrugsgruppen, hvor slagteriarbejderne hører til, har anbefalet et klart NEJ. Det samme gælder et enstemmigt tillidsmandsmøde fra NNF’s håndværker- og industrigruppe, hvor blandt andet sukker- og tobaksarbejdere hører til.

– Vores forbundsledelse er jo sent ude med en stillingtagen til resultatet, idet vi er i fuld gang med afstemningen på de forskellige virksomheder. Det er jo også en mulighed, at de ikke tør stå frem med en anbefaling af resultatet for ikke at komme i modsætning til medlemmerne. Det er jo sørgeligt at se de andre forbund anbefale et JA. Jeg mener ikke, de har føling med medlemmerne på arbejdspladserne. Forhandlingsresultatet er i hvert fald ikke i overensstemmelse med vore rejste krav.

Hvilke krav rejste I på Toms?

– Vores krav var 2-årig overenskomstperiode, 35 timers arbejdsuge og 30 timer for vores nathold, væsentlige lønstigninger, forhøjelse af ferieprocenten, og mindstelønnen skulle hæves til 110 kr. Desuden krævede vi bedre tillidsmandsbeskyttelse og overenskomstfastsatte pauser i forbindelse med ensidigt gentaget arbejde.

– Vi har intet fået af vores rejste krav. Vi får kun en lønstigning på 2,65 om året og 3 pct. stigning på genetillæg ved siden af pensionen. Vi frygter, at vor løn og arbejdsforhold bliver alvorligt forringet langt ud i fremtiden. Det er fire år siden, den sidste overenskomst blev indgået, og nu går der minsandten tre år yderligere, før vi kan rette op på forholdene.

– Til gengæld føler vi, at arbejdsgiverne har fået i pose og sæk. De får lokalt mulighed for at opskrive den ugentlige arbejdstid. Desuden er vi blevet truet med fjernelse af vores forskudttidstillæg mellem kl. 17 og 18, hvilket vil betyde en lønnedgang 8-9.000 kr. på årsbasis. Vi er også vildt utilfredse med, at arbejdsgiverne ikke er forpligtet til at betale overarbejdstillæg i tilfælde af oprydning efter konflikter i overenskomstperioden. Det kan medføre, vi bliver tvunget til at arbejde i weekenden til almindelig timeløn.

– At dømme på stemningen på fabrikken er jeg overbevist om, at kvinderne ikke har ladet sig kyse af den sukkermad, som forhandlingslederne har forsøgt at lokke med i form af barselsfonden.

Hvordan har I det med sammenkædningsreglerne?

– Når man dømmer efter NNF-tillidsrepræsentanternes opfordring til at forkaste resultatet, så er der næppe tvivl om, at det bliver til et stort og slagkraftigt NEJ. Derfor eksisterer der også en voldsom irritation over, at vi måske bliver majoriseret ned af HK’ere og andre, der måske falder på halen over barselsfonden. Vore forhandlere fra sukkervaregruppen har endda slet ikke været til forhandlinger, men har fået mæglingsforslaget trukket ned over hovedet. Grundlæggende set er sammenkædningsreglerne jo også vildt udemokratiske, idet et NEJ kun respekteres, hvis mere end 40 pct. stemmer. Derfor har det været af stor betydning at sikre en stor stemmedeltagelse.

– For at sikre en høj stemmedeltagelse har vi fra klubbens side besluttet at forære enhver stemmeafgivning et gavekort på 200 kr. Det kan jo så også være et plaster på såret, hvis vi ryger ud i en storkonflikt. Jeg ved faktisk ikke, om gavekortet har trukket flere stemmer med, fordi entusiasmen i forvejen er meget stor. Indtil videre har 75 pct. af vore medlemmer stemt, og vi forventer at komme i nærheden af 90 pct. Afstemningen foregår værdigt, målrettet og med alvor.

– Det tolker jeg som, at folk er klar over, at det kan ende med en konflikt, og at de er parat til at tage konsekvensen. De spørger til, hvornår konflikten kan træde i kraft. Jeg sporer en stor utålmodighed. Et påtvunget JA via sammenkædningen vil i hvert fald udløse stor frustration og harme.

Se også
‘Vi kan gøre det igen’
Af Ivan Pedersen

Netavisen 3. april 2004