Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 4, 2004
“Parterne” for henholdsvis arbejdsgivere og arbejdere i industrien nåede forrige søndag frem til en fornyelse af overenskomsten for 220.000 ansatte efter 28 timers forhandling i træk.
Den sidste overenskomst for dette område blev tegnet i 2000. Prisstigninger, takstforhøjelser, forøget og yderligere brugerbetaling samt adskillige regeringsindgreb gjorde det påtrængende med en fornyelse og en OK-periode på et enkelt år, der kunne værne imod regeringens fortsatte indgreb.
Det blev til hverken det ene eller andet.
Topforhandlerne i CO-Industri, formand Thorkild E. Jensen (Dansk Metal) og næstformand Børge Frederiksen (SiD), der “repræsenterede” industriens ansatte, valgte en tre-årig overenskomst, der langtfra nærmer sig arbejdspladsernes krav; men i stedet imødekommer arbejdsgivernes krav om yderligere fleksibilitet.
Mindste- og lærlingelønnen, barselsorlov og genetillæg blev forbedret en kende, men slet ikke på højde med de opstillede krav.
Disse grupper er blevet svigtet. Skifteholdsarbejdere, der i et årti har krævet nedsat arbejdstid af helbredshensyn på grund af de produktivitetsstigninger og den nedslidning, som arbejdstiden medfører, blev slet ikke hørt.
Til gengæld blev arbejdsgivernes krav om endnu mere fleksibilitet efterkommet. Den ugentlige arbejdstid kan fremover fastlægges lokalt og varierende fra uge til uge. Denne bestemmelse minder i betænkelig grad om den deltidslov, som VK-regeringen gennemførte for snart to år siden mod store protester og aktioner fra arbejdspladserne. Den er nu blåstemplet af fagbevægelsens top.
De har samtidig sat deres underskrifter på en række bestemmelser, “der skal forhindre arbejdsuro i at bryde ud”. Heriblandt er overarbejdsbetaling efter overenskomststridige strejker blevet fjernet.
Det kan konstateres, at de såkaldte knaster ved indledningen til forhandlingerne blev ryddet af vejen. Til gengæld har den forøgede pensionsbetaling aldrig været kilde til uoverensstemmelse. Den blev forhøjet fra 9 til 10,8 pct. Dansk Industri er tilfreds med, at denne forhøjelse også bliver investeret i for dem brugbar kapital, og forbundslederne lukrerer på bestyrelsesposter og som spekulanter i samme pensionsforeninger.
Hvad værre er: Overenskomsten får afsmittende effekt på de resterende 430.000, der i dette forår endnu ikke har fornyet overenskomsten, og på de omkring 850.000 offentligt ansatte, der skal forny næste år.
Resultatet kan kortest betegnes ved, at arbejderne fik nul og en klejne, mens arbejdsgiverne fik i pose og sæk. Topforhandlerne får endnu større formuer at råde over, forvalte og snylte på.
Forhandlerne skal ikke undskylde sig med nattelange forhandlinger. Da de trådte ud af Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, var de ualmindeligt friske. I modsætning til deres medlemmer på skiftehold, så havde de vist fået masser af hvile.
Resultater står ikke mål med kravene. Det er en minusoverenskomst, der bedrager, fordi pensionsindbetalingerne bliver medregnet til lønnen, når reallønnen opgøres.
Protester med opfordring om at stemme NEJ fra landets store arbejdspladser tikker allerede ind. Det er langt overvejende sandsynligt, at resultatet stemmes ned!
Derfor har CO-Industris forhandlere også accepteret et bunkebryllup. De udemokratiske afstemningsregler forsøges ved hjælp af andre områder at vende resultatet til et JA.
Kræfterne må samles i en fælles kampagne, der er forudsætningen for, at resultatet stemmes ned.
Fasthold kravene – Stem NEJ!
Netavisen 13. februar 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
