Meget blandet modtagelse på arbejdspladserne i forbindelse med OK-forhandlingerne 2004. Nogle af kravene bliver opfyldt i Industri-forliget, men langtfra i den form og udstrækning, det var tiltænkt. Alle de øvrige ok-forhandlinger er strandet efter de kraftige reaktioner.
Højere mindsteløn, lærlingeløn og feriebetaling, 30 timers arbejdsuge på skiftehold med fuld lønkompensation, fuld løn under sygdom og barsel samt betalt efteruddannelse har været blandt hovedkravene i forhandlingerne. Ser vi på det netop indgåede forlig mellem CO-Industri og Dansk Industri (DI), kan man så spørge sig selv, om lønmodtagerne kan være tilfredse med det resultat, der foreligger.
Et rungende nej
Det hører fællestillidsmand Jan Ahrent fra Danfoss, når han i disse dage bevæger sig rundt på fabrikken og taler med kollegerne om den nye overenskomstaftale for 220.000 ansatte i industrien.
Samme beretning kommer fra tillidsfolk på en håndfuld store virksomheder.
Scenariet ligner 1998, hvor industriens topforhandlere gjorde regning uden baglandet med storkonflikt og gærhamstring til følge. Vreden går især på to punkter: Dels skal strejker fremover arbejdes af uden tillæg for overarbejde, og dels er der åbnet for mere skifteholdsarbejde uden kompensation for de skæve tider.
Kravet lød på kortere arbejdsuge eller markant højere tillæg til dem, der arbejder på skiftehold. De har fået 90 øre mere i timen.
Især den grafiske branche har ladet høre fra sig i denne tid. Aller Tryk, De grafiske medarbejdere, smede og elektrikere på Aller Tryk, GraphX og Ringsted Dagblad, Schultz Grafisk Fællesklub, HK-organiserede på Berlingske Tidende plus en lang række andre har vedtaget udtalelser imod de dårlige vilkår for skifteholdarbejdere.
De erkender, at forliget opfylder det væsentlige krav om et løft på pensionen for funktionærområdet, der ved sidste overenskomst blev skoldet slemt – ikke mindst pga. CO-Industris egen forhandlingstaktik. Til gengæld er de af forhandlerne berømmede forbedringer på barselsorlov, mindstebetaling, lærlingelønninger og genetillæg til at overse – og indfrier langtfra de krav, arbejdspladserne har rejst.
Prisen for disse småforbedringer er forsøg med øget fleksibilitet, 3-årige overenskomster samt – endnu værre – manglende overarbejdstillæg efter arbejdsnedlæggelser plus et forsøg på at spænde ben for en central barselsfond.
Værst af alt: CO-Industris forlig blokerer for forbedringer for skifteholdsarbejdere, der ellers massivt har krævet nedsat arbejdstid på grund af de seneste års produktivitetsstigninger og den nedslidning af helbredet, der er en konsekvens af skiftehold.
– Hvis det indgåede forlig bliver retningsgivende for vores område, må vi anbefale, at både arbejdende og arbejdsløse stemmer NEJ ved den kommende urafstemning, hedder det fra gulvet.
– Industrioverenskomsten gav to kroner mere i timen til lærlinge og elever. Det er under halvdelen af, hvad vi havde håbet på. Det er selvfølgelig positivt, at vi har fået et krav om højere lærlingeløn igennem, men jeg synes umiddelbart ikke, at det er helt tilstrækkeligt, siger formanden for SiD Ungdoms 2. distrikt, Anders Larsen.
Også fagforeninger er sure over forliget
Det er tredobbelt straf, at produktionstab som følge af en strejke efterfølgende skal arbejdes af til almindelig timeløn. – Man mister sin timeløn, risikerer bod og nu også at skulle overarbejde de tabte timer uden tillæg. Og det er ensidigt arbejdsgiverne, der afgør, om de ansatte skal betale, siger Bjarne Sørensen, formand for Metal i Horsens.
En anden væsentlig detalje er varigheden af overenskomsterne. Flere markante tillidsfolk mener, at overenskomsterne kun skal gælde ét år ad gangen. Jo kortere overenskomstperioder, jo mere sandsynlighed for strejker, da ansatte i realiteten kun må strejke, når der forhandles overenskomst.
– En fireårig periode er godt for arbejdsgiverne og landet og alt det der. Men nu har vi en arbejdsgivervenlig regering, og så er vi på skideren i tre til fire år, siger John Jacobsen, der er en af talsmændene for det tværfaglige tillidsrepræsentantnetværk i Storkøbenhavn. Han understreger, at ønsket om en ét-årig overenskomstperiode ikke kun blomstrer blandt et fåtal af tillidsrepræsentanterne, men er et ønske fra mange.
Men tillidsmændene skal ikke forvente den store opbakning til en etårig periode hos deres forhandlere. Næstformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, mener, det kunne blokere for større ændringer i overenskomsten. – Ved overenskomstforhandlingerne er der jo mange ting, der skal forhandles. Pension og forskellige lønspørgsmål, for eksempel. Det er jo økonomisk tungt, og med en etårig periode kan vi få vanskeligt ved at få løst de problemstillinger, siger han.
Den lille positive
Udtalelse fra de positive tillidsfolk:
– I forliget om overenskomsten i industrien er der både gode forbedringer, men der er da også et par tidsler imellem,siger en række tillidsrepræsentanter fra Metal og peger på, at man bl.a. er kommet igennem med forbedringer på følgende punkter: forhøjelse af pensionen, løn til forældre under barns indlæggelse på hospital, fuld løn i de sidste fire uger af graviditeten, udvidelse af perioden med fuld løn under barsel, efteruddannelse til afskedigede medarbejdere, samt en væsentlig regulering af lærlinge- og elevsatser.
– Det er altid så dejligt uforpligtende at være den, der er imod alting, i stedet for at forholde sig til den givne situation, der her kan sammenlignes med juleaften, hvor børnene kan finde på at være sure over, at de ikke har fået opfyldt deres ønskeseddel, udtaler de samarbejdsvillige tillidsfolk.
Netavisen 11. januar 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
