‘Reform’: Unionsstruktur til delstat Danmark

Kommunistisk Politik 2, 2004

Danmark skal administrativt omlægges – og det skal gå stærkt. Bag strukturreformen ligger EU-tilpasningen – og nye angreb på gamle rettigheder.
Dorte Grenaa: – Det er et unionsdiktat.

Under enorm medieopmærksomhed har den regeringsnedsatte strukturkommission fremlagt sin rapport med forskellige modeller for en fremtidig administrativ inddeling af Danmark. Det store medieshow afspejler den store politiske vægt, som statsmagten, kapitalen, regering og parlamentarisk opposition tillægger den.

Nu skal det gå stærkt. Danmark skal omlægges fra grunden af. ‘Reformen’ skal køres af i lyntempo. Der findes allerede ‘et bredt politisk flertal’ for en hurtig proces. Helst før befolkningen opdager, hvad det hele drejer sig om.

‘Danskerne kan godt indstille sig på større kommuner og et hurtigt farvel til amterne, som vi kender dem i dag. En skitse til en historisk kommunalreform kan være på plads allerede inden sommerferien’, skrev Jyllands Posten.

Og det EU-begejstrede dagblad Politiken redegjorde på lederplads for sin fremtidsvision, som skærer nogle af perspektiverne ved ‘reformen’ ud i pap. Der har allerede gennem et stykke tid været kørt en massiv propaganda for at kommunestørrelsen skal være på mindst 30.000 indbyggere:
‘De fleste borgere i landet er klar over, at det kommunale Danmarkskort skal ændres’, konstaterer avisen, men hvad så med amterne, spørger den – og den giver selv sit ønskesvar:

Amterne ‘er der 14 af, og det svirrer i luften med tal. Skal der være fem, syv eller hvad med otte? Svaret er, at tre store regioner bør erstatte det nuværende niveau mellem stat og kommuner. (…)
Visionen om en Region Sjælland, som i sin tid blev konciperet af tre sjællandske borgmestre, bør følges op af en Region Syd, der skærer Jylland over på midten fra Vejle og ned samt Fyn. Region Nord udgøres følgelig af det øvrige Jylland. En sådan model sikrer, at der er vækst- og velstandsdynamoer i samtlige regioner’, påstår lederskribenten.

Det er ren fup, når han taler om, at ‘Regionerne’ er en sjællandsk idé. Det er en EU-ide – og tilmed en gammel ide. De herskende i Danmark er nu i fuld gang med at gennemføre den.

Slank den offentlige sektor

– Strukturreformen er så central for både regering og opposition, fordi den er et direkte og konkret led i opbygningen af den unionsstat, som er undervejs. Den er et EU-diktat. EU’s organisatoriske og administrative regionsopdeling skal være på plads til EU-statsdannelsen. Og det er nu, selvom forfatningen er blevet lidt forsinket, siger Arbejderpartiet Kommunisternes formand Dorte Grenaa.

Hun fortsætter:
– Hele demagogien om, at det er for ‘menneskenes skyld’, at det handler om ‘demokrati og indflydelse’, at tingene skal ‘tættere på den enkelte borger og kun skal henvende sig til ét kontor’ skal forstås og sættes ind i det perspektiv.

Men det er bare en del af det hele. ‘Strukturreformen’ kommer til at fjerne det organisatoriske og administrative grundlag for den ‘danske model’. Den skal ses sammen med den kommende ‘velfærdsreform’, som den såkaldte velfærdskommission er sat til at udarbejde, som den endelige slagtning af danske særheder.

– Et væsentligt element ved strukturreformen og den kommende velfærdsreform er at få den i EU-sammenhæng alt for store offentlige sektor bragt væsentligt ned, siger Dorte Grenaa, ‘og der er ingen tvivl om, at man vil benytte opsigelsen/ophævelsen af amtslige og kommunale ansættelsesforhold og ok-aftaler til en generel forringelse af løn, arbejds- og ansættelsesvilkår. Der er al mulig grund til at være på vagt’.

Reformen og dens konsekvenser må bekæmpes

Når APK afviser denne reformmodel og påpeger dens negative konsekvenser har det selvfølgelig ikke noget at gøre med, om kommuner, der vitterlig er for små, bør lægges sammen eller ej. Det kan de sagtens finde ud af.

Det er de omfattende konsekvenser i form af tab af suverænitet, af folkelig indflydelse og demokrati samt perspektivet for en forringelse af både de offentligt ansattes og i sidste ende alle almindelige menneskers vilkår, partiet vender sig imod.

I strukturkommissionens rapport ligger der f.eks. et forslag om at kommunalisere dagpenge, arbejdsformidling og aktivering. Det vil umiddelbart betyde mere vilkårlighed for både arbejdsløse og bistandsmodtagere, forringede vilkår. Protesterne på dette felt har allerede rejst sig. Men i planen ligger der mange andre tilsvarende forringelser.

Et ændret politisk billede lokalt kan være en anden konsekvens – til fordel for de store partier, til bagdel for de små. Der bliver i det hele taget færre folkevalgte politikere. Der er tilmed forslag om at de større regioner skal administreres af embedsmænd, ikke af folkevalgte. Det betyder endnu større afstand til borgerne.

Hvordan skal arbejdere og progressive så forholde sig til reformen? Dorte Grenaa siger:
– I stedet for at trækkes ind i en pseudodiskussion om hvilke organisatoriske modeller inden for EU’s diktat man foretrækker, skal vi stille helt konkrete og kontante krav til, hvilke sociale, uddannelses-, sundhedsmæssige- og arbejdsmarkedspolitiske krav, vi vil have opfyldt – og hvordan det sikres, at der bliver lige rettigheder for alle, uanset hvor i landet man bor.

Hun tilføjer:
– Argumentet med at større enheder, regioner, vil spare administration, vil i virkelighedens verden hurtigt vise sig at dække over at toppen af magteliten og bureaukratiet i amter og kommuner vil få omplaceret sig selv, mens rationaliseringer og fyringer vil ske på gulvplan.

Politisk hundeslagsmål

Strukturrapporten har umiddelbart udløst et politisk hundeslagsmål, der på overfladen kan se forvirrende ud. Venstreborgmestre taler partiledelsen imod. ‘Småt er godt’, ikke mindst for velhaverkommuner som Vallensbæk, der ikke ønsker at blive proletariseret ved sammenlægning med naboerne.

På Sjælland er den helt store magtkamp gået i gang. Kampen om, hvem af magtens mænd, der skal kontrollere København og resten af Sjælland. København som en del af Øresundsregionen er officiel EU-politik.
Strukturkommissionen anbefaler, at der i fremtiden skal være mellem en og tre regioner på Sjælland.

Overborgmesteren i København og borgmesteren på Frederiksberg ønsker (som Politikens lederskribent), at hele Sjælland bliver til én region, en superregion med to millioner mennesker. Modstanden fremkalder således nye alliancer. Den socialdemokratiske borgmester for Københavns amt og Venstreborgmesteren i Roskilde bekæmper indædt planen om en superregion Sjælland.

Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen siger, at han er glad for strukturkommissionens anbefaling af, at hovedstadsregionen ikke bør være mindre end hvad der rummes af i såvel Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) som Hovedstadens Udviklingsråd (HUR).

– Det bekræfter os i, at en model med maksimalt to regioner på Sjælland er den bedste løsning. Det skal ikke være op til Københavnsområdet, om resten af Sjælland skal være med, men hvis de vil, er de velkomne, siger Kramer Mikkelsen.

Se også
Tæppet rives væk under de offentlige ansatte KP2, 2004
Dagpengemodtagere på bistand KP2, 2004
Hvorhen Fyn? KP2, 2004
Kommunalreformens betydning for den jyske befolkning KP2, 2004

Netavisen 14. januar 2003