De riges krise

Leder
Kommunistisk Politik 14, 2003

Det er de riges krise – og det er de fattige, der betaler den. De fattige mennesker, de fattige lande.
De økonomiske “lokomotiver” er gået i stå. Irak-krigen har ikke fremkaldt det økonomiske opsving for den amerikanske økonomi, som mange forventede. Olie- og våbenbaronernes præsident har en ny plan: Skattelettelser til de rige – det vil få verdensøkonomiens ‘vigtigste lokomotiv’ på skinner igen. Det mindre tyske lokomotiv er på et sidespor. I recession. Det tyske bruttonationalprodukt i år vil gå i minus og falde med 0,1 procent. Panikken breder sig til resten af Unionen med frygt for deflation og faldende priser. Det asiatiske superlokomotiv – det japanske – har kørt baglæns i 10 år i en dybtgående depression.

Kapitalismens klakører har ikke så meget at råbe hurra for: Den økonomiske verdenskrise viser igen, at dette historisk forældede system ikke kan overvinde krisernes ødelæggende tilbageslag, og endnu mindre er i stand til at sikre velstand og fremgang for verdens borgere: de fattige. Mer endnu: Verdenskrisen ledsages af krig, en hel serie af krige, som USA har indledt, som den øverstkommanderende i Irak, krigsforbryderen general Franks, kalder ‘Den 4. verdenskrig’. (Amerikanerne regner ‘den kolde krig’ som nr. 3).

USA har netop meddelt, at man indstiller militærhjælpen til 50 lande, som støtter Den Internationale Straffedomstol og ikke vil underskrive bilaterale erklæringer om at undtage amerikanske krigsforbrydere for retsforfølgelse og straf. Undtaget fra sanktionerne er en række NATO-lande og særlig vigtige allierede.

Når USA rykker så brutalt frem over for disse lande, hvoraf hovedparten styres af pro-amerikanske regimer, kan det hænge sammen med, at supermagten ikke længere anser dem for så nødvendige som før: man er i gang med at udvikle en ny generation af våben, kontrolleret fra USA selv og baseret i rummet, som vil kunne ramme et hvilket som helst mål på kloden med ødelæggende kraft.

Det amerikanske verdensherredømme hviler på to piller:

For det første USA’s overvældende militære overlegenhed over alle rivaler. De amerikanske krigsudgifter er tre gange så store som alle EU-lande tilsammen. De er større end de samlede udgifter for de 15 næstfølgende lande efter USA. Intet land og ingen gruppe af lande kommer bare i nærheden af USA. Ingen søger at udfordre den amerikanske militærmagt for alvor.

For det andet baserer den amerikanske dominans sig på dollarens dominerende rolle som global reservevaluta. Indtil euro’en kom i 1999 var der ingen konkurrent til dollaren i verdenshandelen. Dollarens dominans i verdensøkonomien er mindst lige så vigtig for USA’s strategiske interesser, som den globale militære dominans er det. Den har betydet en afgørende kilde til permanent udplyndring af resten af verden siden 2. verdenskrig.

Men den oppustede dollar er også USA’s svage punkt. Indtil 1989 var USA et kreditorland i den globale økonomi. Ikke mindst de ufattelige militærudgifter har forvandlet det til et skyldnerland. I slutningen af i år ventes det, at den amerikanske udlandsgæld vil være oppe på det astronomiske beløb 3.7 trillioner dollars. Det årlige amerikanske handelsbalanceunderskud over for udlandet ligger på omkring 500 milliarder dollars.

Og truslen fra euro’en mod dollaren er reel: Euro’en faldt frem til 2002 – men da dot.com-boblen brast, Enron-skandalerne slap løs og den amerikanske økonomi gik i recession, begyndte investeringerne i dollars at gå den anden vej. Da krigen mod Irak indledtes, var dollaren i frit fald. En alvorlig udfordring mod dollarens rolle som reservevaluta, som USA profiterer suverænt på, ville betyde en så ødelæggende krise, at ‘Den store depression’ vil blegne helt.

Det er en væsentlig del af baggrunden for den amerikanske supermagts uhørte aggressivitet over for venner som fjender – med de første i den umiddelbare risikogruppe som krigsbytte, og en strategisk kamp mellem USA og Euroland som en rød tråd i begivenhederne. Det er også baggrunden for den amerikanske retorik om det ‘gamle’ og det ‘ny Europa’.

USA søger med andre ord ikke så meget at erobre verdensherredømme, som at opretholde det nuværende system, som det behersker med våben og dollars. Derfor kommer krigene. Men samtidig afsløres også det skrøbelige og ustabile fundament, som hele den ‘ny verdensorden’ – ja, hele det kapitalistiske system som globalt system – hviler på. Det er de riges krise.

Redaktionen den 1. juli 2003

Netavisen 4. juli 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne