Titusind illegale arbejdere importeret

Der er i årevis set gennem fingre med import af illegale arbejdere
Nu erklærer myndigheder, fagbevægelse og arbejdsgivere, at der er lagt en plan for at sætte en stopper for det.
Baggrunden er, at der med EU-udvidelsen åbnes op for et legalt misbrug af samme arbejdskraft.

Et nyligt fremkommet skøn viser, at der sidste år arbejdede 6.555 illegale “indvandrere” alene inden for bygge- og anlægssektoren i Danmark. Det må formodes, at den samlede illegale import omfatter et femcifret antal mennesker, hvilket kun kan komme bag på de færreste.

SiD har i årevis påvist misbruget og ført adskillige retssager mod arbejdsgivere, der alle uden undtagelse enten er sluppet uden straf eller blot har idømt små, symbolske bøder, der overhovedet ikke har nærmet sig fortjenesten ved udnyttelsen. De kendte eksempler har strakt sig over avis- og bladdistribution, godsejere, prostitution, gartnerier og mange lokale håndværksmestre. De sidste er ofte sluppet uden straf med påstanden om, at de husede bekendte på ferie, der blot hjalp med istandsættelse af egen bolig mod kost og logi.

Det er ikke kun lovbestemmelser og domstolene, der har været fordelagtige for den illegale import. SiD har ofte erfaret manglende samarbejdsvilje hos politimyndighederne.
Nu erklærer Rigspolitiet imidlertid, at der skal sættes en stopper for importen. Politiet er tilsyneladende på vej med en plan, der omfatter et samarbejde i lokale netværk, der omfatter politiet og andre myndigheder, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Erklæringen nærer forhåbning i fagbevægelsen om, at udviklingen kan vendes:
– Vi kommer aldrig det illegale arbejde helt til livs, men det her vil være med til at vende udviklingen. Alle virker nu til at være indstillet på, at der er et problem, og at der skal gøres en indsats, udtaler Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.

Det kan meget vel tænkes, at der nu er vilje til at gribe ind. Arbejdsgiverne har nemlig i det sidste årti haft mulighed for at udbytte arbejdskraft fra EU-lande med rygdækning i såvel lovgivning som overenskomster. Det danske arbejdsmarked blev nemlig dikteret til at implementere (indarbejde) et EU-direktiv, der gav danske og udenlandske virksomheder ret til at udføre arbejde i Danmark i op til et halvt år på hjemlandets overenskomster. I årevis har mange forskellige brancher benyttet sig af denne ret.

Det mest aktuelle eksempel er Mærsk Mc-Kinney Møllers brug af billig portugisisk arbejdskraft i forbindelse med opførelsen af operahuset i København.

Idet 87 pct. af de illegalt importerede arbejdere kommer fra kommende EU-lande: Polen, Letland eller Litauen, så er det oplagt, at det er EU, der spiller i kulissen. Den illegale import skal rettes til og gøres legal ved indtrædelsen, så udnyttelsen kan foregå på lovbestemte præmisser. Underbetalingen af den fremmede arbejdskraft antastes ikke, hvilket det efterfølgende løntrykkeri heller ikke berøres. Tværtimod lovliggøres det, hvorfor det bliver endnu sværere at sikre reallønnen på det danske arbejdsmarked. Det vil ikke længere “blot” være de portugisiske overenskomster, danske lønmodtagere presses med. Det vil fremover også være polske, lettiske, litauiske og andre østeuropæiske overenskomster, lønninger og arbejdsforhold.

Netavisen 18. juni 2003