Indvandrerlovene: Rendyrket reaktionær klassepolitik

Af Kaj Rudi Rasmussen

Kommunistisk Politik 13, 2003

Regeringen har netop fremlagt et reaktionært ‘integrationskatalog’. Gennem indvandrerlovene føres der klassepolitik. Det kræver et klart modsvar fra arbejderklassen. Her fremlægges nogle elementer til APK’s flygtninge- og indvandrerpolitik.

I Danmark er der i de seneste år vedtaget en række love i folketinget, der har indskrænket flygtningenes og indvandrernes rettigheder og muligheder drastisk. Nogle af lovene har en direkte racistisk brod for at hænge disse mennesker ud, men lovene rammer i høj grad også den arbejdende danske befolkning.
I stedet for racelove og splittelse mellem danske arbejdere og flygtninge/indvandrere sætter vi arbejderklassens internationale solidaritet. Fælles kamp mod skiftende borgerlige og socialdemokratiske regeringer må udvikles, og det er desuden særdeles vigtigt, at der udvikles en stadig større enhedsfront mod USA’s projekt for verdensherredømmet.

Den danske flygtninge- og indvandrerpolitik må anskues ud fra den kendsgerning, at den tidligere socialdemokratisk ledede regering og den nuværende venstreregering fører benhård klassepolitik for at give til kapitalisterne og tage fra Underdanmark. De forrige socialdemokratisk ledte regeringer var særdeles aktive i rollen som murbrækkere for den nuværende hadske og åbenlys racistiske stemning over for flygtninge og indvandrere, der hersker hos flertallet af folketingets partier. Med den tidligere Århusborgmester Thorkild Simonsen som rambuk gjorde Socialdemokratiet det stuerent at indføre åbenlyst racistiske love i Danmark.
Vi ser nu regeringernes store iver efter at forringe lovgivningen for flygtninge og indvandrere i Danmark. Udover at skabe et stort nyt løntrykkerlag skal det så splittelse mellem danske arbejdere og indvandrere og fortsat komme brænde på racismens bål.

Danske arbejdere, indvandrere og flygtninge – samme kamp

De sidste mange år er det blevet stadig mere tydeligt, at de skiftende regeringers sociale politik er en rendyrket klassepolitik. Hele målet har dels været at afmontere det sociale netværk med den hensigt at reducere den danske kapitalistiske stats udgifter til Underdanmark og føre de sparede millioner over i de store kapitalisters hænder. Samtidig har det været med det mål at sænke prisen på den vigtigste vare, den menneskelige arbejdskraft, så kapitalisterne også her kan få større indtægter ved sparede lønninger og udgifter til faglige rettigheder.

Indvandring til Danmark er ikke en ny foreteelse, men har fundet sted gennem århundreder og ses i dag som en berigelse af vores samfund. Fredericia var i middelalderen en fristad for mange forskellige nationaliteter og trosretninger, hvor huguenotter og andre kunne leve i relativ fred. På Lolland og Falster er der mange efterkommere af baltiske folkeslag, især polakker, og til Vestjylland har der været en stor indvandring af folk fra syden, hvad ordet ‘kartoffeltyskere’ vidner om.
Vi går ind for integration i det danske samfund og mener, at andre kulturer kan være en berigelse for Danmark, ligesom det har været en stor økonomisk fordel for nationen at få tilført ny arbejdskraft. Vi går ikke ind for assimilation, tvangsopsugning i det danske samfund.

Vi mener principielt ikke, at der findes bekvemmelighedsflygtninge, så der kan ikke være tale om en politik med at “afvise bekvemmelighedsflygtninge”.
Men vi må afvise politikken med at give fortrinsret til højtuddannede udlændinge, der kan passe ind i de kapitalistiske koncerners og statens øjeblikkelige behov for speciel arbejdskraft, som der kan skaltes og valtes med efter forgodtbefindende. Når disse akademikere ikke kan bruges, sendes de blot hjem igen. Dels bør arbejdskraften uddannes og benyttes her i det arbejdsløshedsplagede Danmark, hvor også højtuddannede akademikere går arbejdsløse. Det er ikke rimeligt, at der er skåret kraftigt ned på f.eks. lægeuddannelserne, samtidig med at mangelen på læger bliver mere og mere udtalt. Desuden fører politikken med at indføre højtuddannede til en udsultning af hjemlandene for de bedst uddannede, hvad der er med til at fastholde disse lande i nyimperialistisk undertrykkelse. Samtidig er det en stor økonomisk belastning for mange lande i f.eks. Afrika, at de uddanner en elite, for at den skal eksporteres til de rige lande.

Ret til arbejde for danskere, indvandrere og flygtninge

En reel integration betyder som et minimum, at der sikres fast arbejde til flygtninge og indvandrere under normale overenskomstforhold, reel ret og mulighed for uddannelse og videreuddannelse. Nej til løntrykkere. Afskaf de mange ordninger, der gør det muligt for arbejdsgiverne at få danskere, indvandrere og flygtninge som billig eller gratis arbejdskraft.
Fagforeningerne må aktivt gå ind i en kamp for faglige rettigheder, også for folk på forskellige jobordninger med tilskud.

Flere, billige og gode boliger

Boligpolitikken i Danmark rammer indvandrerne og flygtningene særligt hårdt. Det er praktisk talt umuligt for folk med et navn med udenlandsk klang at skaffe sig en lejebolig i Danmark. Og der er i praksis en form for boligapartheid i Danmark på det private boligmarked, og selv hvis der er en behjertet boligudlejer, der ser stort på navn og oprindelse, er huslejerne tæt på de større byer i Danmark tårnhøje, så de vil være umulige at betale for folk med små indtægter. Og i de sociale boligbyggerier, hvor huslejerne er forholdsvis lave i den ældre boligmasse, er der typisk ventelister på 15 år fra den dag, man har meldt sig ind i boligforeningen. Dette krav kan indvandrere jo ikke opfylde, og de må derfor tage til takke med, hvad der bliver tilbudt dem fra de offentlige myndigheders side, og ender derfor i ghettoområderne, hvor huslejerne desuden også er meget høje.
Det må sikres, at folk med et fremmed navn er ligestillet med andre på boligmarkedet, og vi skal modgå boligapartheid på det frie boligmarked. I dag er 10 til 15 pct. af de almene boliger beboet af indvandrere og flygtninge samt de svageste og fattigste danskere, og der er opstået en ghettoisering af mange af disse områder. Vi kræver, at der bliver opført flere boliger til en leje, der er til at betale. Der må i byerne oprettes offentlige bolignævn, der har til formål at påse, at huslejerne holdes på et niveau, så vi alle kan få en sund bolig, der er til at betale.

Ghettoerne bebos af de fattigste arbejdere

Det klassedelte Danmark står i skarpt relief, når vi ser på sammenhængen mellem, hvor folk bor, og deres indkomst og beskæftigelsesforhold. Den gennemsnitlige årlige indkomst for hver person over 15 år er 3½ gang højere i Whiskybæltet end i arbejderkvartererne, hvor indkomsten er omkring 150.000. Arbejdsløsheden er også i top i disse områder.
Men bolignøden i Danmark rammer ikke kun nydanskere. Mens de rigeste i Danmark klumper sig sammen i deres paladslignende luksusejendomme i Whiskybæltet i Nordsjælland og i de mondæne kvarterer i provinsbyerne, bor de fattigste i Danmark især i boligområder som Vollsmose i Odense, Gjellerup i Århus, i Ålborg Øst og i Avedøre Stationsby i Hvidovre.
Altså også på boligområdet har flygtninge/indvandrere og danskere samme problemer og derfor samme interesser.

For en politik, der modvirker ghettodannelser

De ghettoer, der er opstået rundt om i landet gennem de sidste tyve år, må betragtes som en kendsgerning. De kan ikke afvikles med tvang. Men for at fremme integrationen må der gennemføres en politik for at modvirke yderligere ghettoisering af de gamle ghettoområder og forhindre, at nye ghettoer opstår. Jeg mener ikke, at vi bør lave indvandrer/flygtningekvoter for de enkelte boligområder eller bebyggelser, f.eks. for Vollsmose. Det virkelige problem er mangel på boliger, der er til at betale. Kommunernes anvisningsret til 25 procent af den almennyttige boligmasse bør derfor også udvides til at gælde private boliger. Det skal være til en pris, der svarer det gennemsnitlige niveau for prisen for en almennyttig bolig i området.
Vi opfordrer desuden til, at flygtninge- og indvandrerbørn fordeles rundt på forskellige skoler, så enkelte skoler ikke blev belastet med høje procenter af fremmedsprogede børn til skade for både de dansktalende og de tosprogede børn. Dette vil også modvirke splittelsen mellem danskere og indvandrere/flygtninge, og vil give mindre luft for racistisk hetz og propaganda fra f.eks. Dansk Folkeparti og ligesindede. Nogle steder – som i Slagelse – er dette blevet gennemført på valgfrihedsbasis, hvor det har bidraget til at forhindre ghettoisering af skolerne.

Bedre sociale forhold for de dårligst stillede

Der må laves ordninger, hvor indvandrere og flygtninge, der kommer til Danmark med uddannelser i bagagen, kan få merit for deres kvalifikationer, så de ikke skal gennemgå endnu et uddannelsesforløb, blot under danske forhold.
Nogle krav, vi må stille, er:
Billigere institutionspladser.
Flere fripladser til flygtninge og indvandrere.
Flere ressourcer og flere lærerkræfter til skolerne i ghettoområderne.
Ret til modersmålsundervisning for alle indvandrere og børn af indvandrere og flygtninge.
Ret til tilstrækkelig danskundervisning, så sproget ikke er en forhindring for at komme på arbejdsmarkedet eller få en dansk uddannelse.

Religionsfrihed, men for egen regning

Som kommunister er vi aktive ateister, der er imod enhver form for religion og religiøsitet. I stedet sætter vi den videnskabelige socialistiske teori. Men vi mener, at religionsfriheden skal sikres, men for de religiøses egne midler, og staten skal ikke støtte nogen form for religion, som tilfældet er i dag med den statsstøttede folkekirke. Muslimerne må gerne opføre deres moskeer, men for egne midler, ligesom de danske kirker skal være selvfinansierende. Kirkerne bør overgives til almennyttige formål eller sælges, ligesom præsterne ikke skal betales af vore skatter. Enten skal de overføres til almennyttigt arbejde eller fyres.

Stop overvågningen og undertrykkelsen af arbejderklassens unge

Den hadske stemning, der til tider bliver pisket op mod de unge såkaldte “andengenerationsindvandrere”, udgør en særlig side af fremmedhetzen og undertrykkelsen af den danske underklasse. Disse unge bliver kaldt kriminelle og utilpassede, og ofte omtales de som “bander”. Men sandheden om disse unge er, at de er unge af blandet nationalitet, der har det tilfælles, at de er født af mindrebemidlede forældre, at de bor i ghettolignende kvarterer, og at de har vanskeligt ved at se nogen fremtid for sig selv og deres familie i Danmark.

Den såkaldte bandekriminalitet er opfundet af politiet, der på baggrund af en undersøgelse af ungdomsmiljøet i Sønderborg konkluderede, at der var mere end 700 ungdomsbander i Danmark. Sandheden om disse bander er, at enhver gruppe unge, der hænger ud sammen, er blevet betragtet som en bande med potentielle farlige og voldelige træk. I den anledning oprettede politimyndigheden overalt i de større byer “ungdomsgrupper”, der gennem SSP, et samarbejde mellem socialvæsen, skole og politiet, nu overvåger disse unge fra vuggen og videre frem i deres liv, uvist hvor længe. Når indvandrerbander bliver omtalt i medierne, er der oftest tale om en håndfuld unge af forskellig nationalitet, herunder oftest med et stort islæt af etniske danskere, der hænger ud sammen.

Der er simpelthen udarbejdet hele offentlige netværk og en praksis for, at alle offentlige personer, der kommer i berøring med disse børn, lige fra jordemødrene, institutionspersonale, lærere og frem til gadearbejdere, løbende samarbejder og rapporterer til de sociale og politimæssige myndigheder om personens og dennes families gøren og laden.

Stop racisme og fremmedhetzen

Modsætningen mellem danske arbejdere og flygtninge og indvandrere er ikke reel, men holdt ved lige af borgerskabet og hele dets presse. Målet er at skabe gensidig mistillid mellem danske arbejdere og indvandrere. Racismens rødder er borgerskabets klassekamp mod arbejderklassen, mod Underdanmark og de svageste i samfundet.

Det officielle Danmark må tage afstand fra nazismen i Danmark og straks stoppe den offentlige støtte til naziborgen i Greve og dens radiokanal. Vi kræver, at den danske regering overholder de internationale konventioner, herunder de internationale aftaler på baggrund af Nürnberg-processerne mod Nazitysklands ledere, hvor også Danmark forpligtede sig til at bekæmpe nazismen som ide og ideologi og at forbyde organiseret nazisme og fascisme.

20-årig hetz mod muslimer og arabere

I mere end tyve år har der i Danmark og mange andre vestlige lande været ført en hadsk kampagne mod arabere og “muslimer” med det formål at gøre befolkningen bange for de fremmede fra Mellemøsten. Frygten for muslimerne er i dag ret udbredt i befolkningen. Muslimhetzen sammen med den almindelige fremmedhetz, som de danske medier villigt fører frem, har til formål at finde syndebukke for Underdanmarks utilfredshed med de stadig mere forringede sociale forhold. Der skal sås splittelse mellem danskere og indvandrere.

De borgerlige og socialdemokratiske indvandrerlove må totalt forkastes. I den første periode førte de til ghettodannelser og skabte ikke basis for den nødvendige integration. Under Fogh-regeringen, drevet fremad af Dansk Folkeparti, er hensigten ikke integration, men tvangsassimilation eller fordrivelse. For en stor del af de nye danskere betyder det reelt set, at de henvises til en udsigtsløs tilværelse i bunden af samfundet som retsløse løntrykkere og som prygelknabe for al reaktion.

Den nuværende regerings lovgivninger er stødt på kritik fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og af en lang række menneskerettighedsorganisationer for at bryde eller være på kant med internationale konventioner. Disse kritikker har ikke anfægtet Fogh-regeringen – tværtimod danner den nuværende danske flygtninge- og indvandrerpolitik en model for de reaktionære regeringer i det øvrige EU.
Danmark skal selvfølgelig overholde internationale konventioner i lovgivningen. Et grundlæggende krav til lovgivningen må slås fast:
Ingen diskrimination pga. køn, race og nationalitet, heller ikke i de sociale love.

Vi tager afstand fra familiesammenføringsloven, der er menneskefjendsk og racistisk, og som for øvrigt også rammer danskere, der vil gifte sig med en udlænding. Vi tager afstand fra loven om lavere kontanthjælp til flygtninge/indvandrere, en lov, der bevirker at holde familiernes levestandard langt under et eksistensminimum og er et middel til at skabe en superunderbetalt kaste, der i høj grad vil kunne virke som løntrykkere.

Vi kræver, at der igen bliver retskrav på at få permanent opholdstilladelse, og vi tager afstand fra automatudvisningerne af kriminelle flygtninge/indvandrere.

Det kapitalistiske og imperialistiske Danmark

Det borgerlige og socialdemokratiske Danmarks såkaldte integrationspolitik er én lang og skændig fiasko, umenneskelig og i bund og grund fremmedfjendsk og arbejderfjendsk på samme tid.

Virkelig integration, med respekt for forskelligheden, må foregå på alle planer – men udgangspunktet må være samfundsmæssigt, ikke-religiøst, ‘verdsligt’, og tyngdepunktet må ligge i at handle sammen der, hvor man arbejder eller uddanner sig – på arbejdspladsen, skoler eller uddannelsessteder osv.

Danskere og indvandrere må stå sammen mod Fogh-regeringen og dens sociale nedskæringer vendt mod Underdanmark.
Et væsentligt bidrag til integration består i at skabe en enhedsfront mod USA’s terrorkrig, mod Bush-administrationen og olie- og militærlobbyerne ledet af det amerikanske finansoligarki – og mod den danske følgagtighed, som det store flertal af danskere – uanset baggrund – tvinges til at betale for.

Stop støtten til krige og imperialistisk globalisering

Den danske regering fører en politik, der dagligt sender tusinder på flugt som ofre for nykolonialisme og imperialistiske krige.

Den imperialistiske udplyndring er den væsentligste årsag til, at hundreder af millioner mennesker verden over tvinges til at flygte eller emigrere; fattigdommen, sulten og krigene – alt sammen resultatet af den skæve verdensorden.
I sidste ende er det imperialismen, der må slås ned for at skabe en fremtid med plads til og et liv til alle, uanset hvem man er, og hvor man fødes.

Netavisen 20. juni 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater