Danske arbejdspladser er multinationale

Tre ud af fire danske arbejdere er ansat på virksomheder, som er ejet af multinationale firmaer. Den danske arbejderklasse rammes derfor også hårdt af den internationale økonomiske og de omfattende fyringsrunder i en lang række multinationale firmaer samt nedlæggelsen af virksomheder/flytningen af produktion til lande med ekstremt billig arbejdskraft. Globaliseringen af kapitalen kræver en helt ny dagsorden for den danske fagbevægelse, mener LO – – – men ikke den, som LO foreslår.

En ny HK-undersøgelse viser, at ejerstrukturen i dansk industri/erhvervsliv (i det omfang man da kan tale om dansk) er blevet endog voldsomt stærkt internationiliseret. 75 pct. af alle medlemmer af fagforbundet HK, som er ansat i det private erhvervsliv, arbejder for en multinational virksomhed (i undersøgelsen defineret som en virksomhed med omfattende aktivitet i flere lande. Virksomhederne kan altså formelt set stadig være dansk ejet.

Formelt, for når det gælder det danske samfunds og danske arbejderes ve og vel, er ejerskabet ofte i globaliseringens navn rystende ligeglad. Det er mulighederne for maksimal profit, der styrer, og kan det betale sig at nedlægge produktionen/flytte produktionen til udlandet, så flytter man hegnspælene til Portugal, Polen, de baltiske lande mv. De danske arbejdere rammes også af de massefyringer, der har fundet sted både i dansk ejede og udenlandsk ejede multinatinationale koncerner.

Globaliseringen (internationaliseringen) af den danske industri og det danske erhvervsliv kommer – ifølge LO’s Ugebrevet A4 – bag på fagbevægelsens topfolk. “En udvikling, der uden tvivl fortsætter og dikterer en helt ny dagsorden for fremtidens fagbevægelse”, slår Ugebrevet A4 nr. 19, fast.

Jens Pors, formanden for HK/Industri, udtaler til ugebrevet: “Når så mange LO-medlemmer mærker globaliseringen på deres arbejdsplads, så må og skal vi op på dupperne i fagbevægelsen, hvis vi vil beskytte vore medlemmer og fortsat sikre dem gode løn- og arbejdsforhold”.

Globaliseringen kræver nytænkning og omgående omstilling fra hele fagbevægelsen, lyder det. Det er sådan set rigtigt, men hvordan vil fagbevægelsen (LO) så tackle situationen og styrke kampen for de danske arbejderes interesser. Vil LO virkeligt til at være en kamporganisation, som kan udgøre et effektiv bolværk mod den multinationale kapitals skalten og valten? Tværtimod. Nytænkningen skal udnyttes til at sikre en accept af EUs indblanding i danske arbejdsforhold – under dække af styrkelse af den internationale kamp mod kapitalen!

Ifølge LO skal vi søge en større indflydelse på europæisk plan – altså indenfor rammerne af EU – via et øget samarbejde via det socialdemokratiske Euro-LO.
“Vi kan ikke bare agere i forhold til Dansk Industri og danske arbejdsgivere. Vi skal være mere offensive i forhold til at indflydelse på europæisk plan”, bedyrer Jens Pors.
Det betyder, forklarer han, at man må gøre op med, at den danske model på arbejdsmarkedet er den bedste af alle og urørlig. Det er en farlig holdning. Vi bør ikke være bange at for afgive suverænitet, for, at EU direkte blander sig i danske arbejdsmarkedsforhold, men omvendt forholde os positive til et europæisk, kollektivt arbejdsretsligt system: Vi skal til at påvirke EUs arbejsmarkedspolitik, hvad enten det gælder en europæisk hovedaftale eller et fagretsligt system på europæisk plan.

Altså samarbejde med (søge indflydelse på, som det hedder) den europæiske union – Monopolernes
Forenede Europa – om en arbejdsmarkedspolitik, som tager videst mulige hensyn til den europæiske kapitals interesser og fortsætter smadringen af de faglige rettigheder, som den danske arbejderklasse har tilkæmpet sig.

Hk er i fuld gang med nyprioriteringen af det internationale og europæiske faglige samarbejde. Der er blevet etableret en arbejdsgruppe med titlen “EU og globalt Forum”, der skal være tænketank til nye aktiviteter og udvikle kurser i globaliseringsspørgsmål. Tillidsfolkene skal sikres” professionel forberedelse” af overenskomstforhandlinger (i EU-regi), deltagelse i samarbejdsudvalg og skabe en større forståelse for internationaliseringen.

Tillidsfolkene skal, ifølge HK/Industris formand have “nok viden til at aflive alle skrækscenarierne om globaliseringens konsekvenser”. Også Sune Bøgh (SiD) advarer om alvorlige konsekvenser for dansk fagbevægelse, hvis ikke det internationale arbejde for topprioritet: Hvis ikke fagbevægelsen geares til de internationale udfordinger, så vil tillidsfolkene søge andre steder hen for at hente den hjælp og rådgivn, fagbevægelsen burde tilbyde, mener han ifølge Ugebrevet A4.

Om det internationale samarbejde, som de slår til lyd for, vil forhindre eller snarere føre til alvorlige konsekvenser dansk fagbevægelse. Tjah, det er så et helt andet spørgsmål. Meget tyder på, at man er langt fra et redde dansk fagbevægelse, at forhindre fagbevægelsen i langsomt at dø. Tværtimod.

Man er ved yderligere at føre arbejderklassen bag lyset, mod nye alvorlige nederlag til gavn og glæde for den europæiske storkapital (for de multinationale firmaer, danske som udenlandske). I stedet for at styrke kampen mod den vildt galoperende globalisering af kapitalen og dens følger, fremmer man globaliseringen på arbejderklassens bekostning. I samarbejdets og EUs hellige navn.

Kommunistisk Politik 11, 2003
Netavisen 22. maj 2003