Fogh og de arbejdsløse

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 9, 2003

For næsten to uger siden begik tre af fagbevægelsens “store” en kommentar i Ekstra Bladets klumme indrettet til samme, Frontalt.
De tre “store” var henholdsvis formanden for LO, Hans Jensen, formanden for Dansk Metal og CO-Industri, Max Bæhring, samt formanden for Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), Poul Erik Skov Christensen. Omkring 1,1 million danske lønmodtagere var hermed repræsenteret, hvoraf ca. halvdelen endda var dobbelt repræsenteret. Der var og er tyngde bag.

Under overskriften “Regeringen svigter de arbejdsløse” skriver de blandt andet:
“Hver dag bringer nye fyringer, men regeringen gør intet for at vende udviklingen. Det er en hån mod dem, der står med en fyreseddel i hånden.”
De fastslår:
– at arbejdsløsheden er vokset med 20.000.
– at statsminister Anders Fogh Rasmussen vender det døve øre til, når han omtaler 20.000 flere ledige som et beskedent udsving.

Hvert et ord er barsk sandhed. Argumenterne er tunge, og regeringens politik vender den tunge ende nedad. Man kan supplere med, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tilmed har tilladt sig den frækhed at udtale, at arbejdsløsheden ikke er høj nok! Den (officielle) har rundet 150.000, hvoraf titusinder står over for at miste dagpengeretten. Overladt til kontanthjælp eller samleverens forsørgelse!

I efteråret vedtog folketinget regeringens nye arbejdsmarkedsreform “Flere i arbejde”, der opererer med 85.000 flere i arbejde inden år 2010. Hvordan harmonerer det med, at der er for få arbejdsløse?
Logikken er, at regeringen lyver! De har ikke og fører ikke en politik for større beskæftigelse og mindre arbejdsløshed. Ved de offentlige overenskomstforhandlinger sidste forår dikterede staten og kommunerne tempoopskruning og arbejdstidssystemer, der fik til konsekvens, at tusinder i den offentlige sektor fik sparket.
Det er Kejserens nye klæder: Der er ikke flere, men færre arbejdspladser i deres nye arbejdsmarkedsreform.

Det kan så tilføjes, at Socialdemokratiet stemte for arbejdsmarkedsreformen, hvilket var yderst naturligt, da S som regeringsledelse selv havde udformet en nærmest identisk reform, lige inden de gik af. Fagbevægelsen glimrede ved vedtagelsen med larmede tavshed.
Det kan tilføjes, at fagbevægelsens ledere anbefalede de offentligt ansatte at stemme JA til overenskomsten sidste forår.
Det kan tilføjes, at fagbevægelsens ledere sad tilbagelænet i Nyrups niårige periode på tronstolen, hvor han og hans arbejdsmarkedsministre blandt andet reducerede dagpengeretten fra syv til ét år!
Det kan tilføjes, at de tre tunge drenge er med til at administrere store dele af den samlede pensionsopsparingsformue på i alt 1.500 milliarder kroner, som er påtvunget danske lønmodtagere, og som er tiltænkt en rolle som dækning af Danmarks budgetunderskud: En omfordeling fra fattig til rig.

De tre angriber den borgerlige regering på den stigende arbejdsløshed nu, hvor den verdensomspændende overproduktionskrise også rammer Danmark. Nyrup nåede faktisk netop at slippe tøjlerne, da børserne gik i baglås – kurserne faldt, økonomien og statsfinanserne resignerede.
Det skal ikke være en undskyldning for VK-regeringen, men så sandelig heller ikke for de tre tunge drenge, der kun repræsenterer deres egen tunge tegnebog!

Netavisen 25. april 2003