Presset imod krig

Strøtanker
Kommunistisk Politik 6, 2003

I sidste uge modtog Colin Powell en opsigelse fra John Brady Kiesling, en amerikansk karrierediplomat gennem 20 år, politisk rådgiver ved USA’s ambassade i Athen, med tidligere virke i bl.a. Tel Aviv og Casablanca. Ifølge eget udsagn en tro tjener af det amerikanske system, der gennem alle årene har arbejdet ihærdigt “for at overbevise diplomater, politikere, journalister og mange andre om deres fælles interesser med USA”, med sin grundlæggende “tro på mit land og dets værdier som det kraftigste våben i msit diplomatiske arsenal”.

Om begrundelserne for opsigelsen skriver Kiesling bla.:

“.. gennem 20 år … blev jeg mere korrupt og kynisk hvad angår de snævre og personlige bureaukratiske motiver der somme tider formede vores politik .”
“Men indtil denne administration (altså Bush’s oa.), var det muligt at tro, at ved at støtte min præsidents politik, støttede jeg også det amerikanske folk og verden. Det tror jeg ikke længere.”
“Vores intensive jagt efter en krig mod Irak har tvunget os til at smide den internationale lovregulering over bord” .. “”Vi er begyndt at opløse det mest effektive net af internationale relationer verden nogensinde har har kendt. Vores nuværende kurs vil medføre ustabilitet og fare, ikke sikkerhed..”
“.. vi har ikke set en så systematisk forvridning af nyhedsformidlingen, en så systematisk manipulation af den amerikanske opinion, siden Vietnam.”

“11. september tragedien efterlod os stærkere end før, …” … men “denne administration har valgt, at gøre terrorrisme til et hjemligt politisk redskab, …” … “Vi spreder terror ude af proportioner og forvirring i den offentlige mening og vi kæder terrorrist-problemer sammen med Irak, uden der er en sammenhæng. Resultatet, og måske motivet, er at retfærdiggøre den uforholdsmæssigt omfattende tildeling af svindende offentlige midler til militæret, og at den sikkerhed, der sikrer amerikanske borgere mod regeringens tunge hånd svækkes.”
… “Vi burde spørge os selv, hvorfor det ikke er lykkedes at overbevise en større del af verden om, at en krig mod irak er nødvendig. Gennem de sidste to år har vi gjort for meget for at overbevise vore verdens-partnere om, at USA’s snævre berigelses-interesser overtrumfer vores partneres motiver. ..”

“Afghanistan-modellen er kun en ringe trøst for allierede, der undrer sig over på hvilken basis vi planlægger at genopbygge Mellemøsten, i hvis billede og i hvis interesse. ….”
“… Når vore venner er bange for os, snarere end de er bange for hvordan det skal gå os, er det på tide at bekymre sig. Og nu er de bange. …”
“… Vi strækker det internationale system vi har opbygget udover dets grænser, et net af love, aftaler, organisationer og værdisæt …”

Opsigelsen i sin helhed kunne læses i The Standard Times 5/3/2003 – se den her (Eng).

Det vi ser her er at nu sprækker de lænker, imperialismen og USA binder verdens folk med. Nu er det nødvendigt for dem, at ty til andre midler.

For verdens folk betyder det, at det verdensomspændende, vedvarende pres imod en krig har en virkning, men samtidig at det er nødvendigt yderligere at styrke og øge presset for hver dag der går og samtidig hermed må vi udbygge og forstærke de nye relationer, der opstår. Måske kan vi undgå denne krig og det vil være en meget stor sejr, men hvis ikke vi samtidig styrker vores organisationer og netværk.

Udvid og forstærk presset mod krigen. Udvid og forstærk antikrigs-bevægelsen. Udvid og forstærk det kommunistiske parti.

GBe

Netavisen 11. marts 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne