Optrapning til krig

Strøtanker
Kommunistisk Politik 3, 2003

Tavshedens tid må være forbi, skrev Anders Bodelsen i sin tv-anmeldelse i Politiken lørdag den 25. januar 2003. Næsten hver avis og hver nyhedsudsendelse har nu en eller anden kort omtale af et eller andet udtryk for, at protesterne mod en krig mod Irak breder sig, og de får stadig nye udtryk, mens meningsmålingerne viser, at kun et mindretal i Danmark støtter en krig, også uden Sikkerhedsrådets godkendelse. Der dannes dagligt nye fredsgrupper over hele landet, og uddelerne af anti-krigsmateriale på gaderne bliver modtaget med åbne arme.

På europæisk plan er der i skrivende stund planlagt demonstrationer den 15. februar i 23 forskellige lande, og i Porto Alegre har man udråbt den 8. marts til alle verdens kvinders dag imod krig.

Samtidig ændres karakteren af diskussionerne om fremtiden: Det bliver mere og mere klart for flere og flere, at den liberalistiske tankegang om et frit marked og individualiseringen i praksis har den modsatte virkning. Afsætningen på markederne begrænses af et hav af regler, der især favoriserer de største koncerner, og individualiseringen forhindrer i stigende grad kollektiv organisering og kampskridt til forsvar for arbejderklassens interesser. Der er ikke mere så langt til erkendelsen af, at imperialismen fører til krig. Næste skridt bliver erkendelsen af, at det kun er arbejderklassens kamp, der kan føre til varige forandringer.

Hvor er det så, kommunisterne skal deltage? De skal være der, hvor erkendelsen af sammenhængene ændrer og udvikler sig. De skal være med i de diskussioner, der opstår i udviklingen af fredsbevægelsen, de skal være med til at præge og udvikle forståelsen af sammenhængene mellem økonomi og politik og nødvendigheden af klassekamp. Altså: Kommunisternes plads er i den hurtigt voksende fredsbevægelse.

Med erfaringerne for organisation skal vi få fredsgrupperne til at opstå alle steder, vi færdes, i boligområdet, på arbejdspladsen og på undervisningsstedet, blandt unge og gamle, blandt danskere og udlændinge. Gå en tur i din gade eller din opgang, og find ud af, hvor mange der vil være med, skaf nogen løbesedler fra www.nejtilkrig.dk, og del dem ud i den næste gade og opgang. Så er I dobbelt så mange. På en uge samledes 30 mennesker i Brønshøj/Husum. Nu har de allerede planlagt et hav af aktiviteter. Det er i denne udvikling, at erkendelsen udvikles, kommunisterne skal være en del af og deltage i den udvikling, således at fredsbevægelsen ikke degenererer til et socialdemokratisk eller revisionistisk halehæng og opgiver det klare, samlende krav, der rejser sig over hele verden, Ingen krig, og i stedet holder fast ved det, også når truslen rettes andre steder hen, og også udvikler det til Ingen imperialistisk krig. Og hold jer orienteret gennem www.stop-terrorkrigen.dk

Hvad skal det være for en type fredsgrupper? Først og fremmest skal de samle så stor og omfattende en protest som overhovedet muligt i en folkefront til demonstrationen den 15. februar og de følgende protester. De er samtidig grobunden for den videre udvikling, og de er en del af den kraft, der (om noget) kan være begyndelsen til, at vi kan forhindre denne krig i at bryde ud. Dernæst skal de være et forum, hvor diskussionerne om pacifismen og krigen og imperialismens karakter kan foregå uden de traditionelle partimæssige begrænsninger. Fra fredsgrupperne vil også kræfterne til den videre kamp i en enhedsfront mod krig og den truende fascistiske samfundsudvikling udspringe.

GBe

Netavisen 3. februar 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater