2003: Ind i et nyt krigsår

Leder
Kommunistisk Politik 1, 2003

En af verdenslitteraturens sorteste digtprofetier indledes således (i Jesper Jensens oversættelse):

Den 12. juli i året 2003
Fik kloden i radio og fjernsyn beskeden:
en flåde af fly fra vort luftpoliti
skulle nu udrydde menneskeheden.

Det er skrevet i 1930 af tyskeren Erich Kästner:

Den 13. juli letted tusind maskiner
fuldtlastet fra Boston med gas og bakterier om bord
og udførte Verdensregeringens sidste befaling
om det totale, globale folkemord.

I 1930 besad ingen stat midlerne til masseudryddelse af menneskeheden. I 2003 er teknologien for længst udviklet, og science fiction-scenariet fra før både Hitlers magtovertagelse og atombombens udvikling lyder ikke længere umuligt. Verdens mest aggressive magter i dag – supermagten USA og dens nærmeste allierede, det zionistiske Israel og den gamle kolonimagt UK – besidder både de atomare, kemiske og bakteriologiske våben til at kunne udføre det ‘totale, globale folkemord’.

Én ting er sikker: Året 2003 bliver et krigens år. Det tredje i den globale krig, som Bush-administrationen proklamerede efter 11. september 2001. Krigen mod Afghanistan er endnu langtfra slut med den amerikansk-vestlige besættelse af landet. Også danske soldater deltager i fortsatte bombardementer og fortsat besættelse, mens afghanske frihedskæmpere har grebet til våben for at bringe invasionen til ophør. Men terrorkrigens næste store mål for længst udpeget, og forberedelserne til en storkrig mod Irak for at vælte Saddam Hussein og sikre amerikansk kontrol over landets og områdets enorme olieressourcer er så langt fremskredne, at den vil bryde ud i samme øjeblik, den amerikanske præsident beordrer det. Troppeopbygningen er stort set afsluttet. A.P. Møller har ydet sin indsats for de milliarder i blodpenge, firmaet modtager for at transportere tropper og udstyr til det ny slagteri ved Den persiske Golf.

Irak-krigen havde været i gang allerede nu, og Bagdad måske allerede været indtaget, hvis det havde stået til Bush og Co. alene. Deres planer om krig fra efteråret, senest jul, 2002 blev forpurret af en antikrigsbevægelse af et hidtil uset omfang på verdensplan, før bomberne er begyndt at falde. Det betyder ikke, at den konkrete krigstrussel er afværget – kun at den er blevet udskudt for en kort tid, og her ved årsskiftet er faren for krig mod Irak så akut som på noget tidspunkt.
Det er den altdominerende kendsgerning ved det ny årsskifte: Verden befinder sig i en dyb økonomisk krise; massearmoden breder sig hurtigere end nogensinde blandt klodens milliarder; sygdomme og sult hærger kloden, flygtningestrømmene vokser – og det eneste ’tilbud’, de herskende har på situationen er røverkrig.

I flere år har verdensopinionen været fastnaglet til den såkaldte terrortrussel – selvom antallet af ofre for terroraktioner i 2002 på globalt plan var mindre end antallet af trafikdræbte i Danmark. Nye fjendebilleder efter wild west-opskrift afløser hinanden: Osama bin Laden hedder nu igen Saddam, og senere på året noget andet.
Humanisten Kästner havde svært ved at se nogen udvej af kapitalismens surrealistiske univers, og lod dens absurde logik finde sin uundgåelige afslutning.

For en ny generation, som går på gaderne imod kapitalismens krige, for at forsvare livet, for at skabe en fremtid for menneskene, står valget stadig mere klokkeklart: Den gamle verden, kapitalismens verden, duer ikke. Den har spillet fallit, på alle områder. Drømmen og håbet om at en anden verden er mulig, vokser sig stadig kraftigere. Med kapitalismens nye katastrofer på vej vil det også blive stadig klarere, at det betyder revolution og socialisme. Enten det – eller global undergang.

Redaktionen den 30. december 2002

Se Hele Erich Kästners digt her

Kommunistisk Politik 1, 2003
Netavisen 31. december 2002



Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater