Anker Holm (1921-2000) er tilbage

Anker Holm: De røde vender altid tilbage
Oktober Forlag

Af Klaus Riis


Anker Holm

(1921-2000)

Det er den første bogudgivelse på Oktober Forlag, og den er vægtig. Det er Anker Holms erindringer og endelige status fra et langt liv som faglig tillidsmand og revolutionær kommunist: ‘De røde vender altid tilbage’.

Bogen falder i to dele – en egentlig erindringsdel, som fører os igennem et kampfyldt liv med hovedvægten på hans faglige virksomhed som fællestillidsmand gennem en årrække på tre københavnske arbejdspladser, og kampen for at opbygge et nyt anti-revisionistisk kommunistisk parti siden 60erne, da DKP endelig gik over på klassesamarbejdspositioner. Andel del er en status ved årtusindskiftet, hvor Anker sammenfatter et langt livs revolutionære erfaringer.

I den kommunistiske erindringslitteratur findes der meget om deltagelsen i modstandskampen, hvor Anker (født 1921) også var med – først og fremmest som kurer og illegal studiekredsleder i marxisme-leninisme, og hvor en stikker nær havde kostet ham livet.

Men det centrale er hans arbejde som kommunistisk tillidsmand, i stadig kamp mod virksomhedsledelserne og det socialdemokratiske faglige bureaukrati, om politisk forfølgelse, fyringer – men også om væsentlige sejre i arbejdernes daglige sisyfoskamp mod kapitalen.

Hvor mange af hans kammerater i DKP efterhånden tilpassede sig det socialdemokratiske faglige herredømme, vedblev Anker med at fastholde sin revolutionære linje: han var arbejdernes mand, ikke ‘fagbevægelsens’, som forbandt sig med alle kampvillige arbejdere, socialdemokrater, revolutionære, lige meget hvad, i kampen for at forsvare og forbedre forholdene.

Bogen rummer et væld af præcise detaljer om forholdene for arbejderne i mere end et halvt århundrede.

Anker var født som arbejder, hans første hjem var en ulovlig kolonihavebebyggelse, som 20ernes boligløse rykkede ind i. Hans mor kom fra den syndikalistiske bevægelse, hans far fra den revolutionære socialdemokratiske ungdom, der brød med partiet og var med til at stifte DKP. Så Anker blev pionér og DKUer i 30erne og partimedlem under besættelsen. Fra sine første år levede han med i den kommunistiske bevægelses kampe og problemer – hvor folk som Thøger Thøgersen og Richard Jensen havde en høj stjerne.

Den kommunistiske bevægelse var en international bevægelse, med et globalt udsyn, med en levende interesse for, hvad der skete i verden: i det fascistiske Tyskland, hvor kommunistlederen Thälmann blev fængslet og sat i koncentrationslejr, i den spanske republiks kamp mod fascisten Franco og de borgerlige demokratiers ynkelige forræderi, som vaccinerede ham mod senere illusioner under besættelsen og i efterkrigstiden …

Og ikke mindst med en glubende interesse for det socialistiske Sovjet, Stalins Sovjet, som viste vejen for alle arbejdere til et nyt samfund og en ny verden for mennesker og ikke for profit. På arbejderdelegation i de befriede østlande, ikke mindst Ungarn, så han den revolutionære energi, som blev udløst efter nazismens og kapitalismens nederlag – og var derfor i stand til at forstå at med Hrustjovs magtovertagelse og angreb på Stalin blev kursen i det store land og parti lagt om, med f.eks. kontrarevolutionen i Ungarn i 1956 til følge.

Samtidig får hans erindringer givet et levende billede af arbejderklassen i NATO- og EU-Danmark. Under Vietnamkrigen var han tillidsmand på Kommunehospitalet og initiativtager til en solidaritetskampagne med det kæmpende vietnamesiske folk. Det var ikke småpenge, der kom ud af det – og borgerskabet og socialdemokraterne rasede og ville have indsamlingerne forbudt.

Det var med hele denne bagage, Anker blev den egentlige initiativtager til organiseringen af den marxistisk-leninistiske kommunistiske bevægelse i Danmark, med stiftelsen af KFML i 1968. Fra den tid stammede hans store beundring for en anden betydelig dansk marxist-leninist – den senere arbejderforfatter John Max Pedersen.

Anker blev medlem af KAP, og senere af DKP/ML. Den første udgave af hans erindringer blev bragt som en lang artikelserie i Dagbladet Arbejderen fra 1994-96. Men revisionismens syge brød også ud i DKP/ML. Anker Holm kendte lugten i bageriet fra DKPs forfald – og sagde fra og angreb den lille flok af fagbureaukrater og opportunister, som gennem ‘en serie af kup’ greb magten i partiet.

Og derfor var Anker med til at stifte den partiforberedende organisation Oktober og lægge grunden til stiftelsen af Arbejderpartiet Kommunisterne i april 2000 – og før det af det kommunistiske ungdomsforbund. Anker døde i oktober 2000, få dage efter folkeafstemningen om euro’en. Han havde da netop lagt sidste hånd på anden del af bogen.

Anden del af ‘De røde vender altid tilbage’ er en politisk og ideologisk status op til årtusindskiftet, en glødende bekendelse til marxismen-leninismen og en lidenskabelig fordømmelse af den ødelæggende og kontrarevolutionære revisionisme.

Alle, der kendte ham, blev slået af hans brændende tro på arbejderklassen, på socialismens sejr, og hans rygmarvsbeherskelse af den revolutionære teori, tilkæmpet gennem et langt livs revolutionære praksis. Det spejles alt sammen i hans bog, der både er blevet en arbejders livshistorie, brikker til hans klasses historie og ikke så lidt af en kommunistisk partihistorie.

Hvor herligt at have Anker tilbage!

Anker Holm: ‘De røde vender altid tilbage’.
Omslag Jørgen Buch.
Oktober Forlag. 248 sider. Pris 195,- kr.
Udkommer den 15. januar 2003.

Kommunistisk Politik 25, 2002
Netavisen 21. december 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater