England ville bruge atomvåben mod Tyskland

Nyligt deklassificerede dokumenter viser, at England under 2. verdenskrig overvejede at bruge atomvåben mod Tyskland. Berlin og Dresden kunne være blevet ‘Hiroshima’ og ‘Nagasaki’.

De nye oplysninger stammer fra Guy Liddels hidtil hemmeligt-stemplede dagbøger fra 1939-45. Liddell var leder af spionageorganisationen MI5s B-afdeling. Forslaget om at bruge atomvåben mod Tyskland blev drøftet i august 1944 som reaktion på rapporter om det tyske V2-program, der var ved at udvikle propelraketter til at bombardere engelske byer. Det skriver den australske avis The Age (2.12..02).

På dette tidspunkt havde englænderne luftherredømmet over Tyskland og bombarderede dagligt tyske mål, indbefattet en lang række tyske storbyer og deres civilbefolkning. Men englænderne havde ikke noget effektivt værn mod de ubemandede raketter, som Hitler satsede stort på. Derfor diskuterede Liddell muligheden for at bruge de nye amerikanske atomvåben, som var under udvikling, med lederen af MI6 Sir Stewart Menzies. Ifølge dagbogen foreslog han, at ‘atomvåbnene skulle bruges som trussel om gengældelse overfor tyskerne, hvis de brugte V2.’

De britiske topefterretningsfolk foreslog derpå premierminister Winston Churchill, at han skulle rejse spørgsmålet brug af atomvåben mod Tyskland over for den daværende amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt.

Det videre forløb for forslaget kendes ikke – bortset fra at det altså blev Hiroshima og Nagasaki, der som de første byer blev udslettet af atomvåben. To uger efter de første drøftelser af atomgengældelse – den 7. september 1944 – indledte Hitler Operation Pingvin, som i de følgende måneder frem til krigsafslutningen lod mere end 3000 V2 raketter regne ned over England. Alene i London blev 2274 personer dræbt.

Det var imidlertid ikke forbehold overfor anvendelsen af atomvåben – heller ikke mod civile mål som byerne Hiroshima og Nagasaki – der forhindrede atomvåbnene i først at blive afprøvet på Tyskland. Franklin D. Roosevelts efterfølger Harry Truman, der beordrede brugen af atombomber mod Japan, bedrog simpelthen verden, da han hævdede, at de var blevet nedkastet mod militære mål. Kendsgerningen er, at de blev brugt mod civilbefolkningen i japanske storbyer – og på et tidspunkt hvor Japan var på nippet til at kapitulere.

Churchill forsvarede den 10. august 1945 – dagen efter bombningen af Nagasaki – uforbeholdent den amerikanske anvendelse af atomvåben med det argument, at det enorme dødstal betød en tidlig afslutning på krigen mod Japan. Churchill, der kæmpede for at bevare det svækkede engelske imperiums globale magtpositioner, kritiserede tilmed amerikanerne for ikke at bruge atomvåbnene i tilstrækkelig grad som trussel over for Sovjetunionen for at ‘få Stalin til at opføre sig fornuftigt og anstændigt i Europa’ – det vil sige give England større indflydelse på efterkrigstidens Europa end det faktisk fik.

Moralsk retfærdiggjorde Churchill også anvendelsen af atomvåben mod en forsvarsløs civilbefolkning. I en samtale med Lord Mountbatten i 1946 erklærede han, at det var et ‘alvorligt spørgsmål for Historien’:
– Jeg kan tilmed af min Skaber blive spurgt om, hvorfor jeg brugte dem, men jeg vil forsvare mig energisk og vil spørge igen: ‘Hvorfor gav du os kundskab om dem på et tidspunkt, hvor menneskeheden var involveret i rasende kampe?’

Den krigsgale Toni Blair har erklæret Winston Churchill som sit forbillede og som ‘alle tiders største statsmand’ – men Historien har fældet sin dom over atomvåbnene: Det er forbryderiske og kriminelle våben, som bør afskaffes.
Det er imidlertid ikke den vej, de engelske og amerikanske imperialister går: Atomvåbnene er blevet yderligere sofistikerede, og Bush-regeringen taler nu åbent om at bruge dem i ‘forebyggende krige’, som man betegner den forestående Irak-krig som. Blair har på forhånd gjort klart, at han vil følge sin britiske forgængers eksempel – reduceret til et ekko af USA.

Netavisen 2. december 2002