Novo Nordisk tørrer krisen af på de ansatte

Novo Nordisk har været en komet på det danske erhvervslivs stjernehimmel de sidste 30 år. Koncernen har et image som en “social” virksomhed med personalegoder; men nu trænger virkeligheden sig på: Det gælder aktionærernes udbytter.

Flere hundrede arbejdspladser i servicesektoren på Novo Nordisk er udset til at blive “out sourcet”. Kantinedrift, rengøring, intern post, varemodtagelse og -udbringning skal – hvis ledelsen får magt, som de har agt – overtages af serviceleverandører udenfor koncernen.

Koncernledelsen har nemlig truffet den beslutning, at al energi skal sættes ind på fokus på produktionen. På trods af at de ansatte har tilført Novo Nordisk Servicepartner (NNS) et overskud på 8 pct. af omsætningen, hvilket var budgetteret til 6 pct., så er udmeldingen, et stillingerne skal bortfalde. På trods af at NNS´ ledelse konstaterer, at mange serviceydelser kan leveres billigere af NNS, så fastholder koncernen, at servicen skal “out sources”.
Koncernen har besluttet, at NNS skal omdannes til et selskab, der skaffer leverandører udefra, hvilket skal koste omkring 400 timelønsansatte deres stillinger.

Idet koncernen forsøger at bevare deres image som en “social” ansvarlig virksomhed, der overfor aktionærerne er i stand til bevare roen på arbejdspladsen og dermed produktionen, har samme koncern givet en “jobtilbudsgaranti”.
Den består i, at samtlige ansatte i NNS, som har dagholdsarbejde, får “tilbudt” et skifteholdsarbejde i produktionen. Takker de nej, så er det ud.

Det er det såkaldte “sicilianske tilbud”.
Ikke desto mindre ser “tilbuddet” pænt ud i virksomhedens sociale regnskab, som har en besmittende effekt på aktiekurserne.

Koncernen har i mange år haft planer om, at koncentrere energien og kræfterne om produktionen – og skubbe servicesektoren ud i kulden. De ansatte i servicesektoren kunne følge samme vej. Planerne er nu blevet fremskyndet.
Årsagen hertil kan aflæses i koncernens aktiekurser i det indeværende år. På godt et år blev kurserne halveret. Det skyldes faldende salgstal, forårsaget af den øget konkurrence i medicinalindustrien, hvor Novo Nordisk nærmest har haft global monopol med 50 pct. af markedet. Det skyldes afsløringen af, at koncernen brugte mennesker som forsøgsdyr på et nyt produkt, der viste sig at udvikle kræft.

Koncernen har brugt adskillige årtier på at opbygge sig med et image, som en virksomhed med et “menneskeligt” ansigt. I den periode tjente koncernen styrtende med profit til aktionærerne, der gjorde det muligt at anlægge facaden. Ledelsen var i stand til at betale sig til en arbejdsfred/ro på arbejdspladsen, der var alment kendt som en personalevenlig arbejdsplads.

Da krisen nu kradser, viser ledelsen, hvor hensynet virkelig ligger – hos de uproduktive aktionærer.
Det er de ansatte i servicesektoren, der står først for skud. Når det slag er slået, gælder det løn- og arbejdsforhold for de ansatte i produktionen. Salamitaktikken er trådt i kraft. Hvis koncernen skal klare sig på verdensmarkedet imod de amerikanske, britiske og schweiziske konkurrenter, så gælder det den mest effektive udnyttelse af arbejdskraften.

Her gælder ingen hensyn til “sociale” forhold.
Derfor har den anden halvdel af koncernen – enzymproduktionen, som også råder over 50 pct. af verdensmarkedet – i et års tid forsøgt at få de faglige klubbers godkendelser af, at de kan udnytte dagpenge- og bistandsmodtagere som billig arbejdskraft. Argumentet er, at de vil være en “social” virksomhed, der bringer folk tilbage på arbejdsmarkedet. De fleste faglige klubber har vendt tommelfingeren nedad.

Fakta er, at stjernekometen på den danske erhvervshimmel, der har erhvervet sig et ry som en personalevenlig, menneskeretsvenligsindet, miljøvenlig mm. virksomhed, er, når alt kommer til alt, en virksomhed på linie med alle andre.
Novo Nordisk er ligeså kold og kynisk, som alle andre, når konkurrencen trænger sig på, og aktionærerne forlanger deres udbytter og fortjenester.

Kommunstiisk Politik 23, 2002
Netavisen 21. november