Med åben pande

De store oratoriske bevægelser, som dele af den etablerede fagbevægelse fremkom med, da det gjaldt de overenskomstdækkede ved angrebet på deltidsloven og varslede angreb på eksklusivparagrafferne, må nu omsættes til handling efter angrebet på de allersvagest stillede: De udstødte
Det var på det fundament, at fagbevægelsen rejste sig for mere end et århundrede siden

Faglig kommentar

– Omlægningen handler slet ikke om de ledige. Deres rettigheder er blevet beskåret, og der er blevet målrettet arbejdsgivernes interesser, hvilket hele tiden har været regeringens hensigt.
Således udtalte Ole Jensen, formanden for pædagogmedhjælpernes a-kasse, kort tid efter, at det i mandags var en kendsgerning, at det var lykkedes VK-regeringen at strikke et reaktionært, bredt arbejdsmarkedsforlig sammen med support fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Det radikale Venstre.

Regeringen har grund til at bryste sig over såvel indhold som bredden af forliget.
Med bredden har VK-regeringen slået hul på påstanden om, at de fører blokpolitik. Samtidigt har Socialdemokratiet afgivet flere signaler: Dansk Folkeparti er blevet stuerene, den kommende finanslov vil ikke møde principiel modstand fra det reformistiske parti, og frem for alt – og ros for det – har de åbent bekendt kulør i deres såkaldte modstand til den borgerlige regering.
De fleste danske arbejdere vil naturligt nok spørge, hvad nyt der er i det? – Og det er der ganske rigtigt ikke noget indholdsmæssigt nyt i. Socialdemokratiet førte i de ni forgangne år, som leder af regeringsmagten, en EU-liberaliseringspolitik, der var de borgerlige værdige. Alligevel er det til gavn for forståelsen af den politiske virkelighed, at SD toner rent flag.

Derfor er det også naturligt for det kongelige danske Socialdemokrati at lægge navn og stemmer til det reaktionære overgreb på alle arbejdsløse, som forliget er et udtryk for. Liberalismen og monopolkapitalen har minsandten gode politiske vilkår i det EU-tilpassede danske Folketing i øjeblikket.
Staten vil med reformen spare op mod en milliard kroner, som skal betales af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere! Hvor mange af disse kroner havner i kapitalens lommer i form af erhvervstilskud? Hvor mange havner i krigsindustriens eller “krigs”ministeriets lommer til forberedelse af de kommende krige mod de islamiske samfund, som er et dække for kampen om olie, indflydelsessfærer og magt.

Forligets kendsgerninger er, at det er samfundets allerlaveste, der skal holde for! Kontanthjælpsmodtagere fratages 1.250 kr. om måneden! For et ægtepar i denne ulykkelige situation er det 2.500 kr. mindre af en indkomst, der i forvejen ikke forslår!
Dagpengemodtagere skal jages ud af systemet med en personlig heksejagt, hvor de minimum hvert kvartal skal begrunde deres “syge påstand” om, hvorfor de endnu ikke – i konkurrence med hundredtusinder andre ledige – stadig ikke har fundet et andet arbejde.

Optakten til forliget har været en meget lang mytedannelse om, at der under det danske “velfærdssamfund” ligger en ældrebombe. Samfundet vil mangle arbejdskraft, når vores kommende ældre skal pensioneres, lyder påstanden. Det var også Socialdemokratiets påstand, da Nyrup – trods løfter og garantier om det modsatte – forringede efterlønnen.
Faktum er, at der i dag står en lille million erhvervsaktive personer udenfor det danske arbejdsmarked: svarende til ca. 30 pct. af den samlede arbejdsstyrke!
VK-regeringens egen målsætning for de næste otte år er at skabe 87.000 nye arbejdspladser. Nyrup-regeringen havde en ti-årig målsætning for 100.000 nye arbejdspladser. Begge regeringer har beskåret antallet af arbejdspladser i det offentlige med titusinder. Begge regeringer stiller ingen krav til det private erhvervsliv. Begge regeringer ser stiltiende på, at monopolerne nedlægger fabrikker og fyrer én bloc!

Den modstand, der skal ydes, ligger i hænderne på arbejderklassen. Det gælder de arbejdende, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne i forenet front. Her har de mange nydannede lokale tillidsmandsnetværk en funktion og et ansvar.
De store oratoriske bevægelser, som dele af den etablerede fagbevægelse fremkom med, da det gjaldt de overenskomstdækkede ved angrebet på deltidsloven og varslede angreb på eksklusivparagrafferne, må nu omsættes til handling efter angrebet på de allersvagest stillede: De udstødte.
Det var på det fundament, at fagbevægelsen rejste sig for mere end et århundrede siden.
Socialdemokratiet har bekendt kulør. Nu kan der kæmpes med åben pande!

Kommunistisk Politik 20,2002
Netavisen 10. oktober 2002