Status 11. september – et år efter

Der råder fortsat megen mystik om, hvad der egentlig skete den 11. september 2001. Hvem stod bag det? Osama bin Laden er angiveligt stadig ikke blevet dræbt. Der er kommet masser af oplysninger frem om forhåndsadvarsler til de amerikanske efterretningsorganer og myndigheder, som der ikke blev reageret på. Hvorfor?
Det er en kendsgerning, at ‘krigen mod terror’ blev proklameret allerede den 11. september 2001 – ikke af den amerikanske præsident, men af den tdl. israelske ministerpræsident Ehud Barak i et interview på BBC.
Det er også en kendsgerning, at allerede den 11. september blev Osama bin Laden udpeget som bagmand for terrorangrebet – som USA ikke anede noget om, før det fandt sted. Få timer senere var man parat til at gå i krig mod Afghanistan for at straffe den skyldige.
Det er ikke tilfældigt, at det indtryk har lejret sig, at den 11. september var en velkommen anledning og et påskud for at kaste verden ud i en permanent tilstand af krig, anført af USA og med Israels Ariel Sharon og Englands Toni Blair som faste partnere.

USA benyttede lejligheden til at sætte sig i bevægelse for en ny ‘antiterrorkoalition’ og som første mål at udskifte det afghanske taliban-regime i en blodig krig for at indsætte Hamid Karzai, en håndplukket USA-lakaj som ny præsident. USA’s blodige felttog i Afghanistan har krævet tusinder af civile direkte bombeofre – og titusinder af dræbte som følge af krigshandlingerne og krigsvirkninger. Krigen i Afghanistan er for øvrigt ikke slut: en partisankrig for at kaste besættelsesmagten USA og de øvrige udenlandske styrker ud er i gang.
Og USA benyttede lejligheden til at bide sig militært fast i Centralasien – et område, som traditionelt har været russisk og kinesisk interessesfære. Et udbygget system af militærbaser i de tidligere centralasiatiske sovjetrepublikker er nu på plads – og USA bedre rustet til at sætte sine enorme olieinteresser i området igennem. De nye geostrategiske magtforhold i Asien betyder, at USA nu militært har omringet både Kina og Rusland.

Terrorkrigens andet offer var palæstinenserne. I ly af den har Ariel Sharon fået kuldkastet den såkaldte ‘Oslo-fredsproces’ og genbesat de palæstinensiske områder og alvorligt svækket det palæstinensiske selvstyre. Israel har ingen vilje til at anerkende en fir og uafhængig palæstinensisk stat – men planlægger tilmed at udvide undertrykkelsen af palæstinenserne gennem nye ,massakrer og fordrivelser, hvis den krig mod Irak, som Bush og Pentagon er opsat på at gennemføre, bliver en realitet.

Det tredje offer for terrorkrigen var de demokratiske rettigheder i alle lande. Gennemførelsen af terrorlovgivninger, rettet mod navngivne organisationer og mere generelt mod den politiske protest er det alvorligste angreb på de borgerlige rettigheder i de såkaldt demokratiske lande siden fascismen i 30erne og 40erne.
At ‘kampen mod terrorisme’ retter sig imod den folkelige modstand overalt og specifikt mod de væbnede befrielseskampe rundt om på kloden ses af , at fredsforhandloinger i lande som Colombia og Filippinerne er blevet afbrudt, mens regimerne nu med amerikansk militær støtte søger en endelig militær løsning ved at knuse befrielsesbevægelser som FARC og New Peoples’ Army.
En halv snes lande er sat på Bushs liste over slyngelstater, hvis regimer skal væltes i løbet af den endeløse terrorkrig. Udover ‘ondskabens akse’ og andre er Cuba nu ved at blive anbragt på denne liste.
Den næste krig skal vælte Saddam Hussein og installere et amerikansk lydregime i Irak. Det er, ifølge de amerikanske høge, kun ‘første skridt’ på vejen til en total nyordning af Mellemøsten – hvis rige olieresourcer skal sættes under direkte amerikansk kontrol.

Tiden efter 11. september 2001 har været et år med amerikansk imperiebygning. I det 21. århundrede optræder USA som en klassisk kolonimagt, som utilsløret stræber efter totalt verdensherredømme – politisk, økonomisk og militært.
Som 11. september 2001 blev brugt til at ophidse til krig mod Afghanistan, er årsdagen blevet brugt til at ophidse til en ny krig mod Irak. De næste måneder vil vise, om den kan forhindres.
‘Krigen mod terror’ har ingen afslutningsdato, siger USA. Det har modstanden mod den heller ikke.

Ingen krig mod Irak!
For et frit Palæstina!

Redaktionen 11. september 2002

Kommunistisk Politik 18, 2002
Netavisen 11. september 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne