Finanslov 2003 sælges under falsk varebetegnelse

De borgerlige danske medier fra de store aviser over radio og TV har forstået regeringens vink. Det reelle indhold af det kommende finanslovsforslag og af regeringens dybt reaktionære politik i øvrigt skal skjules under et tykt lag fernis. Regeringen rammer denne gang vennerne i erhvervslivet – mens de økonomisk svagest stillede får det bedre, lyder det glade budskab fra en enig front af journalister. Det har bare intet på sig.

På trods af flammende overskrifter som: “Finanslovsudspil rammer erhvervslivet”, “Millionregning til erhvervslivet”, ‘Erhvervslivet står for skud’, osv., osv., så bliver det den fattige del af befolkningen – arbejdsløse, bistandsmodtagere, flygtninge/indvandrere mfl. – der kommer til at betale gildet, mens erhvervslivet i realiteten forgyldes yderligere.

Finansloven berører ikke den kommende arbejdsmarkedsreform eller de allerede vedtagne reformer, der rammer (har ramt) arbejderklassen, de ledige, bistandsmodtagerne og flygtningene/indvandrerne hårdt, og de såkaldt ekstra penge til de dårligst stillede/de allerfattigeste, 500 millioner tages fra den såkaldte “satspulje”. Penge, der reelt er stjålet fra folk på indførselsindkomster. De får som bekendt ikke får fuld kompensation for den almindelige pris- og lønudvikling. En del tilfalder statskassen og foræres tilbage til udvalgte grupper som “ekstraordinær støtte”.

Dertil kommer, at de kommunale og amtslige håndfæstninger, der er indgået i år, vil tvinge amterne og kommunerne til drastiske sociale nedskæringer på budgetterne for 2003. Så set som helhed er det den brede befolkning og Undrdanmark, der flås, mens erhvervslivet sikres fortsat gyldne tider.

Ganske vist barberes en del mindre tilskud til erhvervslivet væk i en sanering af tilskudsordningerne til erhvervslivet og afskaffelse af kompensationen for indbetaling af ATP. Samlet bøder regeringens venner i erhvervslivet overraskende med hele 600 millioner kroner. Der er tale om udskrivningen af en kæmperegning til det danske erhvervsliv, hverken mere eller mindre.

De mange andre udspil, der betyder nye milliarder til erhvervslivet, såsom arbejdsmarkedsreformen, milliardbistandshjælp til danske våbenproducenter, øget statsstøtte til forsikringsselskaber og andre, der skyder penge i privat boligbyggeri, øget støtte til forskning på erhvervslivets betingelser og øget støtte til iværksættere. Ligesom nedskæringerne indenfor Arbejdstilsynet samt fjernelse af en række såkaldte administrative byrder også styrker virksomhedernes økonomi væsentligt.

Alt i alt har erhvervslivet ikke grund til at græde, selvom der som sig hør og bør naturligvis har lydt kritik af regeringens udspil fra den kant. Regeringens image som værende socialt ansvarsbevist skal jo sælges. Det skal hedde sig at erhvervslivet denne gang må bløde hårdt. Direktør i Dansk Industri, Poul Scheuer, kommer dog sandheden noget nærmere, når han udtaler, at han ikke tror på, at danske virksomheder samlet set vil blive straffet i finansloven, når slutresultatet gøres op.

Tværtimod. Trods det pæne indpakningspapir samt stakkevis af beredvillige klakører til at sprede et glansbillede af en højreregering, der lægger sig ud med erhvervslivet og sætter de svageste danskere i centrum, er der i bund og grund tale om en videreføring af den dybt reaktionære, arbejderfjendske, EU-dikterede politik, som også den tidligere Nyrup-regering førte. Om end i en mere brutal udgave under den nye højreregering.

Foghs reklamefolk har også hæftet en anden etikette på finansloven: Det skulle være ‘ungdommens finanslov’. Skoleelever, gymnasiaster og andre uddannelsessøgende er allerede ved at forberede protesterne …

Finanslov 2003 følger nøje sporet fra Finanslov 2002, VK-regeringens første. Den ny finanslovs mål er også at omfordele fra fattig til rig og sikre billig arbejdkraft til erhvervslivet.

Se også:
Finansloven: en hån mod de svagest stillede Netavisen 03.09.02
Dansk ulandsbistand beskæres yderligere Netavisen 03.09.02

Netavisen 30. august 2002