Et varmt efterår?

Det er monopolernes EU, der trækker i samtlige tråde. Der skal marcheres i takt. I det spil er Danmark kun en marionetdukke. Arbejderklassen skal indløse vekslerne
Som de trofaste EU-tilhængere, Socialdemokratiet og LO-toppen er, så sidder de da også med ved bordet, når politikken og lovgivningen fastlægges.

Det kan blive et varmt efterår på den faglige front.
Minusoverenskomsterne i år for omkring 800.000 offentligt ansatte sætter deres spor. Minusoverenskomsterne for de private sidste år har sat deres spor. Samtidigt stiger brugerbetalingen og offentlige ydelser.
Skatter og afgifter falder ikke. Det gør aktiekurserne! – Og aktionærerne vil tørre tabene af på arbejderklassen og skatteyderne.
Massefyringer gør deres indtog. Byer og regioner lægges øde. Stålvalseværket i Frederiksværk braklægges. Mærsk Møller trækker sig ud uden tab – staten er forinden trådt til med en kredit, så selskabet kan tørre tabet af på skatteyderne. Med underleverandører er 2.000 mand sparket på porten, hvoraf 100 ser ud til at have fundet et job. På Fyn har et halvt tusinde arbejdere modtaget afskedigelsesbrevet i det første halvår. Ifølge AF Fyn bliver andet halvår værre. Danmarks næststørste ø bliver en arbejdsløshedsø.
Det systematiske misbrug af arbejdsløse fortsættes og systematiseres. Dagpengemodtagere bliver fortsat – mod alle erklæringer – fortsat sendt i formålsløse aktiveringer eller misbrugt på linie med kontanthjælpsmodtagere som løntrykkere i arbejde uden løn. Silkeborg kommune har meldt klart ud: Hvis ikke de får Arbejdsmarkedsrådets ord for, at det er i orden at sende kontanthjælpsmodtagere i gratis aktivering hos private firmaer, så vil de holde regeringen fast på, at lovgivningen skal laves om. De vil – sammen med andre kommuner uanset politisk farve – have lovens ret til misbruget.
De udstødte har kun pligter, ingen rettigheder. Nu skal de ifølge socialministeren også fratages retten til at få passet børn i daginstitutioner.
Siden den parlamentariske valgkamp sluttede, og krydserne var sat, har VK-regeringen kun slet lagt skjul på deres hensigter: Det er fortsat arbejderklassen, der skal betale gildet, hvilket også er indholdet i regeringens arbejdsmarkedspolitiske reform, Flere i arbejde, som skal gennemføres i løbet af efteråret. Regeringen erklærer, at den vil skaffe 87.000 flere arbejdspladser i løbet af de næste 8 år, men indholdet er noget ganske andet.
Reformen indebærer, at de arbejdsløse skal “fedtsuges”!
“Unge”-ordningen udvides til at gælde for alle under 30, som dermed får halveret dagpengene. Rådighedsreglerne skal strammes og a-kasserne privatiseres. Udlændinge tvinges ud som gratis arbejdskraft i 26 uger under benævnelsen “virksomhedspraktik”. Revalideringsydelsen nedsættes ved overgang fra dagpenge. Tvangsaktiverede kontanthjælpsmodtagere fratages indkomst, hvis de udebliver fra aktivering osv. osv.
I tillæg vil VK-regeringen fremsætte forslag om forbud mod eksklusivaftaler. Efterlønnen er også sat til debat, og garantiens “fader” må se til, at hans daværende indenrigsminister, Thorkild Simonsen, i dag selv foreslår den afviklet.
Det er monopolernes EU, der trækker i samtlige tråde. Der skal marcheres i takt. I det spil er Danmark kun en marionetdukke. Arbejderklassen skal indløse vekslerne.
Som de trofaste EU-tilhængere, Socialdemokratiet og LO-toppen er, så sidder de da også med ved bordet, når politikken og lovgivningen fastlægges.
Udvidelsen af EU betyder råderet over billig arbejdskraft, der kan importeres eller udnyttes, hvor de nu en gang bor.
Der er belæg for et varmt efterår. Der er brug for det!
Der er grund til, at arbejderklassen kan udløse den kraft, som vi besidder.
Foråret gjorde med den massive protestbevægelse mod regeringen og dens deltidslov alle udsagn om arbejderklassens passivitet til skamme.
Den selvbestaltede ledelse af protesterne efterlod bevægelsen i dvale ved udgangen af april med løftet om et landsdækkende tillidsmandsmøde den 7. september, som skulle være tifold større end Silkeborgmødet den 1. marts.
Der har siden været larmende tavshed om dette.
Kampen fordrer andet end at blive hægtet på en socialdemokratisk vogn, der har til formål at genindsætte (S) på taburetterne om tre år. Derfor må de ansvarlige vise sig på banen med et initiativ, der kan bringe alvoren frem i lyset og udmunde i aktiviteter, som kan skabe det sammenhold og de aktiviteter, der kan sætte en stopper for reaktionens planer.
FJ