“En ny Sykes-Picot”: En arabisk stemme om USA’s plan for nyopdeling af Mellemøsten gennem krig

Af Osama El Sherif, The Star, Amman, Jordan

De kommende uger og måneder vil stille de nuværende arabiske ledere over for nogle af de hårdeste udfordringer, som denne del af verden har set i de senere årtier. Hvis sammensværgelsen om at erobre, dele og beherske Irak lykkes, så vil vores generation være vidner til en nyinddeling af regionens politiske, økonomiske og demografiske atlas, som den, der sidst blev påtvunget den i kølvandet af 1. verdenskrig.

Datidens sejrende kolonimagter, nemlig England og Frankrig, der var ved at slå¨Tyskland og dens ottomanske allierede, besluttede dengang af dele krigsbyttet i Mellemøsten mellem sig.

Sykes-Pikot aftalen fra 1916 inddelte Levanten i områder under britisk og fransk herredømme (Palæstina blev senere mandatområde under Storbritannien ifølge San Remo-aftalen af 1922) og lettede skabelsen af en føderation af ‘uafhængige arabiske stater’ under begge disse magters protektion. Vi kan nemt spore det Mellemøsten, som vi kender i dag, tilbage til disse historiske begivenheder. Resultatet af denne forkastelige intervention fra datidens stormagters side på denne regions og dens folks skæbne er selvindlysende.

I dag er historien ved at gentage sig. De Forenede Stater har travlt med at nytegne kortet over regionen, så det kan tjene dets og dets israelske allieredes interesser. Fokus for Washingtons bestræbelser i den kommende fase vil være at vælte Saddam Husseins regime i Irak og installere en lakajregering i dets sted. Ingen kender med sikkerhed omfanget af de amerikanske ambitioner med Irak. De kunne omfatte opdelingen af Irak i et antal enheder, som ville sikre, at landet aldrig ville komme til at udgøre nogen trussel mod Israel. Som vi har set det i Afghanistan, vil Washington være kongen i spillet om at påtvinge et regeringssystem, som er lydigt overfor og finansieret af USA.

Men den indbyggede fare ved erobringen af Irak er ikke begrænset til opdeling af dette land. Det vil betyde indledningen på en ny æra med direkte amerikansk herredømme over den arabiske verden. At udskifte Saddam Hussein er ikke længere det centrale spørgsmål. Forvandlingen af Irak til en amerikansk base vil begrænse enhver trussel mod Israel fra den iranske islamiske republik, lægge op til et ny politik over for Saudiarabien og sætte de små Golf-stater under amerikansk protektion og kontrol i årtier.

Også Jordan og Syrien vil se sig anbragt i et ‘nydekoreret’ nabolag indrettet i amerikansk og israelsk stil. Hvis Irak eller de enheder, som vil opstå af dets ruiner, falder under amerikansk formynderskab, vil vejen endvidere stå åben for Israel til at gennemføre en ‘endlosung’ på sit palæstinensiske problem. Tvangsforflytning vil ikke længere være en drøm, som dyrkes af en håndfuld zionistiske ekstremister, men en farbar mulighed for at realisere målet om en ren og eksklusiv jødisk stat.

De Forenede Stater er under præsident Bush blevet en farlig magt, forblindet af had og fanatisme og styret af en ond alliance mellem konservative på højrefløjen og zionistiske idealister. Under Ariel Sharon har Israel overskredet nogle grænser, som tidligere ledere ikke har vovet. Men nu hvor Sharon fandt en fast allieret i skikkelse af præsident Bush’s person, baner et interessesammenfald vejen for et større regionalt jordskælv.

Europa, Rusland og andre kan kun imødegå sådanne planer til et vist punkt. Hovedbyrden ved at modsætte sig dem hviler på arabiske ledere og deres vilje til at gå hele vejen for at forhindre det amerikansk-israelske korstog i at sætte i gang.

Udover at tale med den irakiske ledelse og FN for at fremme en løsning på spørgsmålet om våbeninspektørernes tilbagevenden, bør arabiske ledere søge europæisk, russisk og kinesisk hjælp for at stoppe Amerikas fjendtlige handlingsplan. Udover den truende humanitære katastrofe, Irak og dets folk vil blive påtvunget, hvis et militært angreb finder sted, så bør de arabiske ledere indtage et fælles standpunkt, som klart trodser den amerikanske politik over for Irak.

Præsident Bush ønsker at holde krigen mod terror levende ved at terrorisere sine egne borgere og resten af verden. Ved at gøre dette finder hans regering sit påskud for at oppuste det amerikanske militær og for at påtvinge yderligere indskrænkninger af de borgerlige og samfundsmæssige rettigheder og friheder. Helt centralt tjener han Israels interesser ved at tvinge alle arabiske lande i knæ. For alle arabere vil kampagnen mod Irak indvarsle en regional katastrofe.

Originalartikel:
New Sykes-Picot Middle East News Online

Netavisen 8. august 2002

Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne