Krigen mod Irak og dansk krigsdeltagelse skal forhindres

Planerne om en ny amerikansk oliekrig mod Irak er så langt fremme, at der skabes en stemning af skæbnebestemt uundgåelighed omkring den. Målet er at vælte Saddam Hussein og installere et amerikansk lydregime.
Pentagon har lækket planerne (eller ét scenario) for et storstilet angreb gennem New York Times den 5. juli:
Titusinder af soldater (op til 250.000) amerikanske og måske britiske og andre ‘allierede’ soldater vil invadere Irak fra Kuwait. Hundreder af krigsfly baseret i op til otte lande, indbefattet Tyrkiet og Qatar, vil udløse et af verdenshistoriens største luftangreb, mod tusindvis af mål, indbefattet lufthavne, veje og kommunikationsanlæg. Samtidig vil specialstyrker og CIA-styrker – med den amerikanske præsidents kriminelle ‘bemyndigelse’ til at dræbe et fremmed lands statsoverhoved – operere mod udvalgte mål, angiveligt steder, hvor Irak skulle have masseødelæggelsesvåben.

I Golfkrigen i 1991 dræbtes mellem 100.000 og 200.000 irakere. Der stoppede krigskoalitionen, før man nåede Bagdad. En ny krig kan få disse tal til at blegne. Med sikkerhed vil tusinder eller titusinder af civile liv gå til.
De amerikanske angrebsplaner er langt fremme. Siden 11. september har Irak offentligt været nævnt som et nyt mål for Bushs ‘krig mod terror’ – og parallelt med krigen mod Afghanistan har USA gjort sine talrige baser i Golf-området klar til ny aggression mod Irak. Der er 20.000 amerikanske tropper på baser i Qatar, Oman, Bahrain og Kuwait og 5.000 i Saudi-Arabien. Den tyrkiske regering er blevet tilbudt gældslettelse i sin dybe økonomiske krise for at stille flybaser til rådighed for angreb, og der har været avisrapporter fremme om, at Jordan også vil stille militærlufthavne til rådighed for et amerikansk angreb på nabolandet, selvom Jordan som mange andre lande, mellemøstlige som f.eks. europæiske, officielt advarer mod et amerikansk angreb.

Krigsminister Rumsfeld har netop afsluttet et krigsforberedelsesbesøg i regionen, angiveligt ‘vellykket’.
Påskuddet for en ny krig mod Irak? Det er ikke længere jagten på gerningsmænd til den 11. september, for trods ihærdige anstrengelser har Irak ikke på nogen måde kunne forbindes hermed. Det er derfor et postulat om, at Irak besidder masseødelæggelsesvåben og vil bruge dem, og at Irak nægter våbeninspektion. Som bruges som begrundelse. Chefen for FN’s våbeninspektører indtil 1998, Scott Ritter, benægter blankt dette, og Bush-administrationen er ude af stand til at fremlægge nogen form for beviser. Selvom man kunne det, var besiddelse af masseødelæggelsesvåben ingen grund til krig. USA er den største indehaver af alle slags masseødelæggelsesvåben, der findes. Dets allierede Israel har ulovlige atomvåben.

Den krigeriske Bush-regering har endnu engang brug for at lade våbnene lyne. Den økonomiske krise og tilliden til det amerikanske erhvervsliv gnaver i populariteten, der er ved at være på samme lave niveau som før 11. september. USA har med sin lange militaristiske tradition relativt nemt ved at mobilisere og vinde en vis indenlandsk opbakning til sine krige.

Trods de fremskredne forberedelser er krigen ikke uundgåelig. Som Stalin konstaterede, er krige uundgåelige under imperialismen, men en konkret krig kan forhindres. Og krigen mod Irak er en sådan planlagt imperialistisk krig, en nøgen røverkrig, en uhyrlig og kriminel krig, som kan og må stoppes.
Af hvem?
Af den verdensomspændende antikrigsbevægelse, af arbejderne, af de fattige, af folkene, som betaler prisen for imperialismens forbrydelser, udplyndring og krige. Allerede før krigen er der, må der udvikles synlige protester, aktioner og demonstrationer. Opgaven består i at få de krigsgale politikere til at forstå, at et sådant eventyr vil indebære alvorlige omkostninger for dem selv.

Men de europæiske regeringer er vel mod en sådan krig?
Nej – Tony Blair er for den, som USA’s nærmeste europæiske partner. Det forlyder, at Chirac har givet tilsagn om at støtte den. Hvad vil Fogh? Der er ét gæt – selvom Danmark hverken har noget udestående med Saddam Hussein og slet ikke med det irakiske folk. Danmark sniger sig altid med på den gale side i de imperialistiske krigseventyr.
Det er opgaven nu: At forhindre krigen og dansk krigsdeltagelse. Det kræver samling af alle kræfter, der ingen interesse har i denne krig, det kræver mobilisering af ungdommen, af de arbejdende, af det store flertal. Kan det lykkes, kan en ny stor katastrofe forhindres.

Redaktionen den 27. juli 2002

Netavisen 31. juli 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne