USA: Terrorismens rige – Af Kim Chol Myong

Af Kim Chol Myong

Forfatteren til denne kommentar, der blev offentliggjort i den (nord-)koreanske regeringsavis Pyongyang Times 8. juni 2002, arbejder i Instituttet for Moderne Politisk Historie i Amerikansk Korea, eller Sydkorea. Kommentaren, som er et uddrag af en større artikel, giver et indblik i, hvordan der egentlig ses på USA-imperialismen bag kulisserne i den amerikansk besatte del af Korea.

Terrorstat fra starten

USA blev bygget og dets territorium udvidet gennem anvendelsen af terrorisme. Terrorisme og USA er tvillingebrødre.

USA blev grundlagt på et hav af indianernes blod, og derefter blev dets territorium udvidet tifoldigt gennem erobringskrig vestpå.

Kolonisterne, som var strømmet til det amerikanske kontinent med korset og sværdet i hånd, førte mere end 8.900 krige mod de folk, som oprindelig boede der. Hundrede pund udlovedes i belønning for en indianerskalp, og de oprindelige indbyggere, hvis antal har været op mod ti millioner, blev udryddet. Siden kidnappede eller købte USA tyve millioner afrikanere og brugte dem som slaver på markerne, hvilket yderligere viste landets kriminelle natur.

USA er et forbillede for terrorismen, der har gennemført lynchninger og andre terroristiske handlinger mod sorte mennesker på organiseret vis, og som har fortsat med dette.
Den hvide befolkning behandlede fra begyndelsen de sorte som “talende redskaber” og havde for vane at handle med dem, slå dem og dræbe dem.

Selvom der i 1954 blev truffet en beslutning om at ulovliggøre raceadskillelsen, var det knap mere end en lap papir. USA’s elite dræbte Martin Luther King, en sort leder, i april 1968, fordi han arbejde for frihed og ligestilling for alle racer. Terroristaktioner mod sorte mennesker og medborgerretsaktivister forekom i dusinvis mellem 1961 og 1966.

Amerikanske racister har dannet forskellige terroristiske organisationer og grupper, som har til formål at undertrykke sorte og arbejdende mennesker, og som har begået terrorisme mod andre nationer.

Der findes mere end 1.800 fascistiske grupper i USA, inklusive Ku Klux Klan og John Birch Society.

USA er en lovløs, terroristisk nation, i hvilken alle slags terroristiske handlinger finder sted, såsom mord, bombesprængninger, vilkårlig brug af våben, bortførelser, kidnapninger og gidseltagninger.

Mord på præsidenter er et eksempel på, hvordan landet styres af terror. Ofrene har inkluderet Abraham Lincoln, den 16. præsident, William McKinley, den 25. præsident, og John F. Kennedy, den 35. præsident.

Det bør noteres, at USA’s terrorismepolitik er blev udtrykt stadig mere afsindigt siden Bush-administrationens ankomst.

De miltbrand-angreb, der fulgte efter begivenheden 11. september, og som slog amerikanerne med skræk og vakte uro verden over, var et USA-fabrikeret drama.

En politisk analfabet, George W. Bush, er boss for gangstere og terrorister, en mand, som ikke kender til nogen anden måde at lede på end gennem krigeriske kommentarer og terroristiske handlinger.

Det er absurd, at USA, en terrorstat fra første færd, har indledt en “krig mod terrorismen”.

Terrorismens anfører på Den Koreanske Halvø

USA’s sande kulør som terrorismens imperium er blevet klart afsløret af dets handlinger mod Korea.

USA begik terroristiske niddåde mod civile i stor skala i det sydlige Korea umiddelbart efter Koreas befrielse fra japansk styre den 15. august 1945 og frem til starten på Koreakrigen, som indledtes 25. juni 1950.

I maj 1946 massakreredes mere end 2.000 indbyggere i Seoul i en begivenhed, som kaldes “sagen om Jongphanpressens forfalskede penge”. Samme år nedslagtedes mere end 700 bønder på øen Haui, som havde krævet demokrati og ret til et eksistensgrundlag, og den 3. april 1948 dræbtes mere end 70.000 mennesker fra alle samfundslag på øen Cheju.

Mellem september 1945 og den 25. juni 1950 massakrerede amerikanerne koldblodigt mere end en million sydkoreanere.

USA udviste typisk terroristiske træk, da de brutalt dræbte civile rundt omkring i hele Korea under de tre år, Koreakrigen varede.

Folkeretten forbyder angreb på uskyldige civile, også i krigstid, og kræver, at de skal beskyttes. Alligevel sagde øverstkommanderende Walker til sine soldater i den amerikanske 8. armé under landstigningsoperationen i Inchon: “Lad ikke jeres hænder dirre, selv når dem, der står foran jer, er børn eller oldinge: Dræb dem!”

Fra sommeren 1950 til sommeren 1951 dræbte de amerikanske angribere mere end en million civile i syd, et større antal end antallet af ofre i de fleste krige i fuld skala.

USA er en skændig forbryder, som har understøttet militærkup, massakrer på civile og andre terroristiske modbydeligheder efter Koreakrigen for at beholde sit koloniale herredømme over det sydlige Korea.

De overgreb, som er blevet begået mod civile på Den Koreanske Halvø, beviser, at USA er anføreren for terrorisme mod andre nationer og den ledende gerningsmand bag terrorisme på Den Koreanske Halvø.

Boss for international terrorisme

USA’s udenrigspolitik karakteriseres ved anvendelsen af militære aktioner mod andre nationer.

USA har anvendt mord, kup og væbnede invasioner for at styrte regeringerne i uafhængige lande og udviklingslande og derefter dominere dem.

Mord på udenlandske ledere er en af den internationale terrorismes fremmeste metoder.
Da Lumumba-regeringen etableredes i den Demokratiske Republik Congo i 1960, så amerikanerne dette som en hindring for iværksættelsen af deres strategi for verdensdominans og myrdede Lumumba.

I 1970 indtog Allende præsidentposten i Chile og antog en socialistisk politik. Som svar opmuntrede USA Pinochet til at slå Allende ihjel og genoprette et militærstyre, som støttede USA.

Militærkup er en normal metode for USA til at virkeliggøre strategien for verdensdominans.
I løbet af cirka 40 år efter anden verdenskrig organiserede USA mere end 100 militærkup. USA støttede over 30 kup i Peru, Ecuador, Guatemala, Den Dominikanske Republik og Brasilien.

En mere direkte metode i international terrorisme, som USA har gjort brug af, er at invadere og dominere uafhængige lande.

Fra afslutningen på anden verdenskrig og frem til starten af 1991 begik USA 185 væbnede angreb mod udviklingslande.

Det omfatter en militær operation mellem 1948 og 1953, i hvilken 90.000 mand stærke USA-styrker mobiliseredes for at nedkæmpe de nationale befrielsesbevægelser på Filippinerne, en væbnet provokation i Svinebugten på Cuba i april 1961, en terroroperation i 1964, i hvilken 20.000 USA-tropper slog ned på den kamp, som lokalbefolkningen førte for at få kontrollen med Panamakanalzonen tilbage, samt Vietnamkrigen mellem 1961 og 1973, i hvilken omkring 500.000 USA-tropper var involveret.

USA er højkvarteret for international terrorisme, som anvender væbnet invasion hvor og når som helst for at besætte og dominere de lande, som afviser at gøre fælles sag med USA, og de lande, som kontrollerer områder af strategisk betydning for den regionale dominans.

Typiske eksempler på dette var Golfkrigen i 1991, flyangrebene mod Jugoslavien i 1999 og den igangværende krig i Afghanistan. Afghanistan og Centralasien er af strategisk betydning, og de har også resurser, som USA vil have fingrene i. Hvis USA har kontrol over regionen, kan de angribe Ruslands og Kinas baglinjer og tage et strubegreb på Sydvestasien for derigennem at sikre en dominerende position over det Kaspiske Havs råolie og andre olieresurser i regionen.

USA’s forsøg på at udstationere sine tropper i Afghanistan og tilgrænsende lande under en lang tidsperiode har sit ophav i sådanne tanker. Dette er USA’s sande natur.

USA er den største terrorismesponsor, som støtter eller beskytter internationale netværk af terrorister.

Det er for nylig blevet afsløret, at Osama bin Laden, som USA kalder “terroristbossen”, havde nære forbindelser til Bushs familie før i tiden. Det bankerotte Enron Corporation gav ikke blot valgbidrag til Bush, de anvendte sorte penge til et beløb på 400 millioner amerikanske dollars som en “forhandlingsfond” til at bygge en olierørledning efter taleban-regeringens dannelse. Koncernen tilbød størstedelen af pengene som bestikkelse til talebanernes ledere. USA stempler imidlertid nu talebanerne som djævlen selv, til trods for, at de selv tidligere havde nære forbindelser til dem.

Hvilken konklusion kan vi da drage af dette? USA benytter sig af enhver anledning til at stemple andre nationer som “terrorsponsorer” for at isolere dem. Men USA har vist sig skyldig i forbrydelsen at støtte terrorisme og er det virkelige terroristsponsorerende land.

KPnet 26.07.02