Arbejdsløse skal fedtsuges

Regeringen påstår, de vil skaffe 87.000 nye job. Det skal ske i sammenhæng med angreb på de arbejdsløse over en bred kam. De sikres skattenedsættelse i form af en mindre indtægt og arbejde i form af gratis slavearbejde under tvang. Regeringen kalder det fedtsugning af et overvægtigt overførselssystem.

Med regeringens nye arbejdsmarkedsudspil giver de løfte om 87.000 flere i arbejde over de næste 8 år. Derved læner de sig tæt op af løfterne fra den afgåede SR-regering, der for to år siden afgav løfte om 10.000 flere arbejdspladser over 10 år.

Løfterne er ikke bygget på skabelsen af flere arbejdspladser, idet begge regeringer baserer deres politik på de frie arbejdsmarkedskræfter. Det er de samme frie kræfter repræsenteret af Danmarks rigeste mand, Mærsk Møller, der netop ved salg af Roulunds Fabrikker i Odense og Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk har sat mere end 2.000 arbejdspladser på spil. VK-regeringen baserer sig heller ikke en udvidelse af arbejdspladserne inden for det offentlige, da de med finansloven netop har skåret 10.000 stillinger væk og sat kommuner og amter over for en sparekniv, der også betyder fyringer.

“Fremskaffelsen” af 87.000 arbejdspladser skal ske ved at fjerne det samme antal mennesker fra arbejdsløshedskøen, hvis man skal dømme efter regeringens redskaber til at nedbringe arbejdsløsheden:

· De “unge” 25-30-årige får halveret dagpengene. Det er “Unge-ordningen”, som SR-regeringen indførte, der udvides.

· Rådighedsreglerne skal strammes op. Fremover skal dagpengemodtagere kunne tvinges i arbejde fra første ledighedsdag. I modsætning til kontanthjælpsmodtagere har dagpengemodtagere de første tre måneder haft retten til selv at finde sig en ny arbejdsplads. Det er uretfærdigt, mener beskæftigelsesministeren, som vil have et enstrenget system.

· Revalideringsydelsen skal fremover sættes ned for personer, der overgår fra dagpengesystemet. Regeringen begrunder det med, at det ikke skal kunne lade sig gøre at stige i indkomst ved at overgå fra én overførselsindkomst til en anden.

· Tvangsaktivering af kontanthjælpsmodtagere skal systematiseres. I dag har kommunerne pligt til at trække op mod 30 pct. i kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtager udebliver fra sin aktivering. Regeringen ser gerne, at kassen helt lukkes i, og at kommunerne dikteres til at føre samme ringe, restriktive politik.

· Flygtninge og indvandrere skal tvinges til at arbejde gratis i 26 uger. Regeringen har tidligere fremlagt planer om, at udlændinge skulle arbejde gratis i 52 uger, men nu har Socialdemokratiet sikret flertal for det nye forslag, der sikrer arbejdsgiverne gratis udenlandsk arbejdskraft i 26 ugers “virksomhedspraktik”.

· Der etableres et enstrenget AF-system for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Modtagelse, vejledning og arbejdsformidling til de arbejdsløse skal på sigt harmoniseres, så der ikke “sker forskelsbehandling” mellem de to grupper, hvilket sikrer den fælles laveste overligger i behandlingen af de to grupper.

Det er tydeligt, at regeringens redskaber til at nedbringe arbejdsløsheden er et angreb på de arbejdsløse, ikke på arbejdsløsheden. Skruerne, der strammes på, stiller de arbejdsløse uden for det “sociale sikkerhedsnet” eller benytter dem som gratis slavearbejdskraft for arbejdsgiverne. Til gengæld pynter det voldsomt i statistikkerne samt på statsfinanserne. Samtidigt får arbejdsgiverne en endnu større løntrykkergruppe.

Reformen begrundes med, at der spares på de offentlige udgifter, hvilket er en forudsætning for regeringens løfter om skattelettelser. Hundredtusinder af arbejdsløse har da også set frem til at skulle betale mindre i skat, men de havde blot ikke regnet med, at det skulle ske i form af en indtægtsnedgang.

Kommunistisk Politik 12, 2002
Netavisen 6. juni 2002