Har KTO en fremtid?

Faglig kommentar

Portørerne på Rigshospitalet nedlagde arbejdet. Lærerne på landets folkeskoler afholdt faglige møder. Det drejede sig om utilfredshed med den nye overenskomst for ansatte i amter og kommuner.
5½ pct. i lønstigning over tre år. Tvungen forhøjelse af pensionsbidraget. Forøgelse af fedterøvspuljen – og så de to ekstra feriedage, som forhandlerne allerede ved sidste overenskomstfornyelse var blevet stillet i udsigt. Således lyder – i grove træk – forliget for omkring 640.000 offentligt ansatte indenfor amter og kommuner. Det var dette glansnummer af reallønstilbagegang og usolidarisk lønregulering, medlemmerne skulle tage stilling til ved urafstemningen, der blev afviklet i april måned.

Det vil sige dem, der fik lov at stemme. Mere end 32.000 fik aldrig en stemmeseddel i hånden, fordi deres “kompetente forsamlinger” bestemte for dem. Andre 2.000 medlemmer af FOA modtog aldrig deres stemmeseddel; det gjorde til gengæld 9.000 pensionister af samme forbund, som ikke er eller var stemmeberettigede, men som altså fik retten alligevel.

Valgfusk! – Der med rette burde foranledige et omvalg! Specielt taget i betragtning, at forliget blev stemt igennem med en hårfin margen, hvor få tusinde kunne tilte det samlede resultat.
Men afgørelsen om omvalg skulle træffes af forligsmanden, der var hovedpersonen bag forlig og afstemningsprocedure. Uvildig eller ej, omvalg blev det ikke til.

Hvorvidt forbundslederne burde på et ekstraordinært valg, er i den sidste ende op til medlemmerne, men der er nogle ledere, som burde have røde ører! Kun to forbund anbefalede deres medlemmer at stemme NEJ. I Danmarks Lærerforening fulgte 90 pct. af medlemmerne deres ledelses anbefaling. I Dansk Sygeplejeråd fulgte tre ud af fire anbefalingen. Man kan med rette konstatere, at de er i overensstemmelse med deres medlemmer, som er utilfredse med resultatet.

Det er så et kuriosum, at formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, bryster sig over sine medlemmers markante modstand, idet hun i princippet er tilhænger af Ny Løn-princippet, som er et vigtigt element i utilfredsheden. Efter afstemningen omklamrer hun medlemmerne ved stolt at erklære, de har fulgt ledelsens anbefaling. Hun glemmer at fortælle, at hun selv nødtvungent anbefalede et NEJ.

Anni Herfort Andersen fulgte dog sine medlemmer. Det var der fem andre forbundsledere, der ikke gjorde. De anbefalede et JA, men medlemmerne stemte NEJ. Det var der mange andre forbundsledelser, som ikke gjorde, idet medlemmerne i stort antal trodsede ledelsernes manipulation og propaganda. To store forbund bør trækkes frem af stalden. 47,9 pct. af SiD´erne, der udgør mere end 23.000 ansatte under KTO-forliget, stemte NEJ til minusoverenskomsten – trods SiD-ledelsens anbefaling! Mere end 40 pct. i KTO´s største forbund, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), trodsede egen forbundsleder og KTO´s chefforhandler, Poul Winckler. 24.143 medlemmer stemte kontra Poul Winckler!

Det er jo ikke noget nyt i dansk fagbevægelse, at lederne ikke er i overensstemmelse med medlemmerne og deres holdning. Hvad der er interessant for KTO´s fremtid, er, hvorvidt deres forhandlingsfællesskab vil holde i fremtiden. Alt andet lige burde det være en styrke, når 640.000 kan gå samlet til forhandling! Problemet er, at lederne har brugt “fællesskabet” til at splitte styrken og sammenholdet. Ved sidste overenskomstfornyelse, hvor sygeplejerskerne nedstemte forliget, blev de gjort til syndebukke af de øvrige forbundsledere, der stemplede sygeplejerskerne som gruppe, der ville ta´ fra de andre.
KTO-forhandlerne ville ikke røre ved den ramme, de selv havde accepteret.

Ved denne overenskomstfornyelse er samtlige grupper blevet bundet op af et bunkebryllup, der ikke anerkender de enkeltes gruppers modstand.
Derfor har flere organisationer sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt KTO har en fremtid.
I dens nuværende form har KTO i hvert fald ingen berettigelse!

Kommunistisk Politik 10, 2002