Folkenes og arbejderklassens fremtid skabes af dem selv

Af Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne
1.maj-tale i Fælledparken i København

I går formiddags kl. 9.00 samledes offentlige ansatte rundt om på mange arbejdspladser for at høre afstemningsresultatet på det nye KTO-forlig. Som I alle ved lykkedes det arbejdsgiverne og fagpamperne gennem de udemokratiske sammenkædningsregler, at få tallene til at vippe over på et lille ja. Portørerne på Rigshospitalet reagerede prompte med at nedlægge arbejdet i protest. I store faggrupper som lærerne og sygeplejerskerne, hvor der var virkelige massive nej-procenter fortsætter frustrationen og harmen mod dette overenskomstforræderi.

Ny Løn kalder arbejdsgiverne det. I virkeligheden burde det hedde gammel, ja ældgammel løn – for et lønsystem, hvor det er hver enkelt mand alene op mod arbejdsgiverne, det er at skrue tiden tilbage til forrige århundrede. Vild kapitalisme, kaldte Karl Marx det, der i dag går under betegnelsen ny-liberalisme. Der er en direkte sammenhæng mellem minusoverenskomster, sociale nedskæringer og den forstærkede militarisering.

Vi har været igennem et helt århundrede og mere til, hvor de store og små socialdemokratier igen og igen har vist hulheden i ideen om, at det blot gælder om at tæmme markedskræfterne. Lige nu er Anders Foghs højreblok med Dansk Folkeparti ved at gennemtvinge den ‘minimalstat’, Fogh ønsker: Et nyliberalt samfund indrettet til profit og glæde for monopolerne. Farum-modellen i maxi-størrelse. Unionsstaten og EU-modellen i provinsstørrelse. Korrupt, kriminelt, asocialt – en udvikling tilbage til fortiden, kamufleret af nye reklameslogans og styling.

Men der er en ting de aldrig kan tage fra os – den kendsgerning at alternativet, folkenes og arbejderklassens fremtid skabes af dem selv. Derfor er det aldrig ligegyldigt hvad vi tænker, hvad side vi vælger og hvad vi gør. Vi bliver simpelthen nødt til at gribe ind og forandre historiens gang. Store ord – ja. Men rent faktisk er det vi står midt i lige nu.

USA benyttede 11.09.2001 til at erklære en endeløs ‘krig mod terror’. De troede, de kunne holde en hel verdens befolkning i lammelse til at gennemføre deres “nye verdensorden. Men de tog fejl. En ny international anti-krigsbevægelse har rejst sig. En global alliance mod USA-imperialismens og NATO-alliancen forbryderiske terrorkrig og dens konsekvenser: Israelske massakrer i Jenin og på det palæstinensiske folk. Afghanistan. En mulig ny storkrig mod Irak. Centralasien og Kaukasus spækket med amerikanske baser. US-soldater sat ind mod folkeopstande på Filippinerne og i Colombia. USA-støttet militærkup i Venezuela.

Bush, Blair og Sharon troede de ved at udråbe de arabiske folk, muslimer og ikke mindst palæstinenserne til den nye fjende kunne få frie hænder. I stedet har deres egne handlinger afsløret dem som de største terrorister. På den internationale aktionsdag mod terrorkrigen for 10 dage siden så vi de største solidaritets- og antikrigsdemonstrationer i de vestlige krigsførende lande. Det bærer fremtidens forandring i sig.

Det samme har vi set vokse frem i den danske anti-krigsbevægelse. Vi har en særlig forpligtelse til at bekæmpe den danske regerings krigsdeltagelse og krigspolitik. Men også til at udvikle den internationale solidaritet i kampen mod USA terrorkrig hvor end den føres. Lige siden USA startede bombningerne i Afghanistan d. 7.oktober er der blevet afholdt demonstrationer og fakkelvagter rundt om i landet. Lige siden den danske regering aktivt gik ind krigen har Fredsvagten stået foran Christiansborg som et kontant symbol på krigsmodstanden. Fredsmarchen den 20. april her i København blev et vigtigt skridt til at samle forskellige sociale, kulturelle og politiske befolkningsgrupper til den brede antikrigsbevægelse der er nødvendig.

Vi får hårdt brug for fremtidens kræfter. Om en måned overtager Fogh-regeringen EU-formandskabet. Efter Foghs troskabsed til Bush har den israelske regering udset det danske formandskab til sikre et pro-israelsk EU-udspil. Kravet til den danske regerings udspil må gøres helt klart. I stedet for en aktiv krigspolitik skal der føres en aktiv fredspolitik – Israel skal ud af de besatte områder.

Situationens alvor kræver organisering, kamp og aktivitet, som må genopbygges fra grunden. Det kræver samling omkring en politik for fred og imod krig, for arbejdernes og den brede befolknings krav og rettigheder. Rettet mod enhver NATO- og Unionsregering, ikke et program for at føre socialdemokratiet tilbage ved regeringsmagten.
Det er den vej, Arbejderpartiet Kommunisterne anbefaler.
Foghs og Nyrups følgagtighed over for USA og EU fører til katastrofe.

Socialismen er fremtiden

Netavisen 2. maj 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne