Solidariteten med Palæstina vokser

BOYKOT ISRAEL-Kampagnen har haft enormt gennemslag – ikke mindst fordi den er faldet sammen med Israels brutale militære offensiv mod palæstinenserne.
Boykot af israelske varer, kulturelle og sportslige forbindelser: Det er noget at tage fat i – noget der kan protesteres gennem – i en situation, hvor afmagten og uhyggen over rædslerne, der udspiller sig i konflikten og ikke mindst i de besatte palæstinensiske områder, har været lammende tung.
Boykot-kampagnen er trængt igennem alle de mediebarrierer, der er blevet opstillet, for at forhindre folk i at protestere mod den åbenlyse uret, mod massakrer og menneskeretskrænkelser på stribe.
I Danmark som verden over har folk gennemskuet det afgørende spørgsmål: Hvem er aggressor? Hvem undertrykker hvem? Konklusionen er entydig: Det er Israel, som undertrykker Palæstina. Det er Israel, der må tvinges til fred. Det er Israel, der afviser det arabiske fredsudspil og i stedet udløser en barbarisk krig. Råbene fra de besatte, mishandlede, tank-indfattede palæstinensiske byer og flygtningelejre er endelig trængt igennem – og folk begynder at reagere.

I Danmark har der traditionelt været stor sympati for Israel. I statens første årtier fremstilledes kibbutzerne på det nærmeste som en slags levende socialisme, og tusinder af folk, som opfattede sig som progressive, besøgte og arbejdede i kibbutzer. Først efter 1967 og den israelske okkupation af store arabiske områder udenfor staten Israel, som sanktioneres af FN i 1948, begyndte tiltroen til Israel at vakle, især blandt venstrekræfterne. Israels besættelse af Libanon og massakrerne i Sabra og Shatila fik endnu bredere kredse til at tabe tiltroen til de israelske hensigter.
Med Oslo-fredsprocessen voksede håbet om, at en varig og retfærdig fredsløsning kunne etableres.
Men Israel har blokeret for freden – og med Ariel Sharons demonstrative provokation for et Stor-Israel udløstes den nuværende intifada. Det var og er Sharons og zionisternes mål at forhindre etableringen af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat, at undgå at give de nødvendige indrømmelser, der trækker Israel tilbage til grænserne fra 1967, afvikler bosættelserne og finder veje for de fordrevne palæstinensiske flygtninge til at vende hjem.

Israel er ikke et ‘demokrati’, andet end i yderst formel forstand: Det er hæren, der har magten; alle dets toppolitikere er tidligere generaler. En efter en bortfalder myter og propaganda-illusioner og
den nøgne sandhed bliver tilbage: Det er ikke ‘det lille Israel’, der er truet af en overmægtig fjende, men det militariserede, atombevæbnede og aggressive Israel, – økonomisk og militært pumpet op af verdens eneste supermagt USA – der udgør en trussel mod sine naboer, mod palæstinenserne og de arabiske folk, og er en stadig fare for freden i Mellemøsten. Israel må stoppes. Sharons og Bushs krig mod palæstinenserne og araberne må stoppes.

I en leder i Weekavisen den 4. april hed det:
‘Uanset en forståelig harme over selvmordsbombernes grusomhed er en balanceret kritik af israelere og palæstinensere i den nuværende situation det samme som en ensidig støtte til Ariel Sharons projekt med dets klare fascistiske træk.’
At sidestille statsterrorisme og terrorkrig med desperate svar på undertrykkelse er at støtte krigen, aggressionen og undertrykkelsen.
Krigens sprog er det eneste sprog de israelske generaler og den israelske stat forstår. De blev i Libanon indtil de blev tvunget ud af modstanden. Palæstinenserne har – og det er helt grundlæggende at forstå – ret til at forsvare sig mod besættelsesmagten – en ret sanktioneret international lov.

Palæstinenserne er heldigvis ikke bare ofre. Det er et folk der kæmper for deres ret mod en tilsyneladende overmægtig fjende. Israels brutalitet og fornyede aggression har forenet palæstinenserne i en fælles vilje til at overleve, overvinde de enorme vanskeligheder og lidelser, og til at sejre. Derfor kan Israel ikke vinde deres krig mod Palæstina. Den eneste militære løsning for Israel er i sidste ende at fordrive hele den palæstinensiske befolkning.
Det vil aldrig blive accepteret.
Moralsk har Israel tabt sin krig – uanset hvor meget terroristen Sharon råber op om, at han bekæmper terror sammen med USA. Den vil også bryde sammen politisk og militært.

Kommunistisk Politik 8, 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne