For international solidaritet

Faglig kommentar

Situationen er for alvorlig til at spille neutral. Neutralitet gavner kun den stærke part. Den verdensomspændende krise og kamp om herredømmet kræver stillingtagen til fordel for palæstinenserne til selv at vælge deres retfærdige fremtid. NU må fagbevægelsen på banen.

Det er svært at sætte sig ind i det palæstinensiske folks lidelser. Det danske mediebillede gør det ikke lettere. I mere end 50 år har palæstinenserne været et forfulgt folk af en zionistisk stat, der har betragtet palæstinenserne som anden- eller tredjerangs mennesker. Forinden havde Palæstina været besat af England, hvis interesse var herredømme over et geografisk område, der havde afgørende betydning for olieproduktion og -leverance.
Det er de samme interesser, der gør sig gældende i dag.

Derfor kan krigen, anført af Sharon og hans samlingsregering, heller ikke ses isoleret fra USA´s terrorkrig mod “slyngelstaterne” i samme vigtige olieregion. Derfor støtter USA i praksis uhæmmet det israelske styres fascistiske overgreb på det palæstinensiske folk og deres rettigheder. Det USA, som med egne ord står for at værne om menneskerettigheder over hele jordkloden, ser igennem fingre med, at israelske soldater har ordre til at sparke dørene ind til civile boliger, drive beboerne ud i gaderne for derefter at henrette dem.

Det kaldes standretter; uden borgerrettigheder bliver uskyldige mennesker myrdet. Uden sigtelser, uden rettergang.
EU har egne interesser contra USA i samme område. Langvarige handels og -toldkrige mellem USA og EU har fået ubehagelige politiske og militære konsekvenser til at tone frem på skærmen. EU forsøger at udnytte sprækker for at manøvrere sig ind i den olierige region. Derfor er kritikken af Israels overgreb lidt mere skærpet i EU.

Fogh-regeringen og den danske udenrigsminister har fungeret som ekkoer af George Bush. Men den må samtidig spille på samme violin som de bestemmende parter i EU, ikke af tilbøjelighed eller forståelse for det palæstinensiske folk – men tvunget af et stadigt større folkeligt pres i Danmark som overalt i verden har den danske regering kritiseret Israel og krævet Israels ambassadør i samråd. Kritikken går på, at ambulancerne ikke får adgang til relevante områder. Hvilken nytte gør ambulancer, når palæstinensere skydes ned udenfor egen gadedør?

Den danske regering ved ikke, hvilken lomme den skal krybe ned i eller ud af. Så den gør intet rigtigt.
Derfor påhviler det alle folkelige organisationer i Danmark at udvise retfærdighed og solidaritet med det palæstinensiske folk. Det gælder ikke mindst fagbevægelsen. Derfor skal det hilses velkomment, når SiD opfordrer til boykot af israelske varer, hvis der ikke opnås en forhandlingsløsning:
– Målet må være at udvikle det politiske selvstyre til en demokratisk fri, og uafhængig stat. Der må øjeblikkeligt ske tilbagetrækning fra de besatte områder, og der må øjeblikkeligt sættes stop for nye bosættelser.

Det er ikke skarpt, men det går i den rigtige retning. SiD træder hermed ind på en meget – for dansk fagbevægelse – tom scene.

Situationen er for alvorlig til at spille neutral. Neutralitet gavner kun den stærke part. Den verdensomspændende krise og kamp om herredømmet kræver stillingtagen til fordel for palæstinenserne til selv at vælge deres retfærdige fremtid.

NU må fagbevægelsen på banen. Danmarks fem lange år under naziregimet er intet at regne for i sammenligning med udryddelsen af det palæstinensiske folk. Der må sættes en stopper for nedslagtningen NU. USA og Israel kender ingen grænser. De er uden hæmninger.
Det er kun verdensopinionen med arbejderklassen i spidsen, der kan stoppe krigen!

Undertrykte i alle lande, forén jer!

Kommunistisk Politik 8, 2002