Regeringens begrundelse for at indføre brugerbetaling på efteruddannelse går på, at virksomhederne fremover skal være med til at betale for videreuddannelsen af deres personale. Det lyder i og for sig besnærende nok, men altså dækker over, at regeringen tager lidt fra erhvervslivet med den ene hånd for straks at give pengene tilbage med den anden. 400-750 kr. forventes prisen at blive. Pr. elevuge. Både for virksomheder og for de folk, der helt på egen hånd vælger at videreuddanne sig.
Regeringen forventer et drastisk fald i søgningen til efteruddannelse på 10-40 pct., og besparelser på godt 227 mill. kr. Sidste år var antallet af folk, der gik på efteruddannelse på 10.000. Dansk Industri udtrykker dyb bekymring for forslaget, da virksomhedernes omkostningsniveau vil stige, hvilket vil gå ud over konkurrenceevnen. Arbejdsgiverne har imidlertid ikke den store grund til at jamre alt for højlydt, da et nyt arbejdsgiverbidrag pr. ansat, der blev vedtaget under den forrige regering, droppes før det overhovedet trådte i kraft. Som kompensation for brugerbetalingen fritages arbejdsgiverne altså for et nyt arbejdsgiverbidrag
Mens arbejdsgiverne på den måde holdes mere eller mindre skadesløse, så vil den ny brugerbetaling på efteruddannelse ramme de ufaglærte hårdt. LO oplyser, at det i stort omfang er ufaglærte med en dårlig uddannelse bag sig, der på eget initiativ tager en efteruddannelse. Brugerbetalingen vil få den konsekvens, at de af økonomiske årsager opgiver at efteruddanne sig – med det resultat, at de vil stå endnu dårligere rustet på arbejdsmarkedet.
Netavisen 26. marts 2002
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
