Gratis arbejdskraft

Faglig Kommentar
Af Flemmning Jensen, APK

Arbejdsmarkedets udstødte er ugleset og ilde stedt!
De stemples som dovne og sociale bedragere. De er med dagpenge eller kontanthjælp udsat for en økonomisk nedværdigende situation. Det hedder sig, at de ligger samfundet til last. Udelukkende af den grund, at arbejdsmarkedet ikke rummer plads til dem. Det er ikke fordi, de er sociale tabere, at de ikke har vundet en plads på ar-bejdsmarkedet. Det er fordi, de ikke har vundet en plads, at de er tabt på gulvet. Overladt til en ydmygende og nedværdigende situation, som efterlader mange med manglende selvrespekt. Uden chancen for at blive bekræftet som en del af samfundsmaskineriets uundværlige tandhjul.

Men de skal ikke have lov til at gå og skamme sig i fred. Mistænkeliggørelsen er blevet så voldsom, at de nu skal bevise deres værd til at modtage dagpenge eller kontanthjælp. Fogh-regeringen har udskrevet recepten. I første omgang skal flygtninge og indvandrere, “de nye borgere”, integreres via tvangsaktivering uden anden hyre end den i forvejen udbetalte kontanthjælp. I anden omgang vil de samme forhold gælde “de gamle borgere” – de danske kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse.

Det vil indgå som det væsentligste led i regeringens såkaldte beskæftigelsesudspil – kaldet “Flere i arbejde”, der tager sigte på at sikre arbejdsgiverne med rigelig billig/gratis arbejdskraft uden faglige rettigheder, der vil blive brugt som løntrykkere. Det fremgår af den flig af det kommende beskæftigelsesudspil, som arbejdsmarkedsminister Claus Hjort Frederiksen netop har ladet sive til pressen.

Fænomenet er såmænd ingenlunde nyt. I årevis har kommuner og virksomheder på groveste vis udnyttet og udbyttet de udstødte efter den opskrift. Kommuner i Nordsjælland har i samarbejde med Coloplast benyttet modellen for år tilbage. Det blev stoppet, da de arbejdsløses egne organiseringer i samarbejde med aktive lokale fagforeninger med blokader og aktioner satte fokus på problemet. For et halvt år siden afslørede SID´s medlemsblad Fagbladet, at Bjergsted Kommune misbrugte kontant-hjælpsmodtagere til at pakke slik for firmaet Bon-bon i en af kommunen indrettet bygning: Hal 13. Begge forhold blev erklæret ulovlige.

I øjeblikket er regeringens mønsterkommune, Farum, anklaget for i årevis at have benyttet samme ulovlige metoder. for i årevis at have benyttet samme ulovlige meto-de. Farum kommune er ellers blevet landskendt for på mønstervis at være i stand til at bringe kontanthjælpsmodtagere ned i nærheden af Ground Zero.

Nu vil regeringen legalisere udnyttelsen. Med et par lovændringer tilsat lidt blokpolitik og en afstemning i Folketinget, så er forholdene pludseligt respektable. Når nu loven siger det. Intet over – intet ved siden af parlamentet.

Man skal ikke glemme, at det var den socialdemokratiske ledet regering, der åbnede motorvejen for misbruget. Under Nyrup blev dagpengeretten beskåret fra syv til eet år! Det var en socialdemokratisk arbejdsminister, der indførte tvangsaktivering. Det var under en socialdemokratisk indenrigsminister, at Tilsynsrådet så igennem fingre med, at Farum kommune – og andre – overtrådte aktiveringsloven.
Fogh-regeringen fortsætter ad den samme beskidte vej.

Forklaringen er for så vidt meget simpel. Hverken Nyrup eller Fogh vil trodse EU. Det er nemlig dybest set herfra, at signalerne om at skaffe billig arbejdskraft til kapitalen kommer.
Den etablerede fagbevægelses rolle kan og bør til gengæld vække bekymring. Bortset fra enkelte aktive fagforeninger har “bevægelsen” stiltiende accepteret forholdene. Kontanthjælpsmodtagerne er jo ikke medlemmer.
Fagbevægelsen har et forklaringsproblem: Hvornår tager man del af arbejderklassen, som er på kontanthjælp alvorligt? Hvorfor vender man dem ryggen? Fagbevægelsen blev bygget på at forsvare de dårligst stillede. Tiden er inde til at smede lænker mellem de udstødtes egne selvstændige organisationer og de aktive grene af fagbevægelsen.

Når 750 tillidsrepræsentanter i Silkeborg blæser til kamp mod Fogh-regeringen, så skal man være vidende om den kampkraft, som en million udstødte mennesker rummer. Det kræver solidaritet.
Lad protesterne den 20. marts være startskuddet på denne front!

Kommunistisk Politik 6, 2002