KPiD: Universitetslærere er arbejdere

‘Intellektuelle i alle lande, forén jer!’: Karl Marx og Friedrich Engels’ gamle parole trænger til fornyelse, mener KPiD, der på en ekstraordinær kongres i weekenden vedtog et nyt program, hvor et hovedpunkt var en ‘fornyelse af klasseanalysen.’
Dér fandt man ud af at sløjfe den marxistisk-leninistiske bestemmelse af de intellektuelle som et særligt socialt lag, som i alle samfundsformationer tjener den herskende klasse – og i stedet integrere dele af dette lag i arbejderklassen. Om ikke i virkeligheden, så i ‘analysen’.
Altså: Universitetslærere er arbejdere. F.eks.

Eller som Lisbet Brabek fra programudvalget forklarer det til Dagbladet Arbejderen:
– Vi har nu en definition på hvem der tilhører arbejderklassen, hvem der har en central rolle i klassekampen og en vurdering af de offentligt ansattes placering i dag, siger Lisbet Brabæk.
Vi siger, at de offentligt ansatte der arbejder med at genskabe arbejdskraften samfundsmæssigt, som for eksempel skolelærere, sygeplejersker, universitetslærer og socialrådgivere er en del af arbejderklassen.

Med et teoretisk snupgreb udvides arbejderklassens antal ganske betydeligt – og skellet mellem dem, der kun har deres lænket at miste ved en socialistisk revolution, og alle andre klasser, grupper og lag tilsløres.
KPiDs nyopdagelse er langt fra nogen original opfindelse. Allerede i 1976 indførte det universitetslærerledte (og siden hedengangne) maoistiske parti KAP denne ‘analyse’ i den kommunistiske bevægelse i Danmark. En afvisning af denne totalt umarxistiske tese var en del af den strid om program og strategi for revolutionen og socialismen i Danmark, der i 1978 førte til dannelsen af DKP/ML. Men ‘teorien’ har ikke specifikt maoistiske rødder: den har været fællesgods for hele den prosovjetiske revisionistbevægelse i årtier.
(For en marxistisk klasseanalyse og marxistisk-leninistisk strategi for et socialistisk Danmark se Arbejderpartiet Kommunisternes program Manifestet for et socialistisk Danmark (Pdf))

Hensigten med vedtagelsen af KPiDs nye program, der blev fremlagt i førsteudkast i begyndelsen af år 2000, er at ‘redde’ den (sovjet)revisionistiske platform i Danmark: KPiDs program er et forsøg på en fornyelse og ajourføring af DKPs berygtede 1975-program – programmet for ‘det antimonopolistiske demokrati’ – på basis af den i teori og prakis miskreditterede tese om muligheden af ‘fredelig overgang’ til socialismen.
For KPiD er der kontinuitet og sammenhæng i tingene – selvom det revisionistiske Sovjetunionen og det revisionistisk SUKP brød sammen: Der går en lige linje fra DKP anno 1975 til KPiD anno 2002.

Kongressen vedtog samtidig at opgive forsøget på at gøre 14-dages-bladet Kommunist til dagblad. Det vil nu i stedet udkomme månedligt. Samtidig lægger kongressen op til at fastholde og udvide samarbejdet med DKP/MLs dagblad Arbejderen, som har bevæget sig stadig mere over på KPiDs platform.
Kongressen valgte en ny landsledelse. Betty Frydensbjerg-Carlsson genvalgtes af denne som formand for partiet.

Se mere om KPiDs program
Som katten om den varme grød Kommunistisk Politik 5, 2000

Netavisen 5. marts 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne