Protest og terrorisme

De olympiske Vinterlege i den amerikanske delstat Utah er netop afsluttet – i dopingskandaler, orgier af kommercialisme, korruption og amerikansk hyperpatriotisme. ‘De bedste lege nogensinde’ lød det med en standardreplik fra den Internationale Olympiske Komité ved afslutningen.
Det var også en prøve på det gigantiske amerikanske antiterror-opbud: Forvandlingen af denne begivenhed til en Big Brother-event.
Men Utah er også foran, hvad angår terrorlovgivning. Allerede kort efter den 11. september blev der i delstatens parlament fremsat et forslag til antiterrorlov – som kriminaliserede politisk aktivisme.
Det blev dengang afvist af domstolene med henvisning til, at det var forfatningsstridigt – i modstrid med ytringsfrihedsparagraffen. Nu er det imidlertid dukket op igen, i en lettere revideret form.
Ifølge det ny forslag vil en person gøre sig skyldig i terrorisme, hvis vedkommende ‘går ind i eller ulovligt opholder sig i en bygning eller ejendom, som tilhører en virksomhed, i den hensigt at forstyrre ansatte, kunder eller forretningsvirksomheden’. Bliver det gennemført i Utahs senat vil en, der dømmes skyldig, kunne tilbringe de næste 15 år i fængsel.
Lyder det som en lov, der skal bruges mod arbejdere, der blokerer en virksomhed?
Det gør det – og det er det. Den har intet med terrorvirksomhed at gøre – men er et redskab til undertrykkelse af politisk protest og arbejdskampe.

Er Utah stadig langt væk, er Spanien det ikke længere. Den spanske elev- og studenterbevægelse har været blandt de mest aktive i EU-landene imod gennemførelsen af EUs nyliberale politik på uddannelsesområdet. I oktober gennemførte titusindvis studerende store protestdemonstrationer mod den spanske regerings uddannelsespakke – og protesterne har foregået uafbrudt siden. De aktionerer mod den såkaldte LOU-aftale, planlagt af den højreorienterede Aznar-regering. LOU er en aftale der i høj grad sikre private investorer og fonde adgang til uddannelsessystemet og betyder en øget markedsgørelse af det spanske uddannelsessystem samt en begrænsning af de studerendes mulighed for at få indflydelse på deres egen uddannelse. Der har været organiseret adskillige studenterstrejker som også op mod 90% af underviserne har deltaget i. De studerendes protester har opnået bred støtte blandt den spanske befolkning. .
Derfor har den spanske regering besluttet at udvide krigen mod terror til at indbefatte flere sociale bevægelser, herunder studenterbevægelsen. De studerendes kamp mod den neoliberale LOU-aftale betegnes som et skalkeskjul for organiseret terrorvirksomhed.
Den 12 februar blev 16 studenterledere anholdt i deres hjem i Sevilla, efter at kampklædte politibetjente havde besat universitetetsområdet. Størstedelen af de studerende blev tilbageholdt i mere end 24 timer på baggrund af deres politiske aktiviteter og er efterfølgende blevet pålagt at reportere deres politiske aktivitet til retten to gange om måneden. Det har vakt internatiional protest. I Danmark indkaldte Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) til demonstration ved den spanske ambassade.
Begivenhederne i Spanien er endnu et soleklart eksempel på, hvad de nationale antiterrorlovgivninger, som nu gennemføres i EU-landene, Danmark indbefattet, skal bruges til:
At undertrykke den politiske protest.

Netop Spanien er i dette halvår EU-formand og har gjort ‘terrorbekæmpelse’ til sin hovedsag. Det har nu fremsat forslag om styrket overvågning af ‘terrorister’. Ifølge Spanien er EU-landene kendetegnet ved en ‘gradvis forøgelse af vold og anden kriminel ødelæggelse under topmøder udført af radikale ekstremistgrupper som tydeligt terroriserer samfundet’. Det er handlinger udført af ‘et løst netværk som skjuler sig bag diverse ideelle kampsager’. Hermed menes ‘organisationer som benytter sig af sin lovlige status til at hjælpe og medvirke til, at terrorgrupper når deres mål’!
Spanien vil derfor have skabt en systematisk overvågning og informationsudveksling EU-landene imellem om ‘terroristgrupper’, der benytter sig af ‘voldelig storbymæssig ungdomsradikalisme’ som ‘instrument til at nå deres forbryderiske mål’.
Derfor ønsker Spanien kriminalisering og skarp overvågning af de studerende og deres organisationer, der protesterer mod øget brugerbetaling, antiglobaliseringsmodstandere, der ikke bryder sig om nyliberal politik, og fredstilhængere, der ikke kan lide krig og protesterer mod deres landes deltagelse i aggression. Eller arbejdere der slås for deres interesser. I samtlige EU-lande.
Kriminalisering af den politiske og sociale protest er fascismens kendetegn!

Redaktionen 25. februar 2002

Dokumentation

Det spanske forslag til rådsbeslutning om kriminalisering af politisk protest
Statewatch. Pdf. Engelsk.

Kommunistisk Politik 5, 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne