Udvidelsen af en imperialistisk krig

Af Mumia Abu-Jamal

Med karakteristisk imperialistisk arrogance var George W. Bush’ tale om ‘Imperiets tilstand’ en klar trussel mod flere stater, som endnu ikke har lært at knæle for USA — Irak, Iran og Nord-Korea.

Ved at kalde dem “Ondskabens Akse” i verden, er Bush-regimet tydeligvis i færd med at prøve at mobilisere folkelig støtte til et eller andet militaristisk eventyr i disse områder. Kan de ikke knyttes til begivenhederne 11. september, så bryder de alligevel med USAs beslutning om at ingen stat, bortset fra de, som har amerikansk tilladelse, kan anskaffe sig eller bygge “masseødelæggelsesvåben.”

For mange amerikanere som fortsat er hævnlystne efter 11. september, og som ikke er tilfredsstillet af bombningen af Afghanistans ruiner og ødelæggelsen af Taliban, kan de udfordringer, som Iran, Irak og Nord-Korea repræsenterer, virke fristende.

Det som gør Washingtons anklager næsten latterlige (hvis det ikke var så gravalvorligt) er at mindst to af disse stater var klienter og kunder hos USA i deres iver efter at blive regionens militære stormagt. USA var, og fortsætter med at være, verdens største våbenhandler. Mens den blodige 8-årige Iran-Irak-krig rasede, forsynede USA sin daværende allierede (Iraks Saddam) med hvad som ikke kan kaldes andet end masseødelæggelsesvåben, såsom giftgasserne som blev brugt af Irak til at dræbe det kurdiske mindertal i grænseområderne.

Hvad angår det iranske teokrati, ville det ikke have eksisteret i dag, om det ikke var for USA/CIAs indgriben, som væltede det iranske parlamentariske demokrati under Mohammed Mossadegh i begyndelsen af 1950erne, og for støtten til den enevældige shah. Om det ikke var for vestens voldtægt af det iranske demokrati, ville der i dag ikke have været noget præstestyre i Iran. Den Khomeini-ledede islamske revolution var, i essensen, en bagstræberisk bevægelse som ville rense nationen for vestlig og udenlandsk indflydelse, som blev støttet af Pahlevi-regimet. Hvorfor modsatte USA/CIA og det britiske MI-5 sig Mossadeghs regering? Det havde ingenting med “demokrati” at gøre, for Mossadeghs regering var, om nogen, for demokratisk for deres smag; han støttede nationaliseringen af British Oil, for at sikre mere til landet. USA støttede ikke demokratiet, de støttede et ny-kolonialistisk, undertrykkende enevælde.

Hvor ligger “Ondskabens Akse” set fra Irans perspektiv? Hvad skulle de mene om en nation som har afsat deres præsident, indsat et brutalt, fascistisk regime, og derefter bevæbnede deres fjendtlige nabo (Irak) med konventionelle og kemiske våben – noget som førte til over en halv million døde på begge sider? Er det ikke “masseødelæggelse”?

Men at være et imperium betyder at man aldrig behøver at beklage sig; det betyder at man kan fortælle andre hvad de skal gøre, og at de ellers må tage følgene. Det betyder at man altid leder efter fjender.

Mumia Abu Jamal
10. februar 2002

www.mumia.org

Netavisen 20. februar 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne