Modstand mod den borgerlige regering

Faglig konference med mange spørgsmål

I lørdags (19. januar -02) deltog godt 100 faglige tillidsrepræsentanter i en konference, indkaldt af Enhedslistens faglige udvalg. Til diskussion lå kampen mod den borgerlige regering og overenskomstfornyelsen på det offentlige område. Konferencen rummede mange gode debatter; men mundede ikke ud i nogle konkrete beslutninger (hvilket den heller ikke havde til formål). På konferencen blev det oplyst, at forberedelserne til en landsdækkende konference fredag den 1.marts allerede er godt i gang. Initiativet til denne sker i samarbejde mellem OK-2000 Initiativet og Arbejdsmarkedspolitisk Netværk.

Enhedslistens faglige udvalg havde indkaldt konferencen i lørdags under overskriften: Modstand mod den borgerlige regering, hvilket de godt 100 faglige repræsentanter var grundigt enige om er nødvendigt. Som oplægsholdere for denne del af konferencen var inviteret Anders Olesen, formand for TIB 27 og Byggefagenes Samvirke, Svend Erik Christensen, formand for SiD Esbjerg Transport og HB-medlem i SiD, samt Finn Andersen, faglig sekretær Metal Århus.

Oplægsholderne slog alle til lyd for, at Socialdemokratiet havde sig selv at bebrejde for, at de tabte valget til VK-regeringen.
Tonen omkring fagbevægelsens rolle var mere nuanceret. Anders Olesen bemærkede, at mens fagbevægelsen er “pissegode” til at organisere modstand, har den svagheder, når det gælder opbygningens kunst. I sit oplæg skinnede det igennem, at Anders Olesen mener, at toppen via appeller kan overbevises om, at den må spille en mere aktiv rolle uden at tage udgangspunkt i den folkelige modstand. Anders Olesen, som er en central figur i OK-2000 Initiativet, mente tillige, at den kommende landsdækkende konference blot skal være startskuddet på en længere proces i samarbejde med LO i storbyerne, hvor fagbevægelsen må stille sig det mål at opnå mere end 50 pct. tilslutning.

Denne proces skulle indeholde forskellige elementer: analysere vælgervandringen, systematisk gennemgang af regeringens planer og politik, udvikle en debat med henblik på større solidaritet og humanisme samt opbygge modstand. Han var i øvrigt af den opfattelse, at fagbevægelsen var nødt til at respektere den enkeltes behov for deltid.

Svend Erik Christensen repræsenterede en anden retning, da han sammenlignede den nuværende situation med den folkelige kamp mod Schlüterregeringen, som var i stand til at hæmme 80´ernes værste planer. Svend Erik Christensen fastslog, at det var nødvendigt at opbygge modstanden “fra bunden” – eksempelvis i form af lokale tillidsmandsringe. Desuden mente han, at man ikke skulle lade sig lamme af den tilsyneladende ro og manglende synliggørelse af modstand: Harmen er der, og noget vil vise sig.

Finn Andersen oplæg blandede sig faktisk ikke i de meningsforskelle; men var fokuseret på Metal´s og Max Bæhrings signaler, der forskellige steder udtrykte stor utilfredshed med VK-regeringens udspil og planer. Hvorvidt det er regeringens planer om at antaste eksklusivparagrafferne, som specielt Metal vil mærke, der har fået hr. Bæhring på mærkerne, kan der kun gisnes om; men det er et faktum, at hans retorik forbliver uden at aktiv modstand bringes på bane.

Den efterfølgende debat var præget af oplysninger om konsekvenserne af VK-regeringens politik og planer, mens karakteren af og grundlaget for den kommende bevægelse kun blev berørt sporadisk. Et par enkelte indlæg slog på tromme for at initiativtagerne til den landsdækkende konference 1. marts i Silkeborg burde sikre et rodfæste til de laveste lag, og lade det være afsættet for grundlaget for arbejdet, politikken og aktiviteterne.

Deltagerne spredte sig partimæssigt fra Socialdemokratiet, enkelte SF´ere, SAP, KPiD, enkelte DKP/ML´ere, APK og naturligvis mange fra Enhedslisten.
Se også Nødvendigt med den folkelige modstand i hele sin bredde: Indlæg af Flemming Jensen, tillidmand Novo Nordisk og faglig sektretær for Arbejderpartiet Kommunisterne.

På baggrund af konferencen og det foreløbige grundlag for den landsdækkende konference 1.marts melder der sig flere problemstillinger:

– Er den af initiativtagerne tiltænkt en rolle, der skal skaffe Socialdemokratiet tilbage til taburetterne, som det vigtigste formål, eller skal den varetage interesserne for de millioner af arbejdere, der er udset til at være skydeskive for regeringens politik?

– Skal den være en topstyret bevægelse, der ikke tager afsæt i hele den brede folkelige modstand, men bygger på illusioner – i bedste fald – om at kunne få toppen i fagbevægelsen til at “se lyset” og nødvendighed af kampens metode med afsæt i den eksisterende harme; eller – i værste fald – er det en bevidst politik bedømt fra en række venstresocialdemokrater, som ved, at partiet og fagbevægelsens top har brug for en mere markant retorik?

Se også det foreløbige grundlag for den landsdækkende konference fredag den 1.marts i Silkeborg.

Netavisen 22. januar 2002