Klassekrigere i aktion

Hvem hørte under valgkampen noget om, at der ville blive skåret en milliard på uddannelserne, hvis Fogh og Co. kom til magten?
Eller at regeringen ville gennemføre et nyliberalt ideologisk, politisk og økonomisk felttog, som fra den første dag har stillet forgængeren Schlüter i skyggen?
Det hørte ingen selvfølgelig noget om. Finansloven skulle nok komme til at stemme – og der var ingen ende på de glade løfter til befolkningen, krydret med sort snak om indvandrerne.

Endnu før den nye finanslov er fremlagt officielt, er det imidlertid lykkedes Fogh og Co. at lægge sig godt og grundigt ud med store dele af befolkningen. For dag efter dag er der sivet nye meldinger ud fra ministerierne om nye mål for det nyliberale frontalangreb.
Arbejderne og fagbevægelsen; de arbejdsløse og folk på overførselsindkomster; elever og studerende; lærere og universitetsfolk; kvindebevægelsen; ulands- og bistandsorganisationerne; indvandrere og flygtninge: Der er ikke meget tilbage, regeringen kan komme på kant med. Bortset fra selvfølgelig det private erhvervsliv og dets fyldige lobbyorganisationer – men det sker ikke, for Fogh-regeringen er deres regering og fører deres politik. Arbejdsgivernes, kapitalens, Unionens politik.

Taktikken er amerikansk inspireret: Bombarder alt, hvad der bevæger sig! Masser af bomber! Flere til! Jo mere massivt, desto svagere bliver modstanden. Den enkelte protest drukner i det store smertensbrøl. Og bliv ved: Ryk frem, når folk tror, stormen er ovre! Overgå den forrige salve med den nye!

Klassekrigerne er i aktion. Reaktionens klassekrigere:
Fogh er holdt op med at snakke om ‘minimalstaten’. Han er gået over til at opbygge den.
Hele hans flok af kompetente spindoktorer, der doserer regeringspropagandaen, sørger imens for at holde offentligheden beskæftiget med det, højreflokken ønsker, med dryp af fakta og skyer af vildledning. Dag efter dag forsikrer de, at Fogh er pålideligheden selv. At hans regering holder sine valgløfter. Og meningsmålingerne viser fremgang …

Hvad er det for en ‘stat’ han, opbygger – hvilken model er det, som opstår på ruinerne af den svundne socialdemokratiske ‘velfærdsstat’, som Nyrup-regeringen gjorde sit til at rasere? Det er den nøgne kapitalistiske klassestat, hvor magten og informationen koncentreres i hænderne på regeringen og regeringsapparatet, og hvor monopolerne – f.eks. med en Thor Pedersen – er rykket direkte ind på udslagsgivende poster. Det er ikke længere professionelle politikere, men monopolernes betroede folk, der får magtens løftestænger i hænderne.

Massakren på råd og nævn er ikke i første række en økonomisk spareforanstaltning. Det er i første række et felttog mod en opinionsdannelse og viden, som ikke fra først til sidst er regeringskontrolleret. Regeringen Fogh koncentrerer magten hos sig selv og begrænser demokratisk indsigt, viden og kontrol.
For APK viser det, hvor skrøbelige de såkaldte demokratiske mekanismer er under kapitalismen. De fjernes med et pennestrøg.

Fra socialdemokratisk side er tavsheden nærmest øredøvende. En skarp verbal kritik hist eller pist. Og ellers ingenting. Socialdemokratiet optræder, som om det stadig er lammet af valglussingen og indre strid. Måske det ikke engang er det: Måske man bare lader Fogh gennemføre de upopulære foranstaltninger (som er helt i overensstemmelse med opskrifterne fra den store og hellige Europæiske Union) og håber på senere at kapitalisere på, at folk udmattes til et regerings-comeback som i sin tid efter de 10 sorte år med Poul Schlüter, Ellemann, Fogh og Bertel Haarder.
10 år er lang tid at se frem til …

Fagtoppen gør ingenting. Den har meddelt, at regeringen angriber arbejderne, de arbejdsløse, miljøet, sundheden og alt muligt andet. Og derefter gør den intet.
Det er socialdemokratisk ‘kamp for velfærden’.
De unge, eleverne og de uddannelsessøgende har fattet, hvad det drejer sig om. Alle deres organisationer er gået sammen for at stoppe nedskæringerne på uddannelsesområdet. De er gået i gang med at mobilisere mod dem. De er begyndt at gå på gaderne og har varslet nye demonstrationer. Det er, hvad der er brug for: samling og aktion. Blandt alle dem, som rammes af de sorte klassekrigeres felttog.

Redaktionen 15. januar 2002

Kommunistisk Politik 2, 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne