Faglige ledere har for vane at puste sig gevaldigt op, for derefter at falde til patten som et andet mæhlam. Den seneste sag om Arrivas overtagelse af seks jernbanestrækninger i Jylland dokumenterer dette. I starten var tonefaldet og holdningen yderst skærpet:
– De faglige organisationer er klar til at droppe samarbejdslinien over for trafikministeren og de trafikale arbejdsgivere efter den usaglige fravælgelse af DSB som driftsoperatør på seks midt- og vestjyske jernbanestrækninger, udtaler forbundsformand Ulrik Salmonsen fra Dansk Jernbaneforbund.
De faglige organisationer stod nærmest i kø for at forlade den hidtidige samarbejdslinie. Harmen hang sammen med, at DSB´s tilbud på de omtalte jernbanestrækninger var klart det billigste, men alligevel blev fravalgt til fordelt for det britisk ejede selskab Arriva, der af alle er kendt for at have skandaliseret det britiske jernbanenet i en sådan grad, at det er Europas farligste at køre med i dag.
Ulrik Salmonsen underbyggede sin udtalelse med følgende:
– Der er røget 1.000 mand de seneste tre år. Når man så bliver konkurrencedygtig, bliver man dømt ude. Nu kan vi ligeså godt køre på første klasse i afgrunden, som vi kan på tredje klasse.
Ulrik Salmonsen havde her fat i en vigtig lektie, som andre faglige ledere også kunne lære noget af. Der gives ingen garantier for jobsikkerhed ved at gå med til lønnedgange eller rationaliseringer.
De tjenestemandsansatte DSB-arbejdere har både krav på at få ansættelse hos Arriva, når de overtager driften pr. nytår 2003, og fortsat ansættelse hos DSB, som i den situation vil opnå en “overtallig personalestyrke”. For at løse dette “lille” problem har Arriva tilbudt tjenestemændene 15.000 i lønforhøjelse om året, hvilket allerede er modtaget positivt af Dansk Jernbanearbejderforbund:
– Det er vores opfattelse, at Arriva har taget højde for den kompensation ved overtagelsen, udtaler næstformand Knud T. Martens.
De faglige ledere var altså til salgs for en slik på 600 kroner efter skat om måneden til den enkelte tjenestemand, der til gengæld kan vinke farvel til sin ansættelsessikkerhed.
Hos de ansatte eksisterer der ikke tvivl om, at afgivelsen af driften skyldes ideologiske årsager. Formanden for Jernbanearbejdernes Landsklub i SiD, Flemming Bock, udtrykker det således:
– Medarbejderne har oplevet, at regeringen af rent ideologiske grunde har valgt en privat operatør, så der er god grund til at frygte, at regeringen vil vælge private entreprenører uanset prisen. Så det er klart, at folkene spørger sig selv og hinanden, om det kan svare sig at deltage i en proces, hvor vi sparer og effektiviserer os helt ned, hvor det gør ondt.
De faglige organisationers kontante reaktioner har fået trafikminister, Flemming Hansen, op af stolen. I en pressemeddelelse forsøger han at glatte ud:
– Jeg har fuld tillid til, at såvel ledelse som medarbejdere i de kommende år vil fortsætte den meget positive udvikling, der har præget DSB i de senere år. Virksomheden kan herigennem sikre, at vi også på langt sigt har en veldrevet og konkurrencedygtig dansk jernbaneoperatør.
Ministeren finder tilsyneladende, at det er positivt at reducere arbejdskraften med 1.000 mand, hvorefter man vælger et dyrere selskab til at overtage driften. Han understreger også, at det må være vejen fremover.
Se også:
Arriva parat til at købe DSB
Hvem dikterer os Arriva?
Arriva A/S
Netavisen Opdateret 15. januar 2002
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
