Krigskoalitionen slår revner – fredskoalitionen styrkes

USA’s krig mod Afghanistan er på vej ind i sin fjerde uge. Den ‘store krigskoalition’, anført af Bush og Blair, har svært ved at holde den kendsgerning skjult, at den er ved at sprække. George Galloway, Labour-parlamentsmedlem fra Glasgow og krigsmodstander, gav i en artikel i The Guardian 20.10 et præcist billede af situationen, hvor han blandt andet skrev:

‘Fra sit eksil i Svejts, kort før den russiske revolution, bemærkede Lenin at ‘der er årtier hvor intet sker; og så er der uger, der gennemløber årtier’. Det ser ud, som om vi gennemlever sådanne uger. Det er svært at komme i tanker om en tid, hvor politisk ustabilitet, civile stridigheder og larmen fra bomber og missiler i den grad har arret det internationale landskab. Regeringer som den norske falder (…) General Musharraf, Pakistans selvudnævnte militære stærke mand, indrømmer, at han gennemtvinger en politik, som 83 pct. af hans landsmænd afviser. General Sharons israelske regering, delt mellem høge og superhøge, synes nu at have valgt en dommedagsløsning, der måske omfatter mord på Arafat, efter drabet på verdens mindst attraktive ‘turist’-minister.
De ‘bløde’ europæiske regeringer begynder at pibe, og Labours bænke i det britiske parlament bevæger sig uroligt under verdens rigestes nedslagtning af verdens fattigste.
Koalitionspartnerne Indien og Pakistan beskyder hinanden med artilleri hen over delingslinjen i Kashmir. Nødhjælpsorganisationer er i ‘følelsesmæssigt’ oprør og må, som Mary Robinson, beordres tilbage i deres æsker (…) De muslimske gader brænder fra Gaza til Jakarta.’

Sådan ser det ud: Krigskoalitionen slår revner, situationen glider til tider faretruende ud af kontrol for den amerikanske krigshøvding, krigen på slagmarken mod talibanerne er ikke så ‘nem’ igen – og imens vokser en global fredskoalition frem, så mangfoldig og bred som aldrig før set.
Det er ikke bare en ny fredsbevægelse, som halser af sted i benene på imperialistmagternes brutale krigspolitik – det er politisk og social protestbevægelse mod imperialistisk udbytning og udplyndring, mod imperialistisk globalisering, mod folkenes og nationernes slavebinding under ‘Den ny verdensorden’, mod den øgede fattigdom og masseelendighed under den globale kapitalistiske krise.
Den får trukket nogle skillelinjer op, de reelle modsætninger i verden: et fåtal af rige lande mod verdens fattige flertal. Krigens kræfter mod fredens, fremskridtets og den sociale revolutions kræfter.
Uanset hvor mægtig krigskoalitionen tager sig ud, og uanset hvor drakoniske undtagelseslovgivninger eller krænkelser af borgerrettighederne der gennemføres i ‘terrorbekæmpelsens’ navn af de største terrorister, verden har kendt – så står det virkelig sociale indhold i denne krig og denne dramatiske periode i verdenshistorien stadig mere klart: Krigskoalitionen lever på en truende vulkan, som kan opsluge og tilintetgøre den. Den nationale, demokratiske og antiimperialistiske revolution og den socialistiske revolution, der vil tilintetgøre imperialismen og reaktionen og dens redskaber, tegner sig i horisonten – som folkeflertallets vej ud af krise og krig.

Også det rolige hjørne af kloden, som Danmark tilhører, berøres af den globale hvirvelstorm. Nyrup har ikke et folkeligt mandat til at trække Danmark ind i den rige verdens beskidte krig. Hans ‘ubegrænsede solidaritet’ med USA og undersåtlighed over for EU’s stormagter er uden tyngde – selvom SF trasker med i den borgerlig-socialdemokratiske krigsalliance, og Enhedslisten kun med nød og næppe og først i anden omgang fik sagt nej til krigen og bombardementerne.
Den ny antikrigsbevægelse i Danmark repræsenterer ikke bare reelt det folkelige flertal, men også den globale antiimperialistiske og revolutionære kamp, som verdens folk står i. Derfor må alle småborgerlige forestillinger og en indgroet praksis, som går ud på at holde det lille land ‘neutralt’ og uden for de markante og skelsættende verdensbegivenheder, lægges på hylden.
Tiden kræver stillingtagen: For en sort krigskoalition, der slår revner – eller for freden og kampen mod krigen og dens følger.

Redaktionen 23. oktober 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne