Kommunalvalg i krigens tegn

Kommunalvalget står for døren – i en helt ny situation i verden efter bombningerne i USA den 11. september og starten på terrorkrigen med angrebet på Afghanistan.
Denne situation kommer til at påvirke alle menneskers liv – også danske arbejdere, unge, pensionister. Hvordan hele denne situation udvikler sig, kommer til at bestemme børnenes fremtid.Holdningen til krigen og den økonomiske verdenskrise, der begge udvikler sig, er derfor af afgørende betydning. Krigen og krisen er kommet tæt på. Det er også dansk kommunalpolitik.

Den “milde gaveregn” til befolkningen som regeringen og kommunalpolitikerne stillede i udsigt i valgåret er standset brat efter 11.september.
Den danske regering har uden folkeligt mandat indrulleret Danmark i USA’s terrorkrig mod verdens fattigste land Afghanistan. Krigen og bombningerne er en humanitær katastrofe for civilbefolkningen. Ingen ved hvor krigen stopper. Krigen har sat ny brand i internationale konflikter mange steder. Israel har de palæstinensiske selvstyreområder i et militært jerngreb. Mange andre steder truer nye krige og konflikter.
Krig er ikke løsningen – USA’s krig må stoppes

Den danske regering har fuldstændig underlagt sig verdens største stormagt USA’s krigspolitik og diktat. Den har fuldstændig underlagt sig NATO-alliancens og EU’s krigspolitik og diktat.
Danmark skal ikke være en krigsførende nation i denne krig, som verdens rigeste lande fører mod verdens fattigste.
Dansk krigsdeltagelse skal stoppes!

Udviklingen viser, hvor farligt det er at deponere Danmarks selvstændighed og udenrigspolitik i lommen på fremmede stormagter som USA og EU. Der er kun plads til at tale med en stemme. Krigens og monopolernes stemme.
Danmark skal ud af EU

De danske politikere har ikke lagt skjul på, at krig koster penge. Mange penge. Gennemførelsen af den EU dikterede “terrorlovgivning”, der er et angreb på de demokratiske rettigheder og et alvorligt brud med hidtidig dansk retspraksis, koster penge. Den voldsomme oprustning af politi, efterretningsvæsner, beredskabsstyrker, enheder til NATO’s og EU’s styrker, koster penge. Hvem skal betale?
Det skal den danske befolkning. Arbejderklassen, pensionisterne, de uddannelsessøgende og de udstødte. Det kaldes ‘omprioritering af de offentlige udgifter’. Men det er krigsbudgetter. Pengene tages gennem nye nedskæringer på det sociale område, fra sundhedsområdet, fra skolerne og de fra de arbejdsløse. Alle de områder, der skriger på forbedringer.
Med krig følger stigende oprustning. Våben- og militærindustrien har kronede dage, men for menigmand betyder det reallønsfald.
Ikke en øre og ikke en mand til de riges krig!

Også i den nye situation fortsætter kommunerne og reaktionære politikere deres udliciteringsraids. De fortsætter med at privatisere sociale og offentlige ydelser. Dem der kan betale kan få – resten må klare sig selv eller lade være. ISS’ børnepasnings- og plejehjemsskandaler er et af talrige eksempler på at rengøringsselskaber bør gøre rent – og det offentlige tage ansvaret for mennesker. Nu bruges den ny verdenssituation også som påskud for forringelser, som almindelige folk skal betale.
Social genopretning – ikke nye nedskæringer!

APK siger:

STANDS USA’s TERRORKRIG!
Krig er ikke løsningen!

STOP FOR DANSK KRIGSDELTAGELSE!

NEJ TIL RACISME OG FREMMEDHAD!

FORSVAR DE DEMOKRATISKE RETTIGHEDER!

ARBEJDERNE OG DET STORE FLERTAL SKAL IKKE BETALE FOR KRISE OG KRIG!

Se også APKs kommunalvalgsplatform Stil krav til kommunerne

Kommunistisk Politik 22, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater