Ikke en krone – ikke en mand til imperialistisk krig

Faglig kommentar

I en årrække har den internationale arbejderklasse verden over samlet og styrket sig i manifestationer, protester og demonstrationer sammen med den øvrige antiimperialistiske bevægelse. Siden Seattle er protesterne og opslutningen til i styrke. Unionens magtmænd, G7-landenes regerings- og finansfyrster, har ikke fået lov til at gennemføre et møde i fred og ro. I Europa kan vi alene i år nævne Prag, Gøteborg og Genova, hvor selv den mest makabre politi- og militære indgriben ikke har formået at slå de voksende protester ned.
Men med eet – tirsdag eftermiddag dansk tid – blev den politiske dagsorden vendt 180 grader. Med terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon blev der foretaget et politisk kup: I dagene derefter handlede det om solidariteten med USA – Verdens mægtigste militære magt, som siden 2.Verdenskrig har spillet rollen som Verdens politibetjent. Som Bush sagde: Enten er du for USA eller du er med terroristerne.

På landets arbejdspladser var der i døgnet efter ikke tvivl i sindet, når det gjaldt terrorangrebet. Det var en forfærdelig handling, hvis formål ikke stod klart og kostede tusinder af civile menneskeliv.
Få timer efter at larmen fra brændende og nedstyrtede bygninger havde fortabt sig, erklærede Bush, at USA var i krig og krævede fuld opslutning fra bl.a. NATO-allierede, som i første omgang tilsluttede den såkaldte musketerparagraf: Én for alle, alle for én. Statsminister Nyrup var ikke sen til at tilbyde danske tropper til USA´s krig mod terroren, til forsvar for menneskerettigheder og civilisationen. Det gode mod det onde.
Men disse mørkets mænd og magter repræsenterer ikke civilisation og menneskerettigheder. Krigserklæringen taler for sig selv. I kølvandet på det politiske kup fulgte og følger pogromer mod “fejlfarver”, aktivister og politiske modstandere. Det sidste kommer til at omhandle fagligt aktive, som dagligt sætter sig op mod systemets terror mod befolkningen og vores stadige forringede levevilkår. Det kommer til at gælde anarkister, kommunister . . .
Ingen nævner forbud mod nazismen, dens organisationer og udtryksformer.

Borgerskabet er allerede i gang med at omstille økonomien til krig. Terrorskatter udskrives. I Danmark har finansminister Pia Gjellerup udtalt, at forslaget til finansloven skal revideres, hvilket kan koste loven om den nye barselsorlov. Lykketoft siger at mærkesager må opgives. Det er arbejderklassen, der skal betale. Og vi har endnu kun set en lille krystal på toppen af isbjerget.
Derfor var det beskæmmende at 900 delegerede på SiD´s nyligt overståede kongres tavst så til og lyttede på, mens statsministeren manende fortalte, at Danmark bakker op om USA´s hysteriske krigsvanvid. Ikke én tog ordet for at angribe USAs krigspolitik – eller rejse spørgsmål ved formålet med krigserklæringen.

To uger efter terrorangrebet har den brede befolkning Verden over har folket sundet sig oven på chokket. I Danmark er 80 pct. mod krigen. Unge danske mænd og kvinder, som fortrinsvis rekrutteres fra arbejderklassen, skal ikke sendes i krig.
Arbejderklassen er ved at lure USA´s skumle interesser for krigen af. Det handler om en ny røverkrig, der handler om magten om olie og territorier på bekostning af konkurrerende imperialistiske magter.
EU har luret dem. De vil ikke bistå USA til en rolle, som en global monopolmagt. EU vil – ligesom andre magter – have plads, territorier og adgang til råstoffer. Den pointe har LO-ledelsen fanget. De siger nej til USA´s krig.

Igennem det sidste århundredes mange imperialistiske krige, har det altid været arbejderklassen, som har betalt med liv og levevilkår. Fagbevægelsens ledere har altid glimret ved deres nationale hysteri. I begge verdenskrige har disse opildnet til våbenbrug mod arbejderklassen fra andre nationer. Netop det spørgsmål skildte arbejderbevægelsen op til 1. Verdenskrig i den reformistiske og den revolutionære del, som tog hver deres holdning. Ved udgangen af samme krig var den første socialistiske stat dannet. Arbejderklassen havde vundet magten på parolerne: Fred, arbejde og brød.
Med USA´s nye krig er der intet, der er principielt forandret. Kampen mod terrorisme løses ikke ved at nye tusinder eller millioner civile fratages deres liv. Derfor handler krigen heller ikke om kampen mod terror. Den handler om imperialistisk magt.
Det har arbejderklassen ingen gavn af. Derfor er vores krav:

Ikke en mand – ikke en krone til krigen!
Stop USA´s krig!

Kommunistisk Politik 20, 2001