Flere og flere unge presses til at tage studielån

Hver anden studerende optager i dag statens studielån på 2.102 kr. om måneden som supplement til den skattepligtige SU på 4.108 kr. og 2.042 kr. for henholdsvis ude- og hjemmeboende. For blot to år siden var det kun hver tredje, der benyttede sig af “tilbudet”.
“Det er en god udvikling. Studielånet er en del af det samlede støttesystem, og det har været brugt for lidt. Især i de første år på et studium bør man tage lånet og koncentrere sig i stedet for at påtage sig for meget erhvervsarbejde ved siden af,” siger Jakob Lange, kontorchef på Københavns Universitet og formand for SU-rådet, der rådgiver regeringen.

De studerende må stille sig meget undrende over for denne karakteristik og spørge: Hvorfor i alverden er det en god udvikling, at de studerende må låne penge for at kunne klare studiet og dagen og vejen? Et studium er jo et fuldtidsjob (med store omkostninger til fx bøger), som selvfølgelig burde dækkes fuldt af SU’en, der skulle være en “studenterløn”, som man kunne leve af – uden at optage studielån. Derudover er der jo også studielånets renter, som betyder, at en studerende, der har studielån i fem år, skal hoste op med over 130.000 kr. efter endt uddannelse!
Og ikke mindst: Hvad er årsagen til den markante stigning i antallet af studerende, der optager studielån?

For at starte med det sidste spørgsmål: For det første er det blevet dyrere at leve, dvs. real-SU’en er blevet mindre, fordi leveomkostningerne, ikke mindst huslejen pga. den massive boligmangel, der skyldes den regering, Lange “rådgiver”, er steget og stadig stiger.

For det andet har de stadige nedskæringer på uddannelsesområdet betydet, at undervisningen generelt er blevet forringet, og stresset og jaget er tiltaget på alle uddannelser, hvilket tilsammen betyder, at flere og flere unge ved hjælp af studielånet søger at undgå det opslidende studiejob for at kunne hellige sig studierne fuldstændigt – simpelthen for at kunne redde sig igennem og gøre deres uddannelse færdig.

For det tredje har mange unges forældre også set deres realløn falde – eller måske mistet deres job eller er endt på kontanthjælp, som stadig flere gør – og derfor heller ikke har så mange penge mellem hænderne som tidligere. Herved bliver der flere unge, som ikke kan trække lidt på deres forældres pengepung eller ikke har en eller anden form for uddannelsesopsparing, og disse unge må så finde penge andre steder og fx tage et studielån. Og med den begyndende økonomiske krise i Danmark, som allerede har medført massefyringer visse steder, vil dette antal utvivlsomt stige.

Det er altså disse forhold, som “SU-ekspert” Jacob Lange fra Københavns Universitet kalder “en god udvikling”, men han glemmer at tilføje: “for arbejdsgiverne”. Hvorfor? Fordi arbejdsgiverne – eller erhvervslivet som de også kaldes – vil have færdiguddannet arbejdskraft så billigt og så hurtigt som muligt, således at denne arbejdskraft i så lang tid som muligt kan tjene penge hjem til dem.
Og arbejdsgiverne får det, som de vil have det med Langes “gode udvikling”, der kort og godt kan sammenskrives til: Optag studielån for at blive så hurtigt færdig med din uddannelse som muligt. Da du så efter endt uddannelse er forgældet til begge ører, kan arbejdsgiverne presse dig til en lav løn og ringe arbejdsforhold, fordi du simpelthen skal have en eller anden form for indtægt pga. den store gæld, du skal af med!

For de unge i Danmark er der absolut intet fremtidsperspektiv i at følge Langes reaktionære, studenterfjendske råd om mere brug af studielån, der kun fører til forgældelse og på længere sigt skal bane vejen for en total fjernelse af SU’en.
De unge skal derimod afkræve regeringen den SU, de rettelig har krav på som fuldtidsarbejdende: En SU, som de kan leve af uden at være tvunget til hverken at have studiejob – de har nemlig allerede et job i form af studiet – eller til at forgælde sig ved hjælp af “billige” studielån.

KP-Netkommentar 12. august 2001