Globaliseringens krise – og kapitalens

Af Klaus Riis

Den økonomiske verdenskrise uddybes. USA’s økonomi er næsten gået i stå – og i den seneste uge har store selskaber annonceret nedlæggelsen af mere end 100.000 arbejdspladser på verdensplan.
Det er nogle af de kendsgerninger, der modbeviser den officielle beskrivelse af verdens økonomiske tilstand, som hyldes i et slør af falsk optimisme, som det f.eks. kom til udtryk i den officielle udtalelse fra G8-topmødet i Genua.
Alene i forrige uge blev der nedlagt mere end 100.000 arbejdspladser, i USA og Europa, men også i Latinamerika og på andre kontinenter.
Den seneste store amerikanske fyringsrunde kom, da Hewlett-Packard annoncerede nedlæggelse af 6000 arbejdspladser. De amerikanske massefyringer følges op af omfattende fyringer i Europa. I den seneste uge har store britiske, svenske og tyske virksomheder som Akzo-Nobel, Reuters, ABB og Ericsson afskediget i tusindvis af medarbejdere. Franske Alcatel melder, at det vil nedlægge 20.000 arbejdspladser i 2001.

Den amerikanske økonomi viste det svageste vækst for et enkelt kvartal i otte år, da tallene for april-juni blev offentliggjort. Væksten blev på 0.7 pct – kun kreditbaseret privatforbrug og en kraftig forøgelse af statsudgifterne forhindrede direkte minustal.
Investeringstakten faldt til det laveste niveau siden 1982. Både den amerikanske eksport og import faldt, eksporten mest med næsten 10 pct. – en afspejling af den økonomiske svaghed uden for USA og en ‘stærk’ og dyr dollar, som yderligere uddyber krisen i den amerikanske produktion.
I Latinamerika gennemløber Argentina en akut krise, som karakteriseres som en ‘økonomisk nedsmeltning’, mens Brasilien og en række andre latinamerikanske økonomier udviser stadig mere udprægede svaghedstegn.

Væksten i den engelske økonomi faldt i samme kvartal til 0.3 pct. fra 0.5 pct. i årets første. En krise i fremstillingsindustrien er her ved at brede sig til servicesektoren.
Det tyske IFO-indeks faldt til det laveste niveau i 5 år til 89,5 pct. – et tegn på den økonomiske krisesuddybning. Den tyske eksportbaserede økonomi er EU’s største, og den er hårdt ramt af fald i verdenshandelen og samtidig indenlandsk afmatning i forbrugerefterspørgslen – d.v.s. at folk ikke har råd til at købe, hvad der er produceret.

Hvad Danmark angår rammer tilbageslaget endnu ikke så hårdt – men det er ikke desto mindre særdeles mærkbart. Fyringsrunderne både i de multinationales danske afdelinger og i danske virksomheder begynder at manifestere sig. Samtidig råder den officielle optimisme endnu. Danmark vil slippe billigt, hedder det:
– Der er specielle grunde til, at Danmark ikke er ramt. Vi har ikke så mange konjunkturafhængige virksomheder. Vi eksporterer meget, men til forbrugere og ikke så meget til virksomheder. Det er industridelen, der er ramt af tilbageslag, mens forbrugsdelen kun er svagt påvirket. Det er forbrugerne, der er bolvælket mod nedturen, siger f.eks. seniorstrateg Jesper Skriver Frandsen, Nordea, til Jyllands-Posten.
Men de danske ‘forbrugere’ er et skrøbeligt bolværk at sætte sin lid til. For de fleste arbejdende har de sidste års formelle lønstigninger været beskedne, og for store grupper af folk, som f.eks. på overførselsindkomster, har der været tale om et direkte reallønsfald. Også i Danmark tyder alt på en faldende ‘efterspørgsel’.

Det er rigtigt, at den nuværende økonomiske krise i første omgang har ramt produktionen af produktionsmidler – d.v.s. til andre virksomheder og ikke til masseforbrug. Men nedgangen her vil nødvendigvis brede sig, selvom et stadig mere kreditbaseret forbrug et stykke tid kan opretholde en ‘kunstig stor efterspørgsel’.
De multinationale selskaber og monopolerne håber at klare sig gennem krisen ved reduktioner af medarbejderantallet og rationaliseringer. Den helt store bølge af krak er indtil videre blevet undgået – men der er endnu langt til bunden af den nuværende verdenskrise – trods al daglig optimistisk mediepropaganda.

Overalt i verden er det de arbejdende, der skal betale den, i form af massefyringer, nedskæringer i lønninger og pensioner og regeringernes socialbudgetter. På internationalt plan vokser arbejdernes protester til stadighed med omfattende strejkeaktioner og protester, herunder stadig hyppigere generalstrejker, om end tidsbegrænsede til en enkelt eller et par dage, som i sidste uge i Argentina og Indien.
Globaliseringens krise og kapitalismens akutte økonomiske krise slår igennem samtidig – og hårdt.

KP16, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne